Der er noget magisk over at sætte sin kajak på vandet i Grønland. Her hvor kajakken er blevet udviklet og forfinet i århundreder, kan man sætte fartøjet i vandet, lydløst styre ind mellem isskosserne og snige sig tæt på både dyr, is og stejle klipper.
Allerede indflyvningen over iskappen giver sug i maven og skærpede sanser. Det gråsorte fjeld og gletsjertungerne ved det turkise vand vidner om helt andre vilkår, end dem vi er vant til. Mens fjeld og is passerer under os, er det da også tydeligt at se og mærke spændingen hos folk i kabinen. Der er store øjne, pegende fingre mod ruderne og brede smil. Hele ruten er nøje indstuderet og udstyrslisten dobbelttjekket, men alligevel bliver den gennemgået i tankerne en ekstra gang. Bunden af Tunulliarfik-fjorden i Sydgrønland er vores udgangspunkt for et kajakeventyr med indlandsisen i ryggen, polarluft i lungerne og nordbokulturens sagaer i tankerne. Vi er en stor håndfuld gode folk med rutine på vandet, der har besluttet os for at padle de cirka 230 kilometer fra Narsarsuaq til Nanortalik i Sydgrønland i løbet af de kommende 14 sommerdage, hvor der er mange lyse timer og en rimelig chance for godt vejr. Et halvt års forberedelse med koldtvandsredninger, kortaftener og fysisk træning har gjort os klar. Nu er det alvor.
”Vejret er stille, vandet spejlblankt og i de grønne fjeldsiders spejlbillede ligger et par kridhvide isskosser og glimter som østersperler i solen.”
