Naturlig navigation

Følg dyreveksler og naturlige skel

På en vandretur på den umarkerede Skye Trail på skotske Isle of Skye bruger vi små dyreveksler og de naturlige formationer i naturen til at vandre og navigere efter. Dyr følger typisk den direkte, nemmeste vej i forhold til de forhindringer, naturen byder på som f.eks. vådområder, bakker, klipper og krat.

På Skye Trail er der ofte slet ikke en sti at følge, men det er netop terrænformationer og de spor, som fårene og andre dyr har lavet i naturen, man vandrer efter. Her i Danmark er der også mange naturlige terrænformationer, man kan følge: dale, kystlinjer, åer, bakkekamme og meget andet.

Og går man i statsskov, hvor man må gå udenfor stierne, eller i åbent landskab som for eksempel på heden, så er dyreveksler tit noget af det nemmeste at følge gennem naturen.

Skyerne fortæller

Vi kan navigere efter naturen, og viden om naturen kan også være rigtig god i forhold til at give os en så sikker og behagelig tur som muligt. Skyer kan f.eks. gøre os klogere på, om der måske er regn eller torden på vej, om vinden, og om der måske er opklaring på vej. Det kan være god viden at have, når det f.eks. kommer til beslutninger om, hvorvidt man måske skal slå lejr eller vandre videre.

Her på West Highland Way i Skotland ligger skyerne lavt, men solstrejf slipper igennem. Det er typisk bygevejr, som vi fik at mærke senere på dagen. Vær opmærksom på farve, hvor højt/lavt skyerne ligger, og hvordan de bevæger sig.

Desto mørkere skyerne, jo tættere og mere mættede er de, og risikoen for regn og evt. tordenvejr er større. Bevæger skyerne sig hurtigt, specielt om sommeren i bjergegne eller ved kyster, tyder det på vejrskifte og det kan også nemt betyde regn og torden.

Højden på skyerne siger tit noget om, hvilken type regn, man kan forvente – de lave, mørkere skyer giver typisk støvregn, mens dem, der er mere i mellemhøjde, ca. 2 – 4 kilometer, typisk giver tungere regn. Specielt i bjergegne og ved kysten kan skyer hurtigt ændre sig og fortælle om det vejr, der er på vej.

Solen viser vej

Et simpelt trick til hurtigt at finde verdenshjørnerne er at kende klokken, og se hvor solen og ens egen skygge er. Tommelfingerreglen er, at klokken 6.00 står solen direkte i øst, klokken 12.00 direkte i syd og klokken 18.00 direkte i vest.

Det er selvfølgelig nemmest, når solen ikke er dækket af skyer, men selv i ret overskyet vejr kan man med lidt træning godt fornemme, hvor solen står på himlen. Og derved bruge den til hurtigt at bestemme retning. Vil man f.eks. vandre i samme retning gennem en skov, hvor det kan være svært at retningsorientere sig, er det godt at have solens position i baghovedet.

I en skov risikerer man nemt at komme ind på en sti i den forkerte retning, da man ikke har mange landskabsformationer at orientere sig efter, men observerer man tavst, hvor solen står (og husker at dens placering ændrer sig i løbet af dagen), kan man sørge for at blive ved med at bevæge sig i den rigtige retning.

Prøv at øve fornemmelsen for tidspunkt og solplacering og brug det som retningsviser. Både i skov og åbent landskab er det et brugbart middel til at finde og holde retning.

Husk på, at solen ændrer placering i løbet af dagen. Skal du gå stik syd, skal du løbende revurdere din retning i forhold til klokken og solens bevægelse.

Landskabets former

De landskaber, vi bevæger os gennem, er dannet af naturens gang (og senere menneskets påvirkning), som f.eks. vulkansk og tektonisk aktivitet, istider som skurrede og eroderede landskaber, regn, vind, floder osv.

Landskaber har højderygge, dale, kløfter, bakker og kyster, og det kan være mere eller mindre logisk at følge disse. Jeg bruger rigtig meget kysten som vandremakker som her på Skye i Skotland, hvor der er mange markante landskabsformationer.

Her går vi på Trotternish Ridge, som er dannet i en blanding af vulkansk udbrud for mange millioner år siden og istiderne, der senere gav den det markante udtryk med meget stejl skråning på østsiden ind mod fastlandet og mere bløde skråninger ud mod vest; en form dannet af isens bevægelse.

Når vi går mod syd, ved jeg således, at jeg altid skal have den stejle side på min venstre side. I Danmark har vi ligeledes formationer dannet i istiden – tunneldale, den jyske højderyg, bakkeøer, morænelandskaber og meget andet, som vi forskellige steder i Danmark i højere eller mindre grad kan navigere efter.

Spor af solen

Solen former og tegner landskabet på mange forskellige måder; fra hvor planter og mos kan gro, til hvordan de gror. Blade vil f.eks. typisk være tættest på sydsiden af et træ, da den side får mest sol i landskaber på den nordlige halvkugle.

I bjerge er solens stråler og afsmeltning af vinterens sne også vigtig at kende til. Både for at bestemme, hvor det er bedst og mest sikkert at bevæge sig, men også fordi solen og sneen fortæller om landskabets orientering og muligheder. Ligger der sne i en dal eller på en bjergside, der vender mod nord, smelter den meget senere, end hvis den vender mod syd.

Du kan bruge den viden til at finde verdenshjørnerne, og du ved også, hvor det kan være svært – eller nogle gange meget lettere – at bevæge sig. Typisk finder man aflejringer af sne på nordvendte bjergsider. Det kan både være mere farligt at bevæge sig her, hvis stigningen er stejl, men omvendt kan det også tit være nemmere på mere flade bjergsider at bevæge sig over sne end blokmark eller lignende svært fremkommeligt terræn.

Du kan også bruge den viden til at finde vand om sommeren i høje bjerge, hvor det kan være en udfordring. Typisk vil der være større chancer for at finde søer de steder, som er beskyttet mod sydsolen, og der vil være afløb, som samler sig nede af bjergsiden.

Naturen viser vej

Kendskab til et områdes normale vindretning, og hvordan solen bevæger sig og påvirker landskabet, kan give os hurtig viden om retning, men også om de bedste muligheder for at slå lejr, finde læ og måske få morgen- eller aftensol.

Billedet her er fra Vestjylland, hvor jeg er vokset op.

Enkeltstående træer, som konstant er udsat for vinden, er rigtig gode til at bestemme, hvor vest er. Træerne vil på forskellig vis bøje væk fra den retning, vinden blæser mest fra – typisk vest, når vi er i Europa.

Ud over at kigge på træer og buske til at vise verdenshjørnerne, så er der også det gamle trick med, at ”mos gror på nordsiden af træer”, som til dels er korrekt. Man skal dog være meget opmærksom på, hvor træet gror.

Det er primært enkeltstående træer, som kan bruges, men er det i en skov, kan det ikke bruges til så meget. Det samme gælder, hvis der er fugtigt eller andre forhold, som gør, at mos kan vokse, selv om det får en del sol.

5 gode råd

1. Kig på solen, træerne og landskabet og brug det til at nordvende et kort. Er klokken f.eks. 12.00, står solen lige i syd. Vend dig med solen direkte i ryggen, brug din skygge til at rette ind, og nu vil toppen (nordenden) af kortet pege i den rigtige retning i forhold til landskabet – en nem måde til undervejs at rette kortet ind med.
   
   
2. Sæt dig ind i landskabsdannelsen i området, du går i. I Danmark handler det bl.a. typisk om istidsdannelse. Er du f.eks. på østkysten i Jylland, så er der en god chance for, at den stejleste bakke fører ned mod vandet; enten ned i en tunneldal med å eller ned til havet.
   
   
3. Sæt dig lidt ind i skytyper og normale vindretninger i området, du er i; f.eks. hvordan du kan tyde tegn på vejrforandring og ting som retning ud fra, hvordan enkeltstående træer bøjer (typisk med øst, da vinden primært kommer fra vest i Danmark).
   
   
4. Brug dyreveksler til at bevæge dig i landskabet og få en fornemmelse af, hvordan dyrene bevæger sig og tænker. De vælger ofte den nemmeste vej. Og de vil typisk undgå sumpområdet, alt for tæt krat og lignende.
   
   
5. Find et område, hvor du må bevæge dig frit uden for stierne, f.eks. en statsskov. Gem kort og mobil væk og øv dig i at holde en retning ud fra solen og landskabsstrukturer. Kig evt. på et kort, find et markant punkt et stykke væk og brug naturlig navigation til at forsøge at nå derhen.