Vandring på Gran Canaria: 3 dagsture

Fra busstoppet på vej GC60 går du mod nord til den mindre vej GC606 og drejer til venstre i retning af El Carrizal/San Nicolas. Efter cirka 15 minutter drejer den asfalterede vej skarpt til højre. Her fortsætter din sti, markeret PR-GC 80, ligeud. Nu går det ned og ned over den ret svagt hældende bjergdal.

I november plukkede vi løs af modne mandler på mandeltræerne, der er øens forårsbebudere og står med smukke hvide og lyserøde blomster fra et tidspunkt i januar og nogle uger frem. Vi slæbte en stor pose med videre, men det viste sig, at det var bitre mandler (som dog er gode sammen med almindelige mandler i en kransekage).

I bunden af den smalle dal krydser du et vandløb, hvor stien kan være svær at finde, og kommer så op på asfaltvejen GC606 igen lige før første landsby – El Toscón i 1100 meters højde. Fortsæt nedad gennem byen og kig nærmere på klipperne Roque Palmés, der tårner sig op som en fæstning forude. Et stykke efter El Toscón skal du igen ind på den stenede sti, der går langs mure og terrasser og ned ad flere trapper. Cirka 100 meter før kilometersten 5, havner du på GC606 igen.

Landbyer og klipper
Snart får du fine udsigter ned over El Carrizals røde terracotta-tegltage, hvidkalkede mure og en kirke. Et sceneri, der er typisk for turens landsbyer. Efter byen følger et øde stykke sti på en Camino Real med udsigter mod kysten i vest og Altavista-bjerget i nordvest.

Efterhånden kommer du ind i nabodalen, hvor du både kan se op mod de tre landsbyer, du skal vandre op igennem, samt den majestætiske, 1415 meter høje klippetop Roque Bentayga . Engang var landsbyerne forladte, men de lokale er vendt tilbage og har i mange tilfælde konverteret dem til fritidsboliger, hvor de gør meget ud af haver og frugtlunde. Mellem El Chorillo og La Solona i 620 meters højde passerer du turens laveste punkt, og nu går det opad langs tørre vandløb, terrasser, frugthaver og de fineste, små landsteder. Nyd madpakken på de fine siddepladser ved kapelpladsen midt i La Solona. Du skal nemlig bruge energien på at gå op og op.

Undervejs krydser du dalens asfaltvej flere gange. Et sigtepunkt bliver efterhånden trækorset på toppen af forhøjningen Cruz de Tiznado oven over El Espinillo. Du kommer tættere og tættere på klippetårnet Roque Bentayga. Stien ender på GC571, som du følger gennem flere sving. Til sidst drejer du til højre ind på GC607 og når kort efter Casas de la Umbria ved 6,3 km-stenen på GC60.

Længde/effektiv gå-tid: 14 km/6-7 timer.
Højdeforskel: Mindst 750 meter ned og over 600 meter op.
Udgangspunkt og transport: Vi parkerede ved Casas de Umbria (1150 m) og tog bus nr. 18 fra Tejeda syv-otte kilometer op til passet Degollada del Aserrador i 1330 meters højde. Guidebøgerne foreslår at gå turen den modsatte vej, men fordelen ved denne model er, at du starter højere og ender ved bilen. Det er en rigtig lang tur, så om vinteren skal du have god fremdrift, hvis du skal nå at gå turen, inden mørket falder på.
Guidebøger: Rothers nr. 21 & Sunflower nr. 3.

2. RUND- OG TOPTUR TIL ØENS KRONJUVEL

Øens mest populære vandretur går til det 65 meter høje landemærke Roque Nublo (1803 m). Udsigten fra den spektakulære klippe er utrolig i klart vejr – bl.a. til naboøen Tenerife med Atlanterhavets højeste vulkan Teide. Her er en turvariant fra landsbyen La Culata, hvor du vil få lange stunder alene i fyrreskovene.

Fra kirken i La Culata (1225 m) går du op forbi nogle barer og busholdestedet. Følg vejen 200 meter til venstre. Ved hus nr. 52 – bygget op på betonpiller og med en pool i haven – går du ind på en mindre, stenet vej. Kryds igennem den høje beplantning i kløften, og hold til venstre omkring de hvidkalkede huse efter kløften. Hold til højre i flere vejgafler. Snart går du opad langs en stenrig kløft. Efter de sidste huse kommer du til et stikryds. Drej til venstre. Stien til højre er din returrute efter topbesøget. Hold til venstre igen i næste stikryds.

Nu går det opad gennem skoven med fine udsigter ned over dalen omkring La Culata, ikke mindst fra toppen af et klippefremspring, der er et fint picnic-spot. Efter godt en times vandring når du asfalten på GC600 ved Degollada Blanca. På en stor parkeringsplads hører du lyden fra en generator ved den salgsvogn, der sælger sodavand og snacks. Her starter de fleste deres toptur til Roque Nublo, og du får nu følgeskab af mange andre vandrere.
Drej til højre ind på den brede sti. Omkring dig vil du nu se flere næsten bizarre klippespir.

Du når en stideling på en saddel, Hoyetas del Nublo, hvor du kan gå ind på stien, der går rundt om topområdet. Fortsæt dog ligeud, op, med strømmen mod toppen. Snart passerer du en stejl klipperende og når et bredt plateau. Foran dig nærmer sig Roque Nublo. Til venstre for det overvældende klippetårn, der har modstået forvitringen, står den mindre El Fraile, Munken, der ganske rigtig minder om en bedende klosterbror. Munken skulle det være muligt at småklatre op på, mens Roque Nublos top kun er for erfarne klippeklatrere med udstyr.

”Forstenet uvejr af ild og lava”
Gå ind mellem de to klipper, hold til venstre og pas på! Lodrette klipper styrter i dybet. Når du ikke kan gå længere, kommer du til et superbt picnicspot. En fordybning ind i klippen danner et sæde, hvor du føler dig som en af de gribbe, som kredser over toppen. Dybt, dybt under dig skærer knivskarpe bjergrygge dalstrøgene ud, og landsbyernes mure danner hvide pletter på skråningerne. Den spanske forfatter Miguel de Unamuno kaldte landskabet med de forrevne kløfter for ”et forstenet uvejr af ild og lava”. I horisonten hviler Atlanterhavet og nabo-øen Tenerife.

På turen ned til La Culata venter flere kig mod øen med den overvældende høje vulkan Teide. Ved stidelingen Hoyetas del Nublo brækker du nu væk fra de fleste andre vandrere. I stedet for at gå mod p-pladsen på GC600 går du til højre ned gennem fyrreskovene. Gå til højre igen ved næste stikryds.
Ved første mulighed for at dreje til venstre (nordøst for Roque Nublo) nedad mod La Culata tager du stien ned gennem skoven og et par slugter med fine udsigter ud over dalen. Du når stikrydset, hvor du tidligere på dagen gik til venstre opad. Følg samme vej ned til La Culatas.

Længde/effektiv gåtid: 7 km/3 timer.
Højdeforskel: 400 meter op og ned.
Udgangspunkt og transport: La Culata. Busrute nr. 18 og 303 stopper i byen.
Guidebøger: Rothers nr. 16 og delvist 20, Sunflower nr. 1.

3. SYDKYSTENS SIDSTE SEJLIVEDE STRAND

En øde, stenet strand med store oceanbølger venter dig for enden af denne vandretur. Den starter, hvor sydkystens turistbyggerier slutter. En nedlagt asfaltvej fører dig gennem lave, tørre bjergslugter og en bananplantage – det giver en god fornemmelse af, hvordan sydkysten så ud, før turistboomet viskede naturen ud.

Hoteller, feriekomplekser og turistresorter. Gran Canarias sydkyst mellem Tarajailillo i øst og Puerto de Mogán i vest er én lang turistindustri-bræmme. Din exit fra turisme til natur er rundkørslen på vestsiden af vandløbet Barranco de Mogán. Tag vejen, der slynger sig op ad den stejle bjergside i flere hårnålesving. Et kort stykke fra rundkørslen går du uden om en bom, der spærrer vejen for almindelig trafik. Det er stort set kun lokale folk med huse i baglandet og en bananplantages medarbejdere, der har lov til at bruge den, så her er kun meget få biler.

Lige efter et pas med en fin udsigt over Puerto de Mogán, dukker en port med et hegn op foran dig. Du kan tage en afstikker til venstre ud til fyret og telemasterne på klipper, der falder dramatisk ned mod den forrevne kyst, men turen her følger dog vejen videre – en forfalden asfaltvej, der langsomt slanger sig gennem tre-fire brede bjergslugter. I den største slugt går du lige forbi et stort hulrum i en klippe på din venstre hånd. Gennem det kan du se den tørre, stenede slugtbund under dig med de få kaktuslignende planter og krat, der kan vokse her i næsten-ørkenen.

Efter en lang stigning, går det lidt ned til en bananplantage, som du går lige igennem. Plantagen er ligesom mange af de andre bananplantager på øgruppen omringet af et højt gasbeton-hegn, så du ser mest kun toppene af bananplanterne. Efter plantagen går det stejlere nedad. Du får fuldt udsyn over Veneguera-dalen, og den stenede Veneguera-strand kommer nu til syne dybt under dig.

Snup en af stierne, der løber fra asfaltvejen og forbi store stenblokke ned mod stranden, hvor du havner sådan cirka efter to timers vandring. Her er ingen faciliteter, da den kommercielle udvikling er blevet bremset af lokale, der heldigvis har kæmpet for at bevare stranden og dalen, som den er. Er der andre gæster på stranden, så er de nok splitternøgne. Sådan er traditionen på kanarie-øernes mere øde strande. Efter strandbesøget venter dig en retur ad den vej, du kom.

Længde/effektiv gåtid: 12-14 km/4-5 timer
Højdeforskel: Cirka 250 meter op og ned
Udgangspunkt og transport: Puerto de Mogán. Flere buslinjer kører til/fra kystbyen. Blandt andet nummer 1, 32 og 38. Fra Puerto de Mogán til Mogán kører nr. 84. Nr. 38 kører videre til San Nicolás.
Guidebøger: Turen er ikke beskrevet i de to guidebøger, vi brugte på vores rejser til øen.