Du er her:

Naturlig navigation

Find vej med naturen

Siden mennesket lærte at gå på to ben, har vi vandret og navigeret i naturen. For adskillige årtusinder siden var det for at jage, samle og overleve, men i dag kan man stadig bruge naturen til at navigere efter – mest af alt fordi det er sjovt og giver noget ekstra og ganske særligt til turen og oplevelsen af ens omgivelser, men også fordi det kan gøre turen bedre og mere sikker.

1040340.jpg
Skrevet af: Kaare Meldgaard
Opdateret den 30. mar 2022

Siden mennesket lærte at gå på to ben, har vi vandret og navigeret i naturen. For adskillige årtusinder siden var det for at jage, samle og overleve, men i dag kan man stadig bruge naturen til at navigere efter – mest af alt fordi det er sjovt og giver noget ekstra og ganske særligt til turen og oplevelsen af ens omgivelser, men også fordi det kan gøre turen bedre og mere sikker.

Lad os starte helt fra begyndelsen: Det moderne menneske opstår ved at stille sig op. Vores afgren af arten Homo opstår for omkring 200.000 år siden, hvor Homo Sapiens – det vidende menneske – ser dagens lys. Inden da har mennesket gennemgået en 7-10 millioner år lang udviklingshistorie med klimaforandringer og mutationer, men nu går vi på to ben.

Vi har hænder, der kan manipulere og omforme verden. Og et stort hoved med en hjerne, der i langt højere grad end andre dyrs vokser og tilpasser sig den foranderlige verden omkring os.

Og hvad vil jeg så sige med det?

Jo, mennesket er den fødte vandrer: Vi har benene til det, hjernen til det og hænderne til det. Vi kan bevæge os over store afstande, men samtidig kan vi i kraft af vores hænder, og den teknologi de kan lave, bringe ting med os. Vi kan jage og samle undervejs.

Men vi har brug for at finde vej, når vi bevæger os i så forskelligartede terræner, som vi gør. Vi har nysgerrighed og eventyrlyst, som gør, at vi ikke bare gør det samme igen og igen. Nej, vi bryder ud. Drager nye steder hen. Og for at kunne gøre det, kunne jage, navigere i hverdagen og udforske har vi brug for en kompleks evne til at finde vej i verden.

Viden om vinden, skyerne, stjernerne, dyrene og landskabet. Ting, som viser, hvor der er vand og mad, og hvor dyrene er på vej hen. Ting, som viser naturens gang.

Følg naturens tegn
Det er lige præcis, hvad naturlig navigation handler om: at man bruger naturens ”tegn” til at navigere efter. At man navigerer uden teknologiske hjælpemidler, men bruger vores viden om verdens indretning, og hvordan naturen opfører sig. Hvordan vandet løber, vinden blæser og solen roterer.

Viden om månen, stjernerne og dyrene. Naturlig navigation er praktisk viden om en masse naturvidenskabelige felter, som før i tiden ikke var opsplittet på samme måde, som de er i dag.

Før hang alt sammen; viden om dyrene, planterne, solen, landskabet og vejret hang sammen i et stort hele. For alting påvirker hinanden. Det er også i denne påvirkning, at man finder mange spor på, hvordan landskabet tillader os at bevæge os gennem det, og hvor vi i dag som vandrere finder de ting, vi har brug for: ly, mad, vand og lettere terræn at bevæge os i.

Kom selv i gang
Alting i naturen har en naturlig forklaring. De tidlige mennesker havde ikke moderne videnskab, men de har observeret, tænkt og draget erfaringer, som de har givet videre. Viden om naturen har akkumuleret sig gennem generationer – fra dyrenes måde at trække og tænke på over årstidernes gang, og hvordan man bruger stjernebillederne til at finde vej om natten, til viden om landskaber og planter. Nogle af de her ting ved du nok allerede noget om, f.eks. om hvordan man orienterer sig efter solen, men meget andet handler om nysgerrighed og træning. Tag en ting ad gangen. Hvad er mest spændende eller brugbart for dig? Måske skal du træne at tyde vejret. Måske vil du gerne bruge landskabet eller stjernerne at navigere efter? Måske er du dyreinteresseret og vil lære at tyde deres væremåder og den måde, de bevæger sig gennem landskabet på.

Lad mig sige det med det samme: Det ikke en nødvendighed at kunne bruge naturlig navigation i dag. Med GPS og kort på mobilen kan man fint finde vej. Men vil du udforske et landskab, lære det at kende og ikke blot gå igennem det, så kan man med naturlig navigation være i naturen og landskaberne på en helt anden, mere spændende og nærværende måde.


 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

P1070518

Følg dyreveksler og naturlige skel

På en vandretur på den umarkerede Skye Trail på skotske Isle of Skye bruger vi små dyreveksler og de naturlige formationer i naturen til at vandre og navigere efter. Dyr følger typisk den direkte, nemmeste vej i forhold til de forhindringer, naturen byder på som f.eks. vådområder, bakker, klipper og krat.

På Skye Trail er der ofte slet ikke en sti at følge, men det er netop terrænformationer og de spor, som fårene og andre dyr har lavet i naturen, man vandrer efter. Her i Danmark er der også mange naturlige terrænformationer, man kan følge: dale, kystlinjer, åer, bakkekamme og meget andet.

Og går man i statsskov, hvor man må gå udenfor stierne, eller i åbent landskab som for eksempel på heden, så er dyreveksler tit noget af det nemmeste at følge gennem naturen.


1030167

Skyerne fortæller

Vi kan navigere efter naturen, og viden om naturen kan også være rigtig god i forhold til at give os en så sikker og behagelig tur som muligt. Skyer kan f.eks. gøre os klogere på, om der måske er regn eller torden på vej, om vinden, og om der måske er opklaring på vej. Det kan være god viden at have, når det f.eks. kommer til beslutninger om, hvorvidt man måske skal slå lejr eller vandre videre.

Her på West Highland Way i Skotland ligger skyerne lavt, men solstrejf slipper igennem. Det er typisk bygevejr, som vi fik at mærke senere på dagen. Vær opmærksom på farve, hvor højt/lavt skyerne ligger, og hvordan de bevæger sig.

Desto mørkere skyerne, jo tættere og mere mættede er de, og risikoen for regn og evt. tordenvejr er større. Bevæger skyerne sig hurtigt, specielt om sommeren i bjergegne eller ved kyster, tyder det på vejrskifte og det kan også nemt betyde regn og torden.

Højden på skyerne siger tit noget om, hvilken type regn, man kan forvente – de lave, mørkere skyer giver typisk støvregn, mens dem, der er mere i mellemhøjde, ca. 2 – 4 kilometer, typisk giver tungere regn. Specielt i bjergegne og ved kysten kan skyer hurtigt ændre sig og fortælle om det vejr, der er på vej.


20150403 061437063 iOS

Solen viser vej

Et simpelt trick til hurtigt at finde verdenshjørnerne er at kende klokken, og se hvor solen og ens egen skygge er. Tommelfingerreglen er, at klokken 6.00 står solen direkte i øst, klokken 12.00 direkte i syd og klokken 18.00 direkte i vest.

Det er selvfølgelig nemmest, når solen ikke er dækket af skyer, men selv i ret overskyet vejr kan man med lidt træning godt fornemme, hvor solen står på himlen. Og derved bruge den til hurtigt at bestemme retning. Vil man f.eks. vandre i samme retning gennem en skov, hvor det kan være svært at retningsorientere sig, er det godt at have solens position i baghovedet.

I en skov risikerer man nemt at komme ind på en sti i den forkerte retning, da man ikke har mange landskabsformationer at orientere sig efter, men observerer man tavst, hvor solen står (og husker at dens placering ændrer sig i løbet af dagen), kan man sørge for at blive ved med at bevæge sig i den rigtige retning.

Prøv at øve fornemmelsen for tidspunkt og solplacering og brug det som retningsviser. Både i skov og åbent landskab er det et brugbart middel til at finde og holde retning.

Husk på, at solen ændrer placering i løbet af dagen. Skal du gå stik syd, skal du løbende revurdere din retning i forhold til klokken og solens bevægelse.


P1070433

Landskabets former

De landskaber, vi bevæger os gennem, er dannet af naturens gang (og senere menneskets påvirkning), som f.eks. vulkansk og tektonisk aktivitet, istider som skurrede og eroderede landskaber, regn, vind, floder osv.

Landskaber har højderygge, dale, kløfter, bakker og kyster, og det kan være mere eller mindre logisk at følge disse. Jeg bruger rigtig meget kysten som vandremakker som her på Skye i Skotland, hvor der er mange markante landskabsformationer.

Her går vi på Trotternish Ridge, som er dannet i en blanding af vulkansk udbrud for mange millioner år siden og istiderne, der senere gav den det markante udtryk med meget stejl skråning på østsiden ind mod fastlandet og mere bløde skråninger ud mod vest; en form dannet af isens bevægelse.

Når vi går mod syd, ved jeg således, at jeg altid skal have den stejle side på min venstre side. I Danmark har vi ligeledes formationer dannet i istiden – tunneldale, den jyske højderyg, bakkeøer, morænelandskaber og meget andet, som vi forskellige steder i Danmark i højere eller mindre grad kan navigere efter.


IMG 20170711 092235 884

Spor af solen

Solen former og tegner landskabet på mange forskellige måder; fra hvor planter og mos kan gro, til hvordan de gror. Blade vil f.eks. typisk være tættest på sydsiden af et træ, da den side får mest sol i landskaber på den nordlige halvkugle.

I bjerge er solens stråler og afsmeltning af vinterens sne også vigtig at kende til. Både for at bestemme, hvor det er bedst og mest sikkert at bevæge sig, men også fordi solen og sneen fortæller om landskabets orientering og muligheder. Ligger der sne i en dal eller på en bjergside, der vender mod nord, smelter den meget senere, end hvis den vender mod syd.

Du kan bruge den viden til at finde verdenshjørnerne, og du ved også, hvor det kan være svært – eller nogle gange meget lettere – at bevæge sig. Typisk finder man aflejringer af sne på nordvendte bjergsider. Det kan både være mere farligt at bevæge sig her, hvis stigningen er stejl, men omvendt kan det også tit være nemmere på mere flade bjergsider at bevæge sig over sne end blokmark eller lignende svært fremkommeligt terræn.

Du kan også bruge den viden til at finde vand om sommeren i høje bjerge, hvor det kan være en udfordring. Typisk vil der være større chancer for at finde søer de steder, som er beskyttet mod sydsolen, og der vil være afløb, som samler sig nede af bjergsiden.


SAM 0791

Naturen viser vej

Kendskab til et områdes normale vindretning, og hvordan solen bevæger sig og påvirker landskabet, kan give os hurtig viden om retning, men også om de bedste muligheder for at slå lejr, finde læ og måske få morgen- eller aftensol.

Billedet her er fra Vestjylland, hvor jeg er vokset op.

Enkeltstående træer, som konstant er udsat for vinden, er rigtig gode til at bestemme, hvor vest er. Træerne vil på forskellig vis bøje væk fra den retning, vinden blæser mest fra – typisk vest, når vi er i Europa.

Ud over at kigge på træer og buske til at vise verdenshjørnerne, så er der også det gamle trick med, at ”mos gror på nordsiden af træer”, som til dels er korrekt. Man skal dog være meget opmærksom på, hvor træet gror.

Det er primært enkeltstående træer, som kan bruges, men er det i en skov, kan det ikke bruges til så meget. Det samme gælder, hvis der er fugtigt eller andre forhold, som gør, at mos kan vokse, selv om det får en del sol.


5 gode råd

  1. Kig på solen, træerne og landskabet og brug det til at nordvende et kort. Er klokken f.eks. 12.00, står solen lige i syd. Vend dig med solen direkte i ryggen, brug din skygge til at rette ind, og nu vil toppen (nordenden) af kortet pege i den rigtige retning i forhold til landskabet – en nem måde til undervejs at rette kortet ind med.

  2. Sæt dig ind i landskabsdannelsen i området, du går i. I Danmark handler det bl.a. typisk om istidsdannelse. Er du f.eks. på østkysten i Jylland, så er der en god chance for, at den stejleste bakke fører ned mod vandet; enten ned i en tunneldal med å eller ned til havet.

  3. Sæt dig lidt ind i skytyper og normale vindretninger i området, du er i; f.eks. hvordan du kan tyde tegn på vejrforandring og ting som retning ud fra, hvordan enkeltstående træer bøjer (typisk med øst, da vinden primært kommer fra vest i Danmark).

  4. Brug dyreveksler til at bevæge dig i landskabet og få en fornemmelse af, hvordan dyrene bevæger sig og tænker. De vælger ofte den nemmeste vej. Og de vil typisk undgå sumpområdet, alt for tæt krat og lignende.

  5. Find et område, hvor du må bevæge dig frit uden for stierne, f.eks. en statsskov. Gem kort og mobil væk og øv dig i at holde en retning ud fra solen og landskabsstrukturer. Kig evt. på et kort, find et markant punkt et stykke væk og brug naturlig navigation til at forsøge at nå derhen.

 

Andre spændende artikler


Flåten - Danmarks måske farligste dyr

Flåten - Danmarks måske farligste dyr

Genopdag naturen

Genopdag naturen

Mad på letvægtsturen

Mad på letvægtsturen

Log ind