Havkajak med overnatning

SPRAYSKIRT, PAGAJ OG TELEFON
Hvis du er blevet undervist i, hvordan du får dit sprayskirt af ved en kæntring, så er det en god idé at have et på, når du skal ro i flere timer. Det forhindrer vandet i at komme ned i cockpittet, og det holder din underkrop varm. Oven på kajakken er der en masse elastikker og snore.

De er beregnet til at have ekstra udstyr ved hånden. Eksempelvis en ekstra pagaj. Det er altid en god idé at have en ekstra pagaj med. Du er meget dårligt stillet på havet uden din pagaj. Har du lært at lave en selvredning, skal du selvfølgelig også have din paddlefloat med. Hvis du er rigtig god, kan du godt lave en selvredning uden, men den er nu meget god at have med.

Det er afgørende for din sikkerhed, at du kan komme i kontakt med en redningstjeneste hurtigt, hvis der sker en ulykke på havet. Derfor bør du altid have din telefon ved hånden.

Man kan købe vandtætte telefonhylstre i alle afskygninger, og de fleste af dem er så smarte, at du kan tale i dem uden at tage dem op af hylsteret. Det er en lille ting, der kan gøre en stor forskel. Din telefon er ikke til meget hjælp, hvis den ligger i en tørpose nede i forlugen.

MAD OG DRIKKE
Der er stor forskel på, hvor meget forskellige havkajakker kan laste, men de fleste kan klare omkring 120-130 kilo inklusive roeren, så der er rigeligt med plads til en god weekendtur. Hav altid mere vand med, end du skal bruge. Der er ikke noget værre end at løbe tør. 2-liters sodavandsflasker af plastik er det bedste. På grund af deres form, kan de presses helt ud i enderne af kajakken.

Du kan vælge at lave bålmad hver aften, eller du kan vælge at tage kogegrej med. Måske har du haft fiskestangen ude undervejs og fanget et par hornfisk, der kan blive stegt over bålet, imens du koger nogle kartofler på trangiaen.

Hvis du vil spare på pladsen og vægten, så kan du også vælge at spise tørkost. Det kan være en god ide, hvis du planlægger en tur på over tre dage. Tørkost hverken vejer eller fylder ret meget i kajakken. Derudover smager det faktisk heller ikke værst. Og der er ikke nogen opvask bagefter.

HVOR MÅ MAN SOVE?
Rundt langs de danske kyster findes der mange fine shelterpladser og primitive lejrpladser, der ligger lige ned til vandet. Du kan vælge at tage eget telt med, men så skal du være sikker på, at du må slå det op, hvor du kommer frem.

Ifølge loven må du ikke slå telt op på de danske strande, men du må godt opholde dig på stranden i 12 sammenhængende timer. Der er ingen lov imod, at du sætter en lille presenning op og sover under den i løbet af de 12 timer.

Medmindre andet er anvist, må du også gerne lave bål på stranden, så i virkeligheden kan du gå ind hvor som helst og overnatte. Bare ikke i telt. Dét skal være på Naturstyrelsens lejrpladser/shelterpladser.

Kommer du til en privat grund, må du faktisk også gerne overnatte der. Det skal dog være 50 meter fra nærmeste beboelsesejendom. Som i andre lignende sammenhænge er det selvfølgelig altid en god idé at spørge om lov og forhøre sig ved de lokale, før man begynder at slå lejr op. De fleste er nysgerrige og vil mægtig gerne hjælpe, hvis der er noget man har brug for. For eksempel at låne et toilet eller få fyldt vandflaskerne op.

SÅDAN PAKKER DU KAJAKKEN
Selvom der er vandtætte luger på lasterummene i en havkajak, skal du pakke alt ned i vandtætte poser. Poserne skal være små. Det er meget vigtigt, at du ikke pakker i store poser. 5 liter er maxstørrelsen.

Husk på, at lasterummene er meget snævre i enderne. Hvis du putter en 15-liter tørpose ned i forlugen, vil du ikke kunne presse den ud i spidsen af kajakken. Du skaber bare en stor luftlomme i stedet for.

De største ting som trangia og sovepose putter du ned i lugen, når du har fyldt den op med små poser ude i enderne. Mange havkajakker har en dagtursluge lige bag ved roeren. Meningen med den er, at ting som energibarer, juicebrikker, kikkert, pung, solcreme, solhat og andre småting skal være nemme at få adgang til, imens du ror.

TURFORSLAG: ROSKILDE FJORD

Et godt bud på en destination til en tur, hvor også begyndere kan være med, er Roskilde Fjord. Her er masser af oplevelser for friluftsmennesket, gode shelterpladser, kulturelle oplevelser og mulighed for at lave nogle små kryds undervejs.

Dag 1. Start ved Salvadgård shelterplads og ro stik sydpå langs kysten. Første destination er Roskilde. Byen tager sig godt ud, når du kommer fra vandsiden, med kirkens karakteristiske dobbeltspir og Vikingeskibsmuseet med store skibe i vandet ved indsejlingen. Gå en tur rundt i byen og få lidt gang i benene, før du begiver dig videre.

Næste destination, som også er endestationen for 1. dag, er en shelterplads i Boserup Skov. Der er tre forskellige pladser at vælge imellem. Hvis du på forhånd har været inde på Naturstyrelsens hjemmeside og booket en shelterplads, skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt der er plads eller ej. Pladserne er populære, og du skal muligvis dele soveplads med nogle spejdere eller andre ligesindede friluftsmennesker.

Dag 2. Gershøj shelterplads er destinationen. Når du kommer ud af den lille vig, bør du tage et smut forbi øen Elleore, som er privatejet og udråbt til selvstændigt kongerige med selvudnævnte regenter. Fra Elleore skal du sigte direkte mod Bognæs skov, hvor du kan være heldig at se havørnene. Deres rede befinder sig i et stort fyrretræ lige ud til vandet.

Du er ikke i tvivl, hvis du ser de ”flyvende døre”. Ro videre over til vestkysten og find Gershøj kro. Her kan du få et dejligt måltid mad, inden du ror 500 meter sydpå og finder shelterpladsen. Shelteret ligger ikke helt ned til vandet, men derimod lige op til en vej. Det anbefales derfor at slå teltet op nede ved vandet, hvor der er mere fredfyldt og naturskønt.

Dag 3. Sidste dag skal du tilbage til Salvadgård shelterplads. Du har to muligheder. Enten laver du et kryds direkte over til pladsen, eller også tager du kystvejen langs nordsiden, hvor der er masser af naturoplevelser.

Find mere info på www.sns.dk og www.dn.dk.