Hvad Hærvejen gav Gitte

Hvorfor valgte du at vandre Hærvejen?

”Det gjorde jeg, fordi jeg havde brug for en timeout fra en lidt for hektisk hverdag, og jeg havde en idé om, at det ville jeg få på den her lange tur, hvor jeg ikke skulle andet end at gå i tre uger. Jeg havde hørt meget halvdårligt om kedeligt terræn, så jeg havde ikke de store forventninger til selve ruten – den skulle bare være mange kilometers vandring at koble af på.”

Hvad var det mest overraskende ved at vandre Hærvejen?

”To ting. For det første viste ruten sig at være langt mere spændende og smukkere, end jeg havde forestillet mig. Enkelte asfaltveje, ja, men også masser af små, snoede skovstier, trampestier, stier i markskel, i ådale, i klitter, hen over heder og gennem små finurlige samfund. Jeg var blown away.  For det andet overraskede det mig, at jeg mødte ekstremt få andre. Jeg gik fra midt i juni, og jeg mødte i de tre uger undervejs under 20 andre på vandretur ad Hærvejen, de fleste på dagsture.”

Hvis du kun havde en uges tid, hvilken strækning på Hærvejen ville du gå? 

”Nordjylland. De cirka 120 kilometer mellem Hirtshals og Fjerritslev lige nord for Limfjorden er flot og typisk vild vesterhavsnatur. Mit andetvalg ville være stykket syd for Viborg, som primært er skov og hede, men smukt og kuperet og uden ret meget civilisation.” 

Hvad adskiller Hærvejen fra andre ruter, du har vandret i Danmark?

”Primært længden. Man når at komme helt ned i gear på så lang en rute. Men også diversiteten – der er kæmpeforskel på Sønderjyllands stille markveje og Vesterhavets brusen mod de stejle klinter. Og det er fascinerende at opleve forskellen i et land, man måske uvilkårligt forestiller sig, er relativt det samme over det hele.”