Guide til bål

Saml en håndfuld af de fineste granris og småkviste (1-3 mm tykkelse). Mas det godt sammen og saml så lidt mere, så du har en god, stor håndfuld – du skal altid bruge mere, end du tror.

Er der ikke gran i nærheden, bør du gå efter birkebark, der brænder rigtig godt. Er det tørt, kan du også lede efter døde blade og tørt græs. Kør hånden med spredte fingre gennem græsset som en kam, så vil du få alt det døde græs med. Fold det et par gange, så du får en god håndfuld.

Denne ild brænder hurtigt ud, så det er vigtigt, at du har små, tørre kviste eller bark, der kan ’overtage’ ilden. Har du en økse, kan du også snitte små splinter og brændestykker fra tørt kerneved i større kævler. Flæk det eventuelt, så brændestykkerne får mere overflade og dermed lettere ved at fænge ilden.

Saml også nogle tykkere grene og eventuelt kævler, der kan holde bålet kørende i længere tid. Skær de mindre brændestykker til, så er det lettere at håndtere, mens bålet er i sin optændingsfase. Del brændet op i tre eller fire bunker, så du har det hele klart, inden du går i gang med optændingen.

Sådan gør du:

1. Start med at bygge en bund af større (tørre) grene – specielt hvis jorden er fugtig. Saml optændingen i en håndfuld, og hold det nedad. Læg eventuelt et par tændstikker, lidt visne blade eller birkebark ind mellem dit grankvas eller græs. Tænd med et par tændstikker og sørg for at give læ til optændingen. Er optændingsbrændet fugtigt, kan det være nødvendigt at dreje det lidt og fortsat holde det skråt nedad, så ilden kan få ordentligt fat.

2. Når ilden har fat, lægger du den brændende optænding ned på bålpladsen oven på bunden af grene. Det er en god ide at have ekstra optænding klar, hvis det mister kraft eller brænder ud hurtigere end forventet.

3. Bålet skal nu fodres med kviste, småpinde og grene i stigende diameter. Start med at bruge de tørreste pinde, så du sikrer dig, at ilden fortsat vokser. Vær forsigtig – lad være med at lægge for meget brænde på ad gangen, så du undgår at kvæle ilden. Først når de mindste pinde brænder, bør du lægge nye, større grene på og så fremdeles. Er brændet fugtigt, kan det være nødvendig at puste forsigtigt til bålet.

4. Læg nu større og større grene på bålet. Har du større stykker brænde, som er fugtige, kan det være en god ide at lægge det op tæt ved bålet. På den måde kan du ’tørre’ brændet, inden det kommer på, og så fænger det lettere.

Jeg plejer at foretrække et pyramidebål, hvor grenene lægges på kryds og tværs. Det giver mere luft og er ofte lettere at styre. Når bålet brænder godt, kan det ikke betale sig at skære de større stykker brænde til. Smid det bare på bålet, så skub det indefter, efterhånden som det brænder op. Skal du bruge bålet til madlavning, kan det være en god ide at ramme gløderne ind af nogle store kævler – det samler varmen og gør det lettere at kontrollere madlavningen.

§ Regler for brug af åben ild

I de fleste danske statsskove findes der indrettede bålpladser, men ellers er det ikke tilladt at lave bål i skoven (se bålpladser på www.udinaturen.dk). I private skove skal du hente tilladelse hos skovejeren. Husk altid at slukke bålet, inden du forlader det. 

For en sikkerheds skyld

Jeg bærer altid et ildstål, lidt birkebark og/eller vat (pakket tørt) i min førstehjælpstaske. Så ved jeg, at jeg altid kan få gang i et bål uanset forholdene. Du kan også pakke en lille stump stearinlys ned. Alternativt kan du også bruge toiletpapir, et ekstra snørrebånd eller sejlgarn – vær kreativ.

Hvad brænder bedst?

Selve brændværdien for alle typer træ er stort set den samme. Men alligevel brænder visse træsorter bedre end andre, og det skyldes primært træsortens rumtæthed (træets egenvægt målt i kilo per m3 træ). Jo tungere træ, desto mere varme over længere tid. Det betyder, at du til optændingsbrænde skal gå efter de ’lette træsorter’, mens de ’tunge’ træsorter brænder i længere tid og giver bedre gløder.