Det er i begyndelsen af året 1999, og jeg er tilbage i junglen på West Papua, tidligere Irian Jaya, i Indonesien. Med mig er et hold bærere, to stifindere samt tolken Uraipen. Jeg har tidligere vandret og mødt fascinerende folkeslag i dette land, men denne gang håber jeg tillige at møde meget isolerede stammer, hvis vigtigste redskab er stenøksen!
Svedende tramper vi det sidste stykke vej gennem urskoven. Stierne er mudrede og ofte dækket af vand med horder af blodtørstige malariamyg sværmende omkring. Idet vi træder ind i en mindre skovrydning med to hytter, flyver en fugl pludselig op og advarer højlydt om vores tilstedeværelse.
Overfor os står en modtagelseskomite bestående af nøgne mænd bevæbnede med buer og pile. Det er krigere fra den frygtede Korowaibatu-klan, og dermed er vi nået frem til den isolerede boplads, som er rejsens mål.
Ukendt land
Turen til fods gennem den jomfruelige regnskov havde kun taget tre dage efter, at vi forlod landsbyen Yaniruma med områdets eneste landingsbane. Flere mennesker undervejs advarede os mod at rejse ind til Korowaibatu-klanen, der efter sigende skulle være temmelig krigerisk. Men vi valgte at fortsætte udfra tanken om, at vi i værste fald ville blive nægtet adgang til deres bopladser, og dermed måtte forlade området.
