Dagens sidste færge returnerer til Thyborøn i solnedgangen. Vi står alene i blæsten på Agger Tange. Foran os ligger en øde landevej. I vejsiden står et skilt, der byder os velkommen i Thy Nationalpark. Vi har rykket fem dage ud af kalenderen til at udforske området, der kalder sig for Danmarks største vildmark - i alt 244 kvadratkilometer rendyrket natur. Her kan du vandre i dagevis og komme rigtig dybt ind i skovene og langt ud på klitheden. Og det føles virkelig som vildmark.
Dagens sidste færge returnerer til Thyborøn i solnedgangen. Vi står alene i blæsten på Agger Tange. Foran os ligger en øde landevej. I vejsiden står et skilt, der byder os velkommen i Thy Nationalpark. Vi har rykket fem dage ud af kalenderen til at udforske området, der kalder sig for Danmarks største vildmark - i alt 244 kvadratkilometer rendyrket natur. Her kan du vandre i dagevis og komme rigtig dybt ind i skovene og langt ud på klitheden. Og det føles virkelig som vildmark.
Vi begynder at gå. Der er omkring 12 kilometer til den første lejrplads ved Lodbjerg Fyr. Rygsækkene er tunge her på turens første dag, og det er ved at blive mørkt.
Efter et par kilometer må vi erkende det indlysende: Vi når aldrig frem. Neden for klitterne slår vi diskret vores gamle telt op mellem nogle store klippeblokke, som er beregnet til at bygge kystsikring af. Det er en ikke helt autoriseret, men nødvendig overnatning. Der er tid til en kaffe med rom.
Vi lægger vi hovederne tilbage, nyder en dåseøl med udsigt til den klare stjernehimmel. Vi er kommet derud, hvor intet kunstigt lys forstyrrer de lysende stjerner.
Om morgenen blafrer teltdugen kraftigt i vinden, regnen veksler i styrke. Vi venter på tørvejr og fordriver tiden med den velkendte diskussion, om kraftigere regn egentlig øger sandsynligheden for, at det snart holder op. Himlen er stort set grå, men der er nogle små huller i skydækket. Det er der, håbet bor, og snart skinner formiddagens sol ned over vores havregrød og kaffe.
Den betragter os forventningsfuldt på den anden side af flammerne.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Europas bedst bevarede
Agger Tange består af strandenge med Nissum Bredning på den ene side og Vesterhavet på den anden. Vi vandrer nordpå langs stranden fra den lange høfde 72, som beskytter indsejlingen til fjorden.
Vi passerer flere bunkere fra Anden Verdenskrig. Nogle af dem ligger nu helt ude i vandkanten. Havet har undermineret dem, så de står og hælder som hæslige Pisa-tårne. Vestenvinden hyler om ørene på os, og det er tungt at vandre i sandet.
Så efter et par kilometer forlader vi stranden og finder en sti bag klitterne, hvor vi er i læ fra vinden. Vi vandrer langs lagunesøerne med fin udsigt over det beskyttede fuglesområde.
Flokke af gæs trækker hen over himlen. En stor rovfugl, nok en rørhøg, svæver over engene og sætter sig så på en pæl nær vandet. Her kan du få virkelig meget ud af at slæbe en kikkert med.
Det tager lidt tid at finde lejrpladsen ved Lodbjerg fyr. Alt efter hvilket kort, man kigger på, er den placeret helt forskellige steder, og skiltningen på stedet er elendig. Men lige bag fyret ligger den altså, en fin shelterplads med kløvet brænde og lokum.
I plantagen ved fyret finder vi kantareller nok til at fylde stegepanden, som står og sprutter på grillristen over bålet. Vi kigger lidt på kortet over strækningen, der venter os næste dag og frister med gådefulde stednavne som Stålgjæv Rimmer, Københavnerskoven og Lortpøt Sande.
Fra morgenstunden ligger dagens landskaber foran os som et løfte om oplevelser. Fra nu af er det klithede. Det er en oprindelig landskabsform, som kun i ringe grad er påvirket af menneskets aktiviteter, og netop her langs Vestkysten kan du vandre gennem nogle af Europas bedst bevarede klitheder.
Her vokser smuk, lilla lyng, mos og små buske. Når du vandrer på for eksempel Lyngby Hede nord for Lodbjerg fyr er der intet andet end dette åbne og udsatte hedelandskab i en radius på flere kilometer omkring dig. Her får du den samme fornemmelse af storslåede vidder som på et højplateau i de norske fjelde. Og som en ekstra bonus kan du høre eller lugte havet hele tiden.
Bålræv
Om aftenen sidder vi på bænken omkring bålet på lejrpladsen i Tvorup Klitplantage. Det rumsterer kraftigt ude i buskadset. En ræv dukker frem af mørket. Vi synes, den er imponerende tæt på.
Ræven ser tilsyneladende ikke ud til at være utryg ved denne nærhed; den smutter ind under bænken og står helt tæt ved ilden. Den betragter os forventningsfuldt på den anden side af flammerne.
Så går den rundt om bålet og stopper først en meter fra os. Måske er den blevet vænnet til at blive fodret her på lejrpladsen. Jeg vifter den væk, men den forsvinder ikke – i stedet går den over og undersøger vores rygsække ved shelteret.
Selvfølgelig er det spændende at opleve en ræv så tæt på, men det er også en smule foruroligende, at et vildt dyr i en nationalpark ikke har mere respekt for mennesker. Heldigvis møder vi andre dyr på turen, som opfører sig mere ’normalt’: Både råvildt og harer stikker af, så snart de opdager os.
For meget tid
Det geniale ved landskabet her i Thy er, at du – ud over selve stranden – altid har valget mellem den åbne hede og klitplantagernes skove. Det giver en skøn afveksling. Nogle gange fletter de to landskabstyper sig smukt ind i hinanden, som når du vandrer ind i skoven ad en sti med lyng og græs.
Der er selvfølgelig rigtig meget nåleskov, men også store arealer med løvtræer, så det bliver aldrig kedeligt. Vi forlader heden og går ind gennem plantagerne mod Vandet Sø. Ligesom Nors Sø er den en af de reneste søer i landet. Her er det godt at bade og fiske. Ved begge søer findes også store bålpladser med bænke, grillriste og brændeskure.
Undervejs holder vi pause ved Kronens Hede, et mindre stykke hede midt inde i skoven. Det er udsigten herfra, der kan ses på vandretursfolderen om dette område: Heden, den blanke sø, en stribe klithede og i baggrunden Vesterhavet. I lang tid er vi tavse. Så siger min makker:
”Der er en musvåge derovre, før var der også en svale. Ellers sker der ikke noget.”
Og det er selvfølgelig kvaliteten ved det hele: Her sker ikke noget, og vi skal ikke andet end at gå lidt videre på et tidspunkt. Vi har bevidst planlagt turen med flere dage end man behøver for at gå de omkring 55 kilometer fra syd til nord.
Man har jo gerne sin egen opfattelse af, hvad en dagsmarch er, og normalt afsætter man så det antal dage, turen tager. Men ved at have for meget tid kan man undgå at komme til at slæbe hverdagens målrettethed med sig ud i naturen. For os betyder det også, at vi får en meget mere intens oplevelse af det landskab, vi lige nu vandrer igennem.
Samtidig kommer der en stor ro over turen. Vi ser bare, hvad der sker: Måske finder vi nogle svampe til aftensmaden, måske nogle brombær eller hyben til havregrøden, måske får vi en lang snak med folk i en landsby, hvor vi er inde for at spørge om vand.
Perfektion – helt enkelt
Vores sidste lejrplads ligger ved Degnbjerg, som rejser sig 31 meter over den sydlige bred af Nors Sø. Heroppe fra, og faktisk også fra lokummet på lejrpladsen, er der udsigt over søen og over mod Isbjerg, nationalparkens udsigtsbjerg par excellence med sine 56 meter. Hvis man vil derover, skal man øst om Nors Sø, da der ikke er adgang fra vest på grund af fredninger i Hanstholm vildtreservat.
I løbet af natten trækker et kraftigt uvejr ind over lejrpladsen. Det er en stor fornøjelse at ligge og lytte til uvejret inde fra shelteret, at vide sig beskyttet, sheltered på engelsk. Men knap så stor en fornøjelse er det, at det drypper gennem taget.
Morgenen er helt stille. Mere stille end de foregående af dage – også ude i skoven. Jeg går ned ad skovvejen for at plukke brombær til morgenmaden, hører gruset knase under mine støvler. Nogle gæs skræpper op i det fjerne. Bagefter sidder jeg ved bålet. Jeg ser på de fire stykker kløvet træ på bålet. Gryden fuld af vand til kaffen balancerer ovenpå. Nu trænger solen igennem den fugtige dis efter nattens uvejr. Det er så enkelt og så perfekt.
Der er 55 kilometer fra nord til syd, og nationalparken strækker sig op til 12 kilometer ind i landet. I alt bliver det til 244 kvadratkilometer. Det er ret storslået efter dansk målestok. Thy Nationalpark blev oprettet den 22. august 2008, som den første af i alt fem nationalparker i Danmark.
Der er adskillige lighedspunkter mellem nationalparker og naturparker. Begge deler natur- og kulturhistoriske værdier, har fokus på friluftsliv, og naturformidling spiller en helt central rolle. Den væsentligste forskel på de to parker er, at nationalparker er nationale områder.
Nationalparker skal indeholde natur og landskaber af national interesse og er dermed med til at udvikle og bevare den særlige danske natur. Samtidig er nationalparker oprettet ved lovgivning og er dermed statsligt finansieret.
Naturpark er ikke et lovfæstet begreb, men bruges derimod i flæng om nationalparker, samt egen-karakteristiske landskaber og naturområder i Danmark. Naturpark er derfor ikke statslige initiativer, men er derimod oprettet af lokale og regionale initiativer, der ikke direkte modtager statslig støtte.
Kilde: Naturstyrelsen.
Er du til mountainbike i skoven, så tilbyder Thy Nationalpark fine ruter til alle niveauer. I samarbejde med lokale mountainbikere har Skov- og Naturstyrelsen anlagt to ruter i Tvorup Klitplantage samt en rute i Vilsbøl Klitplantage. Husk at det er tilladt at færdes til fods overalt, så vis hensyn og kør med omtanke.
Læs mere på www.nationalparker.naturstyrelsen.dk
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS