Cykling i Provence

Derfor må jeg derned og cykle én gang om året, men det skal være i ydersæsonen - gerne i oktober - hvor temperaturen normalt er som på en dansk sommerdag, og hvor der ikke er mange turister. Desuden er priserne lavere, og på den årstid har man de små biveje næsten helt for sig selv.

Bedste og billigste måde at komme derned på er med Ruby Rejsers liggebus med cykelanhænger til byen Orange, der i sig selv er et lille besøg værd med et par enestående romerminder, triumfbuen og teatret. For en historiker er disse bygningsværker ren nougat for sjælen, og meget apropos er Montelimar nord for Orange netop berømt for sin franske nougat.
 
Den gamle romerby Vaison-la-Romaine
Næste mål er bjergområdet Dentellerne (Dentelles de Montmirail) en dagsmarch øst for Orange. Følg bivejene gennem Côtes-du-Rhone distriktets vinmarker til den gamle romerby Vaison-la-Romaine på nordsiden af Dentellerne, hvor man roligt kan slå sig ned nogle dage eller måske for resten af ferien.
 
Det hele ligger nemlig indenfor rækkevidde af denne dejlige og typisk franske småby, der blev anlagt til pensionerede romerske legionærer, komplet med et lille amfiteater, som stadig er i brug. Den over 2000 år gamle romerbro over floden holder også endnu (der eksisterede ikke byggesjusk dengang), og på bjergsiden på den anden side af floden ligger det middelalderlige Vaison-la-Romaine, der også er et besøg værd. Man må heller ikke glippe byens store marked tirsdag formiddag med mange fristelser lige fra herlige oste til de smukke Provence-stoffer.

Vaison-la-Romaine er således ikke noget tilfældigt valg, da der herfra er vidt forskellige dagsture med noget for enhver smag og enhver formåen i pedalerne. I det følgende følger nogle konkrete turforslag til området.
 
Ad vinvejen Dentellerne rundt
Turen rundt om det lille bjergområde Dentellerne er på godt 50 km og bør cykles mod uret. Fra Vaison-la-Romaine går det vestpå ad vej D 977, hvorfra der drejes sydpå mod vinvejens første lille vinby, Séguret. Her er der en ualmindelig flot udsigt over Rhône-dalens vinmarker oppe fra den lille plads ved kirken - et ideelt frokoststed.

Vinvejen sydpå langs Dentellerne falder svagt det meste af tiden, så det er let cykling, og undervejs forklarer et kig op på de små, hvide og takkede bjergkamme områdets navn. Dentelles betyder nemlig tænder/kniplinger.

For den vin-interesserede er turen ad denne vinvej som at cykle gennem en velassorteret restaurants vinkort, idet de følgende bynavne er Sablet, Gigondas, Vacqueyras og Beaumes-de-Venise. Vinene herfra har deres Appellation Controlée (AC) under betegnelsen “Côtes du Rhone Villages”, og de er alle fyldige og raffinerede vine, som i forhold til kvaliteten er et godt køb. Derfor er det fristende at gå på gratis vinsmagning (dégustation) i en eller flere af vinkældrene (cave), og sandsynligvis ryger der et par gode flasker ned i cykeltaskerne.

På den videre færd drejer man op til Gigondas for at gøre et café-stop med endnu en udsigt over Rhône-dalen. Som cyklist i Frankrig finder man nemlig hurtigt ud af, at en café-au-lait i ny og næ er et kærkomment stop - som regel ved borde under platantræerne, hvorfra man kan studere det, australierne kalder the local characters.

Næste café-stop bliver på torvet i Beaumes-de-Venise, men forinden har man i vinkooperativet nede ved hovedvejen smagt på egnens med rette berømte specialitet, dessertvinen Beaumes-de-Venise.

Der er tre valgmuligheder på hjemturen til Vaison-la-Romaine. Den korteste, smukkeste og hårdeste rute er skråt op gennem Dentellernes vinmarker til Malaucene. Næsten de samme kvaliteter har ruten via La Roque Alric (formidabel udsigt fra kirken) og Le Barroux (flot renæssance-château), mens “slappere” kan køre langs Dentellernes sydskråninger i retning af Caromb og nyde udsigterne over vinmarkerne i retning af Carpentras. “Slapper-ruten” støder ud i hovedvejen D 938, der kan følges via Malaucene tilbage til Vaison-la-Romaine.

Det uberørte bagland
Øst for Vaison-la-Romaine kan der gøres flere daglange loops gennem det mere eller mindre kuperede terræn med dets utallige vinmarker. Der er fx en herlig tur via St-Romain-en-Viennois/Puymeras/Merindol/Faucon ned til den meget smukke gamle bro over Ouvéze-floden, hvorfra vejen kan følges langs floden tilbage til Vaison-la-Romaine. En anden tur kunne gå i modsat retning fra Vaison-la-Romaine til broen og derefter ad den nedlagte jernbane på den anden side af floden frem til Mollans, videre op til Merindol og derefter hjem igen.

En længere dagstur går først nordpå til Nyons - byen med Frankrigs bedste klima - og derefter østpå ad D 94, som forlades ved Curnier for at køre sydpå ad D 64 til Ste-Jalle (evt. café-stop) - en flot tur langs Ennueye-floden. Fra Ste-Jalle er der seks km ualmindelig smuk opkørsel til det 718 m høje pas Col d´Ey og derefter en herlig nedkørsel til byen Buis-les-Baronnies.

Herfra er der to muligheder hjem. “Strammerne” kører gennem sidedalen op over førnævnte Merindol og hjem, mens “slapperne” følger Ouvéze-floden via Mollans til Vaison-la-Romaine. Slapperne kan i vidt omfang undgå hovedvejen D 5 ved at følge den nedlagte jernbanestrækning, der samtidig giver en naturskøn tur.

Mont Ventoux - Provences kæmpe
Det er ikke til at komme udenom. Hver eneste dag i området skæver alle op til den nærliggende store “rynke”, der ligner et forvokset muldvarpeskud, nemlig bjerget med de mange tilnavne - Mont Ventoux. Det er i høj grad indenfor rækkevidde fra Vaison-la-Romaine for opkørslen begynder kun ti km borte i Malaucene.

At besejre dette bjerg med den hvidt skinnende top - en kalkstensørken - er en udfordring, men det er muligt, hvis man forbereder sig fornuftigt. Bagefter kan man med stolthed cykle med den lille Mont Ventoux mærkat på stellet. Det giver anerkendende blikke fra kendere. Men hvorfor gør man det egentlig? Svaret skal nok søges i de berømte bjergbestigerord: “Fordi det er der”.

Mont Ventoux udgør en åbenlys fysisk udfordring af et format, som ikke findes i hverdagen. En mulighed for afprøvning af de personlige grænser med afstresning som et gunstigt biprodukt. En lejlighed til at søge smerten for bagefter at nyde træthedens glæde og det fysiske og psykiske velbefindende, som er forbundet med den slags udskejelser. Men fysisk form alene gør det ikke. Til så stor en opgave er det nødvendigt at kende ruten og forberede sig mentalt, indstille sig på de selvvalgte lidelser og forestille sig, at man klarer udfordringen. Den rigtige beklædning og rigeligt med vand og brændstof (energibarer etc.) er en nødvendighed. Og lyt så til en erfaren Ventoux-kører: Selvom solen skinner, så kør ikke derop, hvis der er skyer i det fjerne. De vil garanteret samle sig omkring bjergtoppen, inden du når derop.

Mont Ventoux er Alpernes sidste store krampetrækning i vest inden Rhone-dalens flade flodslette, og da denne knold rager markant op over omgivel¬ser¬ne, er den synlig på op til 100 km’s afstand fra store dele af det vestlige Provence.

Mont Ventoux er noget ganske særligt, et nær¬mest magisk bjerg, som i tidens løb har krævet sine ofre - også dødelige. Bjerget blev for alvor berømt, da den engelske verdensmester Tom Simpson under Tour de France i l967 faldt død af cyklen et par kilometer før toppen. Juli-solen var brændende, men døden skyldtes, at han var doped af amfetamin og derfor ikke registrerede kroppens advarselssignaler.

For en almindelig turcyklist tager det tre-fire timer at køre de 21 km op til toppen. Allerede lige udenfor Malaucene kommer der et stejlt parti, der kan forekomme som en psykologisk knock out, men herefter er stigningen vekslende indtil de sidste seks km, hvor det konstant stiger ca. 10%. Nedkørslen kræver omsigt. Bremserne skal være tip-top, og vanter/handsker samt en vindjakke er et must, da man eller bliver underafkølet og fingrene helt stive af kulde.

Frankrigs letteste og flotteste cykeltur
Ca. 45 km sydøst for Vaison-la-Romaine ligger en 20 km lang flodkløft, Gorges-de-la-Nesque, en mini Grand Canyon, som byder på Frankrigs velnok letteste og flotteste cykeltur. For de veltrænede er den indenfor rækkevidde fra Vaison-la-Romaine, men hvorfor ikke skifte opholdssted til byen Bédoin syd for Ventoux-massivet?

Kør derned via Malaucene og den naturskønne rute D 19 på Mont Ventoux´ sydskråninger, hvorfra der er flotte udsigter over dalen og Côtes-du-Ventoux vinmarkerne. Bédoin er en ganske hyggelig by, der vågner af døsen om mandagen, hvor der er marked. Her ænser man knap nok en cykelturist, for man er forvænt med cyklister af et helt andet format, når Tour de France rytterne kører den frygtede enkeltstart fra Carpentras til toppen af Mont Ventoux. 

Bédoin kan selvfølgelig også nås den dag, man “besejrer” Mont Ventoux, men skifter man base samme dag, skal cykeltaskerne slæbes med op over bjerget. Gør man det, kan nævnte flodkløft opleves efter en 26 km lang og meget smuk nedtur til byen Sault. Herfra er der ikke langt hen til flodkløften, som efter et par kilometers svag stigning giver en svagt dalende tur på en snes kilometer, der ender i Villes-sur-Auzon. Herfra går det moderat op til Bédoin, og alt i alt er denne rute en hård tur.

Slår man sig ned i Bédoin, er der gode muligheder for at udforske de små vinbyer i dalen mellem Ventoux-massivet og Vaucluse-plateauet. Selve plateauet er også inden for rækkevidde, og her er der en flot tur op til Murs og den ualmindelig kønt beliggende bjergby Gordes. Kører man ned til førnævnte Villes-sur-Auzon, går det svagt opad gennem Gorges-de-la-Nesque - i virkeligheden den smukkeste måde at opleve denne enestående flodkløft på.

En cykeluge i Provence - eller allerhelst to uger - er én stor totaloplevelse, hvor tiden går alt, alt for hurtigt, men heldigvis har den en langtidsvirkning. Når man atter er hjemme i det grå danske efterår, er de indre batterier så opladede, at man kommer hurtigere og lettere gennem vinteren. Derfor er en aktiv ferie i oktober ikke nogen dårlig idé.

Vinen er vigtig
Der er vin overalt i Vaucluse lige fra den verdenskendte “pavevin” fra det lille og dyre Châteauneuf-du-Pape distrikt kun 15 km nord for Avignon til de mange (endnu) ret ukendte vine i dalene og på skråningerne 20-30 km borte. Og man behøver ikke at være vinkender eller snob for at lade vinen være ledetråden for en ferie i Provence. Vinen er blot en god - og velsmagende - undskyldning for at søge ind på de dejlige biveje, hvor oplevelserne ligger og venter.

I Côtes-du-Ventoux bør man besøge vinbyerne Caromb, Bédoin, Villes-sur-Auzon, Mormoiron og Mazan for at gå på degustation i de forskellige “Cave Cooperative”. Côtes du Rhône Villages distriktet ved Dentellerne består af 17 småkommuner bl.a. Cairanne, Rasteau, Roaix, Sablet, Séguret, Vacqueyras, Valréas, Visan og Beaumes-de-Venise. Disse navne er alle værd at køre efter.

I oktober er vinhøsten endnu ikke helt afsluttet, så undervejs gennem vinmarkerne er der rig lejlighed til at plukke en klase og smage det, der ved aftensmaden serveres i flasker. 

Artiklen er tidligere bragt i Adventure World (Opdag Verden) nr. 30 august/september 2000