En ny cykelrute går fra Englands Peak District til det nordligste punkt på det skotske fastland – og vildt nok undgår man stort set trafikerede veje på hele herligheden.
The Great North Trail er en ny cykelrute gennem den nordlige halvdel af England og det meste af Skotland.
Ruten er lavet for at give cyklister mulighed for at opleve de landlige områder uden biltrafik, og imponerende 98% af ruten følger således stier, grusveje, nedlagte jernbaner, meget let trafikerede småveje og lignende.
The Great North Trail fører desuden gennem nogle af det nordlige Englands og Skotlands mest ikoniske landskaber som for eksempel Peak District, Yorkshire Dales, Kielder Forest, Corrieyairack Pass, Loch Ness og Cape Wrath.
Undervejs oplever man bakkelandskaber, dalstrøg til afsidesliggende, vindblæste højlandslandskaber, oldgamle slotsruiner og vandfald, som de færreste finder frem til.