Du er her:

Kuldetest af batterier

Når batterierne fryser

Batterier holder ikke så længe i december, som de gør i juli. Ikke på grund af juletravlhed, men fordi de lavere temperaturer påvirker levetiden. Det er værd at have i tankerne, når du tager af sted på tur i vinterlandskabet. Læs her, hvordan du bedst holder liv i pandelygten, når frosten bider.

Skrevet af: Tom Weishaupt
Opdateret den 20. feb 2021

Batterier holder ikke så længe i december, som de gør i juli. Ikke på grund af juletravlhed, men fordi de lavere temperaturer påvirker levetiden. Det er værd at have i tankerne, når du tager af sted på tur i vinterlandskabet. Læs her, hvordan du bedst holder liv i pandelygten, når frosten bider.

Der findes overordnet fire typer batterier på markedet: Kulstens-, alkaline-, genopladelige og litiumbatterier. Af dem er alkaline-batterierne og de genopladelige mest brugte, og fokus i testen er derfor lagt her. Vi har testet begge typer ved stuetemperatur, frysepunktet og minus tyve grader for at finde ud af, hvilke der påvirkes mest af kulden.

I dit valg af batterier bør du dog også tage højde for, hvad du skal bruge dem til. Er belastningen kraftig som i en pandelampe med halogenpære eller svag som i en med diodepære? Skal du bruge lyset til at finde rundt i lejren ved nattetide, eller skal du bare lige kunne klare godnatlæsningen? Skemaerne nedenfor giver dig et par rettesnore at gå efter.

Holdbarhed ved kraftig belastning

Graf-1-Hvis du bruger pandelampe med halogenpære under kolde forhold, har du måske opdaget, at lyset hurtigt bliver svagere selv med helt nye alkaline-batterier. På skemaet kan du se, hvorfor det sker: Alkaline-batterier har det ikke godt med kombinationen kulde og kraftigt forbrug. Set i sammenligning falder brugstiden for de genop¬la¬de¬lige batterier kun lidt. Helt ekstrem bliver forskellen, når man kommer ned omkring de minus tyve grader. Her holder alkaline-batterierne kun i et kvarter, mens de genopladelige batterier kan brænde i næsten tre timer. De genopladelige batterier har i øvrigt en højere spænding end alkaline-batterier, når de belas¬tes med en halo¬gen¬pære, hvilket også betyder bedre lys.

Holdbarhed ved begrænset belastning

Graf-2-Det kan diskuteres ved hvilken spænding, batterierne skal erklæres for døde. Brugt i en pandelampe giver batterierne lys nok til at vandre i en mørk skov ned til 1,0 V. Ved 0,8 V er lyset så svagt, at det kun kan bruges ved madlavningen og til at orientere sig i telt og rygsæk. Så lad dig ikke vildlede af, hvis der står 160 timer på æsken. De sidste 130 timer lyset så svagt, at man kun lige kan læse kort ved det.
Skemaerne viser, at det er bedst at bruge genopladelige batterier, hvis lyset skal bruges i temperaturer under frysepunktet. Over frysepunktet er alkaline-batterier bedst. Skal lyset bruges til madlavning, er alkaline-batterierne bedst ned til minus fem grader.


Helt enkelt

En måde at mindske kuldens påvirkning på batterierne er selvfølgelig at holde batterierne varme. Sørg for at bære GPS’en inde under tøjet. Og brug om muligt en pandelampe, hvor batterierne opbevares i et mavebælte tæt på kroppen.


Litiumbatterier – i en klasse for sig

Litiumbatterier er bedst under de allerfleste forhold, især når det handler om kraftig belastning. Desværre er de også forholdsvis dyre. På mere ekstreme ture kan det dog være nødvendigt at ofre de ekstra penge. Falder temperaturen til under minus tyve grader, dur de andre batterityper stort set ikke længere. Ligeledes kan du på længere ture opnå en lille vægtbesparelse ved at vælge litiumbatterier.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr. 56 i 2003.

Andre spændende artikler


DET GODE VANDREKØKKEN

DET GODE VANDREKØKKEN

Rent drikkevand

Rent drikkevand

10 råd til bedre billeder

10 råd til bedre billeder

Log ind