Vores besøg i Færder Nationalpark blæste os bagover. Fed roning mellem klippeøer, vidunderlig snorkling i næsten eksotisk klart vand, skønne teltsteder, midsommertusmørke og himmelsk lys.
Da jeg dypper ansigtet ned under overfladen, går det op for mig, at eventyret bare fortsætter. Gennem dykkermasken ser jeg en stærkt kuperet tangskov. Skovens ”træer” bevæger sig roligt frem og tilbage på deres voksesteder på de store, sorte klippeflader. Jeg svømmer ud langs en kile under øen Tuva i skærgårdskysten i Ydre Oslofjord. Gennem det klare saltvand ser jeg de kæmpestore flader af blære-, sav- og sukkertang. Skoven danser. Nede i skoven svømmer berggylterne. Det er et betagende syn.
Ved siden af mig svømmer Emilie. Ligesom mig er hun i neoprentøj. Mens vi svømmer forbi de stejle klipper, der forsvinder mod bunden dybt under os, ser vi de vertikale tangflader fyldt med liv af småfisk, rejer og tangål. Vi duver i dønningerne i takt med tangen. Jeg føler eufori over at svømme der med Emilie ved min side. Vi har kendt hinanden i halvandet år, og da vi begge har børn fra tidligere ægteskaber, kan vi normalt højst stikke af på ture sammen hver anden weekend. Nu har vi for første gang to ugers sammenhængende eventyr foran os.
