Glem letvægtsgrejet

RYGSÆKKE & TASKER

Det er ganske simpelt. Vil man have fokus på holdbarhed, når det kommer til rygsække og tasker, så skal man kigge godt efter materialerne samt mængden af detaljer og funktioner.

Den bundsolide duffelbag: Ønsker du en solid Taske, som ikke skal bæres for meget, men mere bruges under transport, så er en duffelbag noget af det stærkeste, du kan få. Alt fra lynlåse, stropper og materialer er nemlig lavet til at holde længe.

Den holdbare rygsæk: Der findes mange forskellige rygsække, og det kan være en jungle at finde rundt i størrelser, vægt, detaljer og egenskaber. Nogle rygsække er dog udviklet med fokus på at holde bedre og længere, og det vil typisk være de lidt tungere rygsække. De lidt kraftigere rygsække er ofte bygget til at bære mere, hvilket er en vigtig pointe, da overbelastning af stropper, remme osv. hurtigt kan ødelægge din rygsæk.

Vil du have høj styrke, skal du gå efter en rygsæk, hvor materialet har en høj denier. Er der tale om en lettere rygsæk, så gå efter en med ripstop. Det øger nemlig styrken. Du bør desuden se efter styrken på stropper, lynlåse og andre dele, som bliver brugt meget. Kig efter, at spænderne har en vis størrelse og en god tykkelse. Du kan også kigge efter spænder i metal, som generelt er stærkere end dem i plastik. Har rygsækken fast snor frem for elastiksnor? Hold også øje med, om der er mulighed for at skifte dele ud, hvis de går i stykker. Nogle spænder er f.eks. syet fast, som gør dem sværere at skifte. Og så ender rygsækken på lossepladsen frem for at komme med på nye eventyr.  

Øget ventilation og mesh giver god komfort til rygsækken, men det er også mere sårbare materialer, og de mest holdbare rygsække er sjældent dem med god ventilation. Klatrerygsække og alpinrygsække har mere fokus på styrke end på detaljer og vil f.eks. have mere enkle hoftebælter end en vandrerygsæk samt færre stropper og lommer. Generelt gælder det, at jo færre detaljer, der er, jo mindre er der, som kan gå i stykker.

VANDRESTØVLER & VANDRESKO

Fodtøj bliver slidt, da det bliver udsat for høj belastning, lige meget hvor god en sko eller støvle du har. Der er dog stor forskel på, hvor solidt fodtøj er, og om det er lavet til få eller mange år.

Læder er et af de stærkeste materialer til sko og støvler samtidig med, at det er komfortabelt og let kan plejes. Syntetiske materialer som nylon og lignende kan have en fin holdbarhed, men det kommer ikke i nærheden af læder. Der vil med meget stor sandsynlighed gå hul i det syntetiske materiale inden for en årrække, da det udsættes for utallige knæk og bøjninger samt slid fra terrænet.

Fodtøj med membran holder heller ikke for evigt, og en læderstøvle med læderfor holder generelt bedre end en læderstøvle med membran, da membranfodtøjet har et syntetisk for.

Det syntetiske fodtøj kan være et godt valg, hvis du vælger med omhu, for også her er der stor forskel på holdbarheden. Undgå dog fodtøj med mesh – der går hul i det alt for hurtigt. Og så er det vigtigt at huske, at sko og støvler, der ikke bliver plejet og holdt godt ved lige, hurtigt går i stykker, hvad end det er syntetisk eller læder.

Den bedste ydersål: Ydersålen har kontakt til terrænet, og det er den, der skal sørge for, at du står godt fast og har rigelig med styrke til at stå imod på alt fra klipper til glatte overflader. Mange kender nok det velkendte gule Vibram-logo i bunden af støvlen – et kvalitetsstempel for gode såler. Men der er mange andre sålfabrikanter, som lever fuldt ud op til samme egenskaber. Mange større mærker har desuden egne ydersåler med masser af styrke og greb i terrænet, men vær sikker på, at det er god kvalitet. Det er typisk ydersålen, der bliver slidt mest på dit fodtøj.

Mulighed for ny sål: Nogle vandrestøvler og sko kan forsåles, når de er blevet slidt godt ned. Det vil sige, at støvlen kan få en ny mellem- og ydersål sat på, og dermed bliver levetiden på din komfortable, tilgåede støvle forlænget. Støvlerne skal have en cementeret opbygning, og blandt andet Hanwag tilbyder muligheden for forsåling. Det er ikke kun godt for det produkt, du er glad for, det er også godt for miljøet, og det viser, hvad et solidt, gammelt håndværk kan.

Ekstra forstærkninger: Der er selvfølgelig forskel på støvlers styrke, hovedsageligt i materialer men også i ekstra styrke. En gummikant omkring støvlesnuden eller en hævet kant hele vejen rundt om støvlen beskytter f.eks. det primære materiale i klipperigt terræn. Det er vigtigt, at gummidele plejes, da de – ligesom læder – ellers tørrer ud og krakelerer.

TØJ TIL TUREN

Når det kommer til beklædning, så kan det her lille fif faktisk gøre, at du bruger dit tøj længere tid og dermed forlænger levetiden: Undgå sæsonmodeller. Vær ligeglad med farver og modetendenser. Der er væsentlig større sandsynlighed for, at du bruger en fleece i en neutral farve, end den i lilla, som var populær for fem år siden.

Uld eller syntetiske materialer? Vil du have holdbarhed og lang levetid, så er det måske den eneste gang, vi ikke vil pege på uld som det mest ideelle materiale. Uld og især merinould som inderste lag kan nemlig ikke tåle samme belastning som syntetiske materialer og bomuld. Der findes dog materialer i blandinger, hvor ulden er sammensat med lyocell-træfiber, nylon eller noget helt tredje, som er med til at give det væsentligt bedre holdbarhed. Bomuld og syntetiske materialer har god holdbarhed, men har også nogle egenskaber, som ikke er lige så attraktive som ved uld. Kig derfor gerne på blandinger og hold øje med, at der er f.eks. nylon til at øge styrken. Strækbare dele kan desuden være en god fordel, hvad angår komfort, men strækbare materialer er dog mindre holdbare end statiske materialer. Nogle strækbare materialer har fokus på styrke, så kig efter det, og om det er placeret på udsatte steder, hvor der er stor slitage.

De nødvendige lamineringer: Lamineringer er nødvendige og gør skaljakken vandtæt i samlinger og syninger. Det er vigtigt, at lamineringer hverken er for brede eller for smalle og skrøbelige. Ulempen ved for mange og for brede lamineringer er overlap mellem materialer og dermed nedsat åndbarhed samt større sandsynlighed for, at produktet går op i limningerne. For smalle lamineringer i for ringe kvalitet giver større risiko for, at limninger går op, og jakken dermed ikke længere er vandtæt.

Et sted, jakken er særligt udsat for at gå op i limninger, er i nakken. Det kan derfor være en fordel at kigge efter svedabsorbering i nakken i form af et stykke med f.eks. fleece. Det kan være med til at undgå, at sved, fedt og rester af hår- og hudprodukter opløser limninger og gør, at jakken delaminerer, hvilket betyder, at den tapede syning falder af. 

Den vigtige lynlås: Lynlåsen er noget af det vigtigste på en jakke. Du åbner og lukker den utallige gange, og det er oftest den, som bliver slidt først. Kvaliteten skal være YKK eller lignende, men i dag er det også næsten lige så almindeligt, som det er med fartpilot i en bil. Der findes overordnet tre typer lynlåse til jakker: Den fladlaminerede bruges ofte til lommer og udluftning under arme, men sjældent som hovedlynlås, da den har det med at gå i stykker (medmindre man er meget god til at pleje den med specialolie). Der er den vandafvisende, kraftigere lynlås, som har tænder, og som glider nemmere – og kan anbefales, hvis du vil have en vandafvisende lynlås. De fleste producenter er også gået over til den kraftigere vandafvisende lynlås a la tovejs-aquaguard-lynlåsen. Den ses f.eks. i Haglöfs Sight softshell Jacket. Den tredje mulighed er en regulær, kraftig YKK-lynlås med en flap foran lynlåsen. Ved en tolagsjakke ser man ofte en normal lynlås med en vindflap foran. Den løsning kan styrkemæssigt være lige så god som en vandafvisende lynlås.

Ekstra forstærkninger: Grej, der er lavet til at holde længere, har ofte ekstra forstærkninger på udsatte steder. Ved Bukser er det blandt andet forstærket på bag, knæ og i fodenden, mens det ved en rygsæk kan være i bunden af sækken.

Kvalitet frem for kvantitet: Der er en grund til, at én fleece koster 1000 kroner, og en anden koster 400 kroner. Det er ikke overraskende kvaliteten. For stoffet på din fleece kan miste facon og sine isolerende egenskaber, og dem i dårlig kvalitet mister egenskaber allerede efter få vaske. Bedre kvalitet holder til rigtig mange vaske.

MERE OM MATERIALER

Styrken på materialer som nylon og polyester måles i denier, hvad end der er tale om en jakke eller et Telt. En solid skaljakke kan f.eks. være i 40D-nylon med forstærkninger i 70D-nylon, mens en let skaljakke vil være i 20D-nylon. Materialets styrke kan øges med ripstop, som på grund af sin struktur giver en rivstyrke, som svarer til et kraftigere materiale. Ripstop ligner på overfladen små net, og gør bl.a. at huller i materialer ikke løber og bliver større. Man kan ikke oversætte tykkelsen på materialer direkte mellem forskellige produkttyper. En 40D-trelagsskaljakke vil umiddelbart være stærkere end en 40D-tolagsjakke med adskilte materialer, da de tre sammensmeltede materialer gør produktet stærkere.

Det er fornuftigt at kigge efter forstærkninger på skuldre, albuer og hofter, da disse steder slides hårdt. Vægt og styrke hænger sammen, så ønsker du en stærk jakke, må du også forvente lidt mere vægt.

Polyester

er et syntetisk godt og billigt materiale, der er nemt at genanvende. Det er let og åndbart, kan gøres vind- og vandafvisende og væves på mange måder - f.eks. kombineres med materialer, som gør det meget elastisk. Materialet smelter ved høj varme og er ikke glad for åben ild.

Nylon/polyamid

er et meget stærkt, let og hurtigtørrende materiale. Det er det mest brugte materiale til skaljakker, og der kommer flere og flere af dem med genanvendt nylon. Nylon bruges oftest til forstærkninger, men der findes også Bukser primært i nylon. Nylon er generelt ikke fleksibelt, men det er vindafvisende og kan gøres stærkt vandafvisende. Materialet smelter ved høj varme, og er ikke glad for åben ild.

Bomuld/polyester

er en meget normal blanding til Vandrebukser og jakker, der fås i forskellige tykkelser – de mest kendte er Fjällrävens G-1000 samt Lundhags LPC-materiale, der består af 65% polyester og 35% bomuld. Hold øje med om Bukser og jakker har forstærkninger i form af to lag materialer eller et kraftigere materiale på udsatte steder.