Kajakture ved morgengry på stille junglesøer, flaksende flagermus i skumringen og besøg hos lokale familier i tømmerflådehuse. Gibbonaber, næsehornsfugle og idylliske solnedgange over øde sandstrande. Ikke langt fra turist-øen Phuket, ligger et uberørt og overset Thailand, der skriger på at blive udforsket, oplevet og aldrig glemt igen.
Kajakture ved morgengry på stille junglesøer, flaksende flagermus i skumringen og besøg hos lokale familier i tømmerflådehuse. Gibbonaber, næsehornsfugle og idylliske solnedgange over øde sandstrande. Ikke langt fra turist-øen Phuket, ligger et uberørt og overset Thailand, der skriger på at blive udforsket, oplevet og aldrig glemt igen.
Med ét stopper larmen, og nu hører vi kun lidt bølgeskvulp, mens båden hurtigt mister farten. Motoren på vores longtail-båd er sat ud, og styrmanden går straks i gang med at pille ved den store motor, der er fastspændt oven på det fem meter lange piskeris, der udgør både ror og skrue. Det er sidst på dagen, og vi har kun sejlet et kvarter. Jeg når lige at tænke:
”Ah nej, nu når vi ikke frem i dag og må overnatte i det lille fiskerleje, vi lige har forladt,” men heldigvis bliver min tankerække afbrudt af motoren, der med et vældigt brøl bliver vækket til live igen.
Efter en times sejlads ser vi kokospalmerne og den smukke lagune ved øen Ko Phra Thong. Et par mænd står i vandkanten, og vi sejler direkte op på stranden til dem. Det viser sig, at de bare venter på os, så de kan slæbe vores bagage over i landroveren, der holder i vandkanten. Vi får også et lift, selvom der ikke er langt at gå.
100 kilometer borte
Tidligere på dagen landene vi i Phuket. Vi kørte i to en halv time mod nord, sejlede halvanden time i longtail-båd, og nu er vi ankommet på Golden Buddha Beach.
Stranden er flere kilometer lang, og vi indkvarterer os i en af de omtrent tyve hytter, der har hver deres karakteristiske islæt og er bygget i den utroligt charmerende thai-stil, hvor der er lagt vægt på teaktræ. Området er så tæt bevokset, at vi føler, vi bor midt i junglen.
Efter at have pakket ud, sidder vi i skumringen på vores terrasse og ser både aber og næsehornsfugle, mens solen forsvinder ned bag det tilsyneladende endeløse ocean.
At vi tidligere i dag befandt os midt i Thailands mest udbyggede turistområde virker helt uvirkeligt. Vi føler os 1000 kilometer væk fra alle de andre turister i Thailand, da vi går til ro akkompagneret af cikadernes summende aftenkoncert.
Jeg padler langsomt af sted gennem vandet og ser snart de første næsehornsfugle glide majestætisk hen over trætoppene.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Deja vu: Afrika
Landroveren sejtrækker og kaster kaskader af sand op i luften, indtil de tyndslidte dæk får fat, og vi sejler ud af det tilsandede hjulspor. Det tynder hurtigt ud i junglebevoksningen, og øens tørre indre blotter sig for os.
Jeg får straks deja-vu. Ligheden med Afrikas savanne, som jeg har oplevet på tidligere rejser, er så slående, at jeg næsten venter at se en flok zebraer komme galoperende hvert øjeblik. Vi må dog ’nøjes med farvestrålende biæder-fugle med purpurrød fjerdragt samt en stor varan, der hastigt forsvinder i det høje græs, da vi kommer for nær.
Vi ankommer til den lokale skole på den anden side af øen, hvor vi bliver modtaget med åbne arme. Lærerinden fortæller entusiastisk om, hvordan hun er flyttet til det lille øsamfund fra en privatskole i Bangkok, fordi hun synes hun gør større forskel her.
Uden hende ville der ikke være nogen lærer på skolen. Her er der mangel på stort set alt, der skal bruges i undervisningen. Men ikke på livsglæden og gåpåmodet.
Kajaktur i morgengryet
Vi drager videre mod nationalparken Khao Sok, for at finde de tømmerflådehuse, vi har hørt om skulle ligge midt inde i regnskoven på den store sø, Chiaw Lan. Ved et lille fiskeleje ved søen går der ikke lang tid, før vi har lavet en aftale med en bådejer, og som tusmørket falder på, sejler han os ud til tømmerflådehusene.
Næste morgen ved solopgang ringer vækkeuret. Det er dog ikke et af den slags, der bruger batterier og har en snooze-knap – nej, her er det gibbonaberne, der står for morgenvækningen med deres lyse fløjtelyde. Resten af familien sover stadig tungt, så jeg beslutter mig for at tage en tur i kajakken alene.
Det er en fantastisk morgen, og nu ser jeg, hvor smukt et område vi er kommet til. Skyerne hænger lavt over regnskoven, der er klemt inde mellem søen og de flere hundrede meter høje kalkstenklipper, der rejser sig lodret mod himlen. Jeg padler langsomt af sted gennem vandet og ser snart de første næsehornsfugle glide majestætisk hen over trætoppene.
Senere på dagen spørger værtsfamiliens ældste søn, Kachain, om vi ikke har lyst til at fange aftensmaden sammen med ham. Jeg ser straks for mig, at vi skal ud at jage vildsvin med bue og pil, men kommer i tanke om, at den slags går vist ikke går an i en nationalpark.
Våbnet, jeg skal jage med, er da også kun en fiskestang. For at øge spændingen, finder Kachain et gammelt fotoalbum frem. Han viser stolt et foto, hvor han står med et uhyre af en to en halv meter lang fisk, som han fortæller lever her i søen.
Det er dog ikke i dag, rekorden bliver slået, men vi hiver trods alt en mere passende sag på tre kilo ind, som bliver gemt til aftensmaden.
Sorte skikkelser mod himlen
Ved solnedgang, inden vores selv-fangede aftensmad bliver serveret, sejler vi af sted i en longtail-båd, hvor det gælder om at lægge nakken godt tilbage. For det, vi spejder efter, er et punkt højt oppe på en af de lodrette klippevægge.
Da vi øjner en lille hule deroppe, får vi besked på at holde godt øje. Om et par minutter går det løs. Og på klokkeslettet flakser hundredvis af meterlange flagermus ud ad hulen for at jage. En lind strøm af sorte, flyvende skikkelser strømmer ud og forsvinder over regnskoven i retning af alle fire verdenshjørner, som de gør hver eneste aften på det samme tidspunkt.
Mørket har sænket sig, og projektøren bliver tændt. Vi sejler langsomt langs søbredden og spejder efter dyr, der kommer ned for at drikke. Igen har jeg deja-vu. Afrika. De spændende nat-safarier.
Vi spejder intenst og ser pludselig to øjne reflektere lyset. Det er en lille hjort, der står fastfrosset i lyset, indtil den med ét piler ind i underskoven. Vi får ikke set tigeren denne gang, men muligheden er til stede, for Khao Sok er et af de få steder, den stadig lever vildt i Thailand.
Nemt at komme væk
Et par dage senere tager vi turen de få timer tilbage til Phuket. Da vi tog af sted for to uger siden, havde vi håbet på at finde et andet Thailand end det, de fleste oplever på de store resorts. Det er lykkes over alt forventning.
Endnu engang er vi blevet mindet os, at det ofte er ganske nemt at komme ud og opleve uspoleret natur og ægte lokal imødekommenhed, bare man gør en lille indsats. Og endnu engang betyder det, at vi kommer hjem med oplevelser, der har sat sig under huden.
Michael Fjording er forfatter til Strandhytter i Thailand, der er en guidebog til 32 små, spændende resorts, hvor du har mulighed for at bo direkte på stranden eller midt i junglen. Her handler det om at holde ferie væk fra de store turistområder, midt i uspoleret natur. Bogen er rigt illustreret med masser af flotte fotos af hvert resort og giver mange gode råd med på vejen. Køb den på www.strandhytter.dk for 159 kr.
På fastlandet nær Golden Buddha Beach er der mulighed for at arrangere et home stay, hvor du bor hos en ganske almindelig, thailandsk familie. Det er en god mulighed for at lære en masse om dagligdagen, da du kan tage på fisketur med mændene, deltage i husholdningsarbejdet med kvinderne og prøve kræfter med batikmaling eller åbning af kokosnødder.
Opholdet kan du arrangere hos Andaman Discoveries, der udfører et stort stykke arbejde med at etablere bæredygtig turisme i et område, der tidligere ikke har fået del i den omsætning, de mange turister i landet giver. Her handler det om turisme på de lokales præmisser.
Khao Sok dækker et areal på 646 kvadratkilometer regnskov. Der lever 155 fuglearter i Khao Sok samt mange af de store pattedyr, her i blandt tigre. Som det eneste sted i Thailand vokser verdens største blomst, rafflesia, der kan blive næsten en meter i diameter i Khao. Den blomstrer i januar og februar.
Det østlige område af parken er domineret af Chiaw Lan-søen, hvor man kan overnatte i tømmerflådehuse. Regnskoven oplever man hovedsagligt fra vandsiden. I den vestlige del forgår naturoplevelserne fra vandrestier.
Der er blandt andet mulighed for at følge en flod, der løber gennem en lang grotte. Det er en spændende og udfordrende tur, man kun skal vælge, hvis man ikke lider af klaustrofobi eller vandskræk.
På Golden Buddha Beach Resort har du muligheden for at deltage i spændende aktiviteter flere gange om året. Er du erfaren dykker, kan du deltage i et videnskabeligt projekt, hvor du tager ud og registrerer hvalhaj-bestanden, og der afholdes jævnligt yoga-kurser, hvilket er oplagt, da der hviler en særlig ro over stedet. Der er mulighed for dykning ved Surin Islands og kajakture op ad floden.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS