Det kan virke som mange gøremål, der skal ordnes, når man slår lejr. Sover man i telt eller bivuak, skal det sættes op, der skal sørges for drikkevand og laves aftensmad og så videre. Det kan hjælpe på humøret og overskuddet at få oparbejdet faste rutiner, når man slår lejr.
Når rutinerne er på plads, får man frigivet både tid og energi til at nyde turen, samtidig med at de praktiske gøremål bliver ordnet. Der kan være stor forskel på rutinerne fra tur til tur, alt efter hvor mange man er af sted, og hvilken type tur man er på.
Det skaber oftest den bedste stemning, hvis alle giver et nap med i forhold til at få sat telte eller bivuakker op, hentet vand, fundet og hugget brænde til eventuelt bål, lavet mad, organiseret tingene inden i teltet, pustet liggeunderlag op, og hvad man nu ellers skal have gjort.
Styr på stumperne
Det er nok ikke for meget sagt, at de fleste på tur omgiver sig med langt færre ting på turen, end de gør derhjemme. Alligevel kan det være svært at holde styr på stumperne, når man er på tur. Det er irriterende at gå rundt og lede efter sine sager, både når det handler om ens personlige ting og fællesgrejet.
Derfor er det en god ide at aftale faste ”bopæle” til fællesgrejet, så alle ved, hvor det bør være. Eksempelvis at øksen altid sidder i huggeblokken og at den store førstehjælp er i Jyttes venstre yderlomme.
Med de faste aftaler kan man undgå, at fællesudstyret forsvinder, går i stykker eller at nogen kommer til skade ved at træde på værktøj. Hvad angår ens egne ting, så kan det hjælpe at have helt faste pladser til de forskellige ting både i rygsækken og i teltet. Så ved man, at pandelampen er i sidelommen i inderteltet sammen med tandbørsten og spillekortene.
En lejrplads kan hurtigt komme til at se rodet ud, og vil man undgå, at ens ting forsvinder eller bliver forbyttet, kan man helt simpelt tage sine ting og sager med sig tilbage til teltet, når man har brugt dem.
Minegang
Er der ikke et toilet i nærheden, og er I en stor gruppe på tur, kan I med fordel grave et fælles latrin. Det er i bund og grund et stort og dybt hul i jorden, der bruges som fælles toilet. Et latrin kan bygges, så toiletoplevelsen bliver helt behagelig, hvor man kan sidde på en tværpind.
Rundt om latrinet kan man sætte en presenning op til afskærmning og ly for regn og vind. Når man har gjort, hvad man skal gøre, hælder man lidt jord ned i hullet, så det er klar til næste besøg.
Graver man et latrin, undgår man den unødige spænding, det kan være at gå rundt mellem ”miner” i det område, der er udpeget som toilet. Det er både en lettelse for en selv og i særdeleshed for de næste, der skal bruge samme lejrplads.
Ræven er en snu rad
Noget andet, der gerne skal tages med tilbage til teltet, er ens madrester. I hvert fald hvis man bruger de danske lejrpladser. Selvom man graver madresterne ned, kan ræven nemlig allievel komme og grave dem op igen.
Og da lejrpladserne i Danmark er populære, så kender ræven til dem og lader sig ikke nødvendigvis narre af, at maden er gravet ned. Sørg for at have ekstra skraldeposer med, så du kan bære skraldet med dig, indtil du kommer forbi en skraldespand.
Hyggen
En opskrift på den hyggelige lejr er svær at give, da vi alle har forskellige ideer om, hvad der er hyggeligt. Om det er medbragte kulørte lamper på batteri eller stearinlys, om det er pandekagepanden, eller det at vågne til solopgangen og drikke morgenkaffen i soveposen med teltåbningen åben, at have medbragt en god lydbog på telefonen eller den rene asketiske oplevelse af naturen og intet andet.
Det er forskelligt, hvad der skal til, for at vi hygger os. Det vigtige må være at give lidt slip på normerne for, hvordan man ”bør” hygge sig og simpelthen bare gøre det, der gør, at man hygger sig. Om det er at give pokker i blodsukkeret og spise hele resten af dagens snacks lige inden aftensmaden eller det er at give fanden i nattesøvn, og i stedet ligge og kigge på stjerner hele natten lang.
Styr på mine stumper
Her er et indblik i, hvordan jeg organiserer mine sager, når jeg er på vandretur med telt. Jeg er glad for telte med stort apsis; det gør det meget lettere at bevare pladsen i inderteltet og holde det tørt og ”rent”.
- Vandrestøvlerne er forvist til apsis sammen med rygsækken, regntøjet, kogegrejet, skraldeposen og drikkevandet.
- Jeg sørger for at holde indgangen fri for ting og sager, så det er muligt at komme ind og ud.
- Vandrestøvlerne står, så jeg let kan hoppe i dem, hvis jeg pludselig skal ud og tisse.
- Rygsækken ligger i det fjerneste hjørne af apsis, for alle de ting, jeg skal bruge, er taget ud.
- I inderteltet har jeg mine sager ude i siderne og liggeunderlaget ind mod midten.
- I lommerne putter jeg pandelygten og telefonen, så de to ting er lette at finde. Selvom der er mere plads i lommerne, sørger jeg for, at de ikke bliver fyldt for meget, for så begynder inderteltet at hænge.
- De sjove ting som kortspil, notesbog og snacks har jeg i hjørnet i hovedenden.
- Mit tøj har jeg i pakposer ned langs ydersiden. Så kan de nemlig fungere som buffer mod yderteltet, hvis de to teltduge skulle støde sammen.
- Hvis bunden, hvor teltet står, er mudret, tager jeg spisegrej med ind i inderteltet, så det ikke bliver for beskidt.
