Friluftsliv med småbørn

De mindste børn, der ikke selv kan gå, kan man tage i bærerygsækken. Men hvad med dem, der er større, men stadig små? Altså typisk dem mellem to og seks år. De kan ikke gå så hurtigt, og de har ofte et helt andet fokus og en anden retning end vi voksne.

Det er besværligt med bleer, mad, lur og tøj, og de små har ofte deres egen turagenda, som ikke er i sync med de voksnes planer. Er det ikke bedst bare at sætte friluftslivet på hold og vente til børnene er lidt større? Så kan de jo også huske mere, og så bliver det en større oplevelse for hele familien, ikke?

Små unger i hver sin retning og udsigten til hyl og mytteri i stedet for skønne vidder, stilhed og naturens storslåethed. Det kan få de fleste til at droppe turmålet og blive hjemme i stedet. Men du skal ikke lade dig afskrække. For det er fantastisk at være i naturen og få friluftsoplevelser sammen med små børn.

Hele familien vokser og den måde, som børnene oplever naturen på, er helt uden filter og anderledes end voksnes. Det er berigende at høre en 5-årigs refleksioner over skyer, sten og højder. Og en 3-årigs glæde ved at spise selvplukkede skovjordbær og kaste sten i vandet, så det plasker. Små børn giver os en helt ny dimension, når vi tager dem med på tur. Og ungerne får mere selvværd og ballast til hverdagen med hjem i den lille rygsæk.

Så nej, vi skal ikke vente til de bliver større, hvor det bliver nemmere, og de kan huske mere. Vi skal tage dem med nu, så både de og vi får fryden af at opleve naturen sammen. Og ja, det kræver sit at komme på tur med småbørn, så selvfølgelig justerer vi forventninger og tempo. Og det er det hele værd.

Trods og en kæmpe lorteble
"Jeg vil IKKE tisse", skråler den trodsige treårige, mens han advarende peger et gigantisk blodigt sørøversværd i min retning.

"Jeg er altså meeeeeeegasulten, mor. Og min sok driller helt vildt", kommer det fra den femårige.

Den mindste lille gut på otte måneder er ildrød i bøtten og kommer med det genkendelige "Hrmmmghghhhgh", der indikerer, at bleen er ved at blive godt fyldt ud. Og at man skal skynde sig med at få den afmonteret.

Vi er på sommerferie i det vestlige Norge i regionen omkring Bergen, og vi var næsten på vej ud ad døren og på fjeldtur. Vi har pakket rygsække med snacks, skiftetøj og bleer i rigelige mængder, klar til en endagstur og bestigning af Borgafjeldet 353 flotte meter over havet. Men nu står jeg her og danser tango i entreen mellem støvler, LEGO-kraner og håndvåben, og jeg storsveder allerede i skaljakken, inden eventyret overhovedet er begyndt.

Morgenen er ellers kørt rimelig lean, og mindstemanden Svend har sovet en gedigen formiddagslur, altså med start kl. 08:30, så der er egentlig ikke så meget formiddag over det. Mens Svend boblede, fik vi smurt madpakker, pakket gigantiske snackposer og fyldt rygsækkene. Konrad på fem har selv været med til at pakke tasken, og han har efterhånden godt styr på, hvad der skal med: Regntøj, fleece, skiftetøj i form af bukser og underdrenge, vandflaske, snack og madpakke.

Mads på tre er stadig i gang med at øve sig på pakkefasen, og hans prioriteter adskiller sig noget fra vi voksnes. Han vil til enhver tid bytte sit tøj ud med sin monstertruck og et par Schleichdyr. Vi indgår som oftest et kompromis om hvilket dyr, der får lov at komme med.

Dørtærskelmilen
De fleste gange vi skal på tur, er det lige her i entreen, at den største hurdle er. Det er her, ungerne pludselig ikke kan noget som helst selv. Det er her, de finder ud af, at de er ved at dø af sult og tørst på én gang, ikke kan huske hvordan man tager en jakke på, har mistet kontrollen over samtlige lemmer, kun vil have gummistøvler på og ikke kan leve uden et halvandet meter langt sørøversværd.

Lige her er den berømte dørtærskelmil, og det er den sværeste tærskel at komme ud over, når man skal på tur med små børn.

Det er her min mand og jeg har mest lyst til at kaste håndklædet i ringen og kravle op i sofaen alle mand med Netflix og Nutellamadder og så lige vente lidt med den der tur. Men det er også her, vi efterhånden har lært, at det gælder om at knibe ballerne sammen, sætte sig på gulvet med ungerne og så roligt og håndfast som muligt få styr på sult, sko og sværd og derefter ellers komme ud ad døren.

Når først vi er ude og i gang, er det meget lettere. Og jo flere gange hele familien kommer igennem den proces, jo mindre bliver dørtærsklen. Vi øver os hele tiden, og næste gang er det lettere for både børn og voksne. Lettere for den treårige at få den dumme sko på, lettere for den femårige at få jakke, sko og rygsæk på helt uden forældreintervention, og lettere for de utålmodige voksne ikke at blive utålmodige og irriterede.

Pragmatisk pirat
Mads på tre får tisset, og samtidig indgår han og jeg en pragmatisk aftale, som Trump og Kim Jong-un kunne lære meget af. Vi lander på, at sørøversværdet må komme med i bilen, men ikke med på tur.

Vi får skiftet den enorme lorteble på Svend, og fire müslibarer, tre snackpølser og et par smoothier senere er blodsukkeret oppe igen på alle mand, og vi er klar til at springe i bilen. Jeg står stadig i skaljakken og storsveder, og det er en befrielse at komme ud i den friske formiddagsluft, i hvert fald de fem minutter det tager at læsse bilen med børn, hund og pakkenelliker. Det er i øvrigt rent held, at jeg når at tage nogle andre bukser på end natbukser. Den lille detalje opdager jeg først, da jeg er ved at tage støvler på.

Wuhuuuu, det lykkedes os at komme ud over dørtærsklen med rollingerne, og nu er vi så klar til tur. Om den bliver kort eller lang, om vi skal kaste med sten i en sø, kigge efter hemmelige huler eller spise vingummier ved topvarden, er der ingen der ved endnu.

Prognoser og planer er ikke for børn
Den norske vejrudsigt fra YR.no er som oftest en langt mere pålidelig kilde end dens danske fætter fra DMI.dk, og i dag har de lovet tørvejr med udsigt til mindre end 0.2 mm nedbør. Her i omegnen af Bergen, som er Nordens Seattle, tegner det til at blive en rigtig fin sommerdag ud fra prognosen.

GPS´en i bilen fortæller, at der er 22 minutters kørsel til vores destination, som er ved foden af en lokal tinde med navnet Borgafjeldet. Ungerne glæder sig – særligt Konrad – til endnu en vandretur i dette område.

Men her er det så, at YR vælger at svigte os helt eklatant. Først støvregner det bare lidt, men på de 22 minutters kørsel, vi har indtil starten på ruten, når skyerne at sænke sig til ørehøjde i en helt fortættet, grå version. Da vi når rutestart, øssjaskregner det. Nok er vi friske, men det er lige vådt nok – særligt med Svend i bærestolen.

Et hurtigt kig på min iPhone afslører, at YR i øvrigt fortsat insisterer på "let skyet og ingen nedbør". Aaahhhmen altså.

Kajaktur i stedet
Nå, vi triller en tur i bilen i stedet, i håb om at det klarer lidt op, og så kan Svend få sig en lur i mens. Det viser sig, at den eneste, der ikke har tænkt sig at tage en lur, er Svend. Til gengæld falder de to andre i sovekoma efter 10 minutter, mens Svend overtræt vrider sig og græder, og regnen siler ned ad bilens ruder.

Efter en længere improviseret og formålsløs køretur rundt på kyster i omegnen af Bergen falder Svend endelig i søvn. Peter og jeg deler madpakken, der ellers skulle have været spist på vej op på fjeldet. Ja ja - ikke alle eventyr bliver til noget. Men hvis ikke man prøver, bliver de jo slet ikke til noget.

Hjemme igen efter et par timer laver vi vafler og hygger os inden døre. Sidst på eftermiddagen er både regn og blæst provokerende nok næsten væk, og blå himmel titter frem i horisonten. Peter får den gode ide at tage de store unger med ud en tur i kajakken på fjorden, og de er ellevilde. Der er lige præcis plads til tre rumper, og de brandhygger sig og ævler løs i walkie-talkien, mens kajakken glider gennem det rolige vand. Lidt friluft blev det så alligevel til i dag.

Vi prøver at nå Borgafjeldets top i morgen – YR lover tørvejr…

11 tips til at komme i gang

1. Start med små ture i lokalområdet derhjemme – en slags udvidet picnic i skoven, ved stranden, på cyklerne med det udstyr I har i forvejen til ungerne. Regntøj, fleece, gummistøvler og solhat fra børnehaven eller vuggestuen virker rigtig fint.
   
   
2. Forbered jer godt med påklædning og valg af aktivitet i forhold til vejr.
   
   
3. Find en rute eller aktivitet, som I kan afkorte i tid, distance eller indhold, hvis det bliver for langt eller for hårdt. Det kan være en cykeltur til bageren, gåtur til naturlegepladsen, tage toget ud i skoven, samle grankogler eller kastanjer i parken eller leje kanoer ved den lokale sø.
   
   
4. Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er (så godt som) udhvilet, frisk og mæt – vi drager typisk afsted efter morgenmad eller frokost.
   
   
5. Forbered ungerne på turen og tal om det inden: "På lørdag skal vi på tur i skoven", eller "i morgen skal vi ud på kanotur".
   
   
6. Medbring en god madpakke og masser af snacks: rosiner, nøddemix, smoothies, snackpølser (de smager jo bare megagodt) og ostehaps; du ved selv, hvad dit barn er vild med.
   
   
7. Sæt dine egne forventninger til tid, tempo og distance helt ned – som i fuldstændig i bund; ikke noget med ”jeg plejer at gå 5 km/t, og så er vi nok ved legepladsen om 15 minutter”. Små børn er tit ligeglade med målet, de vil bare hygge sig undervejs.
   
   
8.  Giv dine unger konkrete opgaver, for eksempel at pakke snacks til turen, være med til at smøre madpakker, fylde drikkedunkene og finde tegnegrej eller (småt!) legetøj, der skal med.
   
   
9. Forbered turbingo: Et lille ark eller en seddel med de dyr, blomster, bær, genstande I kan finde på turen. Det handler om at få pladen fuld. På Pinterest.dk er der masser af plader, du kan downloade, hvis du ikke er til gør-det-selv.
   
   
10. Tal om den kommende oplevelse; hvilke dyr og planter I skal se i naturen (biller, snegle, måske en skovskade, fisk, grantræer, åer).
    
    
11. Fortæl dine unger, hvor hyggeligt du synes, det er, at de er med til at forberede turen

Gode råd ude på turen

Børn motiveres forskelligt, men her er et par tips, der virker godt for vores unger:

1. Gå på små stier, der bugter og buer sig – store grusstier er en killer.
   
   
2. Vær på opdagelse eller eventyr. I kan være sørøvere, indianere eller vilde dyr.
   
   
3. Spil turbingo eller lav en simpel naturbog til at logge dyr, natur, bedrifter. Den Norske Turistforening har et fjeldpas og et turpas til børn, hvor bedrifter såsom overnatning i shelter, kanotur, fund af bær og planter kan krydses af.
   
   
4. Syng sange undervejs – det er hyggeligt og afslappende, og rytmen hjælper godt på fremdriften, hvis det er hårdt for de små ben.
   
   
5. Hold gode pauser til at lege og tanke op med energi.
   
   
6.  Medbring et favoritlegetøj, der også kan opleve turen. Den kan være super at bruge som talerør. "Skal bamse med op til træerne der?"
   
   
7. Lad ungerne bære en rygsæk selv. Til at starte med behøver der ikke være meget i, men følelsen af at have en opgave og være til hjælp betyder meget.
   
   
8. Fortæl ungerne, hvor dejligt du synes, det er at være sammen på tur.

Udstyr og grej – nedefra og op

Ture bliver bare bedre med godt grej. Men lad være med at købe hele Friluftslands børneafdeling til første tur. I kan klare jer med rigtig meget hverdagsudstyr indledningsvist, og får I smag for det, kan man opgradere hen ad vejen. Her er det udstyr, vi har til vores unger:

• Behagelige og lette sko med en god såleprofil.
• Tynde uldsokker – de ventilerer og holder en lille barnefod tør og varm.
• Bukser i hurtigttørrende materiale – børneben bliver altid våde.
• Tynd uldtrøje – og er det koldt, så har vi en ekstra uldtrøje med, gerne med lynlås eller knapper til ventilation. Lag på lag-princippet virker strålende, også på små børn
• Er yndlingstrøjen Spiderman eller Elsa, er det helt fint at tage den udenpå. Vælg dine kampe med omhu.
• Regntøj og fleece, gerne med lynlås. Tøj, som skal over hovedet, bliver både du og dit barn træt af at tage af og på mange gange.
• God børnerygsæk med bryst og hofterem – vi bruger Bergans Nordkapp i forskellige aldersklasser.
• Skinner solen, er kasket og solcreme et must.
• Letvægtskarabin på rygsækken. Den er sej, og man kan for eksempel klikke sin kasket fast.
• Simpel førstehjælpstaske med renseservietter, plaster, flåttang og foldekniv.
• Smartphone til foto og sikkerhed.

Familien

Familien består af Julie på 40, Peter på 42 samt rollingerne Konrad, Mads og Svend på henholdsvis 5, 3 år og 8 måneder samt labradorhunden Vitus på 7 år.