Labyrintiske lavamarker, åbent vand, storm, regn og slush ice, der falder fra himlen. Det er langt fra lige til at krydse uforudsigelige Island på ski. Det oplever Gerner Thomsen, da han spænder skiene på fødderne og læsser pulk og rygsæk til ti dage på tværs af mennesketomme Island.
”For to uger siden samlede vi fire personer op, som havde planlagt at gå samme rute som jer. Deres telt var flænset af vinden, og de lå rullet ind i inderteltet, da hjælpen nåede frem. At krydse det islandske højland om vinteren kan være en oplevelse for livet, men det er ikke ufarligt, så pas på, og tænk jer om!”
Advarslen fra den islandske redningstjeneste giver mening, da stormen raser på andendagen med uformindsket styrke. Vi har forskanset os i den lune Laugafell-hytte, 50 kilometer inde på fjeldet.
Heldigvis nåede vi frem, før helvede brød løs, og nu tilbringer vi en stor del af ventetiden foran vinduet over hemsen, hvor der i det tykke ispanser lige akkurat er skrabet et hul stort nok til, at vi kan følge med i vejrgudernes rasen.
Midt i vindens hylen hører vi pludselig en uvant lyd af tunge dump mod hyttens bliktag. Lød det ikke som regndråber? Et øjeblik efter er vi ikke i tvivl, da det trommer mod taget.
Så pludselig slår regnen over i noget, der minder om slush ice og får vinduet til at ligne ydersiden af en ismaskine. Vi priser os lykkelige for ikke at være fanget udenfor i sådan et vejr og skulle til at slå telt op nu.
