Fjällräven Classic Danmark

Trygt og stort
Startområdets store grønne plæne fyldes hurtigt af mennesker og rygsække. Folk dobbelttjekker, pakker om og spænder til. Der er mange vandrere fra andre lande, og det er sjovt at se de vidt forskellige måder at gøre tingene på. Folk ser glade ud. Det er jo på ingen måde en konkurrence med andre end én selv, og det betyder også, at her er deltagere helt fra de spæde til dem i livets efterår.

Der er én kø til at veje rygsække, én til at få aktiveret sit startnummer, én til mad og snacks, én til at købe Classic T-shirts og naturligvis én til toiletterne. Følelsen af at være en del af noget større fylder mig med energi. Det er noget motiverende over at være så mange sammen om det samme. Lidt som at være til en god, stor fest, hvor man tænker ”det her… det er fedt”.

De mange frivillige i deres kulørte tøj gør det ikke bare trygt og nemt. Det giver også fornemmelsen af, at her bliver der sørget for dig. Og det er jo ikke det værste, når man skal presse sig selv lidt.

Friluftslivet i fokus
Vi står på den grønne plæne ned mod vandet ved Faldsled Havn. Der er summen og spænding i luften. Klokken bliver hurtigt ni, startbåndet klippes, og de første vandrere bliver sendt af sted på den smalle trampesti.

Vandringen overrasker med hele tiden at være varieret, og iskiosken undervejs er mildest talt et hit. Da vi ankommer til lejrpladsen efter en virkelig flot første dag, bliver jeg overrasket over det store lejrområde. Reglen lyder tre meter mellem teltenes barduner, og det giver en ret spredt lejr. Jeg havde måske forestillet mig et stort, åbent samlingstelt at søge hen til med mulighed for nemt at falde i snak med andre og dele dagens strabadser. Og måske et enkelt glas vin.

Men Fjällräven holder bevidst faciliteterne mere simple for at fremhæve friluftslivet undervejs. Lidt ligesom at man skal bære al sin oppakning undervejs. Det er bare en del af det.

Der bliver serveret et oplæg om udstyr til vandring, som samler de fleste, og da det kommer til servering af aftensmaden, lærer jeg en vigtig ting. Her ser jeg en asiatisk kvinde sidde i et farvemylder af mad; grøntsager vel at mærke. Det vil jeg huske til næste gang. De grønne salatblade, de røde tomater, vindruer og lidt hvidkål ser bare godt ud som tilbehør til den stereotype, men ellers aldeles udmærkede, frysetørrede mad, der er en del af pakken.

Sammen i varmen
Næste morgen kommer vi op og af sted på den del af ruten, som flere fortæller, er den flotteste. Det er sæson for bukkejagt, så ikke noget med at snige sig for tidligt afsted og genere på den private grund, vi går på af og til.

Det passer mig glimrende, selvom solen bager og inviterer til at få gået godt til, inden det bliver rigtig varmt.

Checkpoints undervejs er summende pausesteder med gode muligheder for at få luftet fødderne, tanket vand, snakket med andre vandrere og tjekke den store mængde grej ud, som alle de andre bruger. I sommervarmen tager ruten ved vandet sig særdeles godt ud.

Vi er ikke de eneste, der bliver fristet til en dukkert ved et checkpoint. Solen skinner, og ved frokostchecket går jeg lidt febrilsk rundt og leder efter et skyggefuldt sted, men alle pladser med skygge, inklusive langsiderne ved hækkene, er taget. Forståeligt nok. Heldigvis kan jeg knibe mig ned ved den ene vandtank og sætte en tarp op til skygge. Man kan tilmed købe is og sodavand, så der er højt humør. En enkelt lur bliver det også til.

Om aftenen er der musik og fællessang. Snobrødet er erstattet af pølsehorn på grund af afbrændingsforbuddet, og køen til samaritterne er nu så lang, at det er blevet et helt fællesskab i sig selv. Vabler er tydeligvis glade for varme, svedige fødder. Det er som om, ens fødder er vokset et nummer eller to i løbet af dagen. At slippe fødderne fri er som at vende udviklingen og skrumpe dem tilbage mod udgangspunktet i morges. Jeg er sluppet billigt med kun én lille vabel – så lille, at samaritterne først ikke engang vil prikke hul på den.

Hello, hejsan und gutentag
Der går lidt tid, faktisk når vi helt hen på den sidste dag, før jeg vænner mig til at hilse på engelsk. Adskillige gange bliver det til et smilende hejsan, et gutentag eller anden hilsen end lige et dansk hej, når jeg hilser på dem, vi passerer. Det er tydeligvis en international event, og det er en af de ting, der kommer lidt bag på mig. Af og til tænker jeg, at det for pokker da snart må være en landsmand, der svarer, men det er altså kun cirka halvdelen af deltagerne, som er danske.

Classics koordinator, Catrine, fortæller mig, at Fjällräven til gengæld også gerne vil holde fordelingen omkring det niveau, så alle billetterne ikke pludselig bliver købt af vandrere fra andre lande. Uanset hvad, så må jeg indrømme, at jeg får lyst til mere. Den der Classic i Hong Kong trækker lidt. Og den i USA. Og også den originale svenske. Det sætter sine spor at gå over Fyn med vandrere fra hele verden.

Fjällräven Classic i 2019

Du skal være hurtig for at få en plads på Fjällräven Classic. Det tager kun ganske få timer at sælge pladserne. Bemærk, at der er to mulige startdatoer for den tre dage lange rute, som så også slutter en dag forskudt. Du vælger selv, hvilken du vil gå.

Prisen for at deltage som voksen er 1200 kroner.

For dem får du mad, snacks, te/kaffe, gas, vandrekort og lokal transport til start fra parkeringen ved slut. Dertil kommer naturligvis al logistikken, som bl.a. betyder, at ruten er velmarkeret hver dag, at der er vand, samaritter og skraldespande ved alle checkpoints, og naturligvis at lejrpladserne fungerer og har faciliteter. Det er et stort set up med så mange mennesker, men det kører som smurt.

Du kan overnatte på Faldsled Strand Camping for ca. 100 kr. op til start. Læs mere på classic.fjallraven.dk/denmark, hvor du også finder info om de tre andre Classcis i henholdsvis Sverige, Hong Kong og Colorado i USA.

Bliv frivillig på Classic Danmark

Er du interesseret i at blive frivillig til Fjällräven Classic Danmark, så send en mail til Catrine på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hun er ganske fantastisk, og den der styrer de praktiske detaljer på eventen med hård hånd.

Skriv lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i teamet af frivillige. Måske bliver det så dig, der til sommer går rundt i en pangfarvet crew T-shirt og laver vandreeventyr.

3 tips til turen 

1. Husk at nyde det! Det kan lyde banalt, men man kan hurtigt lade sig rive med af dem, der går hurtigt. Der er et hav af flotte steder til de små pauser, og du kan sagtens finde dit helt eget sted, hvis du vil.
   
   
2. Overvej at medbringe en tarp. Både i sol og regn giver det ly og hygge ved både lejr og længere pauser.
   
   
3. Medbring lidt grønt til at opgradere den frysetørrede mad samt frokosten og som snacks. Vi kiggede langt efter andres agurker, peberfrugter, gulerødder og vindruer. Vin til et enkelt glas om aftenen ville jeg nok også snige med i rygsækken næste gang.