ARTIKEL Tæt på turistmylderet ligger det ’rigtige Kreta’ med høje bjerge, dybe kløfter og idylliske landsbyer. Erik Petersen har fundet sit vandremekka på sydkysten af Vestkreta, hvor han på sine vandreture tit ikke møder andet end geder
Selvom der kun er 50 kilometer i fugleflugt, skal du regne med en bustur på mindst fire timer, hvis du vil fra Kretas hovedby på nordkysten, Chania, til landsbyen Paleohora på sydkysten. For at krydse øen skal du nemlig igennem ’Lefka Ori’– de hvide bjerge. På det lille stykke, der svarer til afstanden mellem Odense og Middelfart, skyder 30 bjergtoppe på over 2000 meter op i landskabet.
Det er det, Erik Petersen elsker ved Kreta: Så vild natur samlet på så lille et område og så kort afstand fra turistbyerne til de mennesketomme bjerge. Erik har vandret på Vestkreta syv gange og fortæller, at selvom han har vandret mange steder i både Syd-, Øst- og Nordeuropa, vender han altid tilbage til Kreta. Her har han mødt en velvillighed, han ikke er stødt på andre steder.
”Overalt er der en enorm hjælpsomhed,” siger han og husker dengang, han og en gruppe andre turister fik lov til at leje en af de lokale rutebiler, fordi de ikke havde nået den sidste, der gik fra Chania til Paleohora.
”Det ville aldrig kunne lade sig gøre i Danmark.”
