Du er her:
  • ARTIKLER
  • På vandretur med 3 børn i Dolomitterne

På vandretur med 3 børn i Dolomitterne

- med overnatning i hyggelig hytte

For syv år siden lovede vi os selv at komme tilbage til en bjerghytte i Dolomitterne med vores nu tre børn. Nu, hvor vi er tilbage, kan vi ikke helt genkende stien – men landskaberne og hytten er lige så smukke som sidst.

Det er med krydsede fingre i zip-off-lommerne, at vi pakker det lille firemandstelt, som vi fem de seneste nætter har overnattet i på skønne Camping Seiser Alm. Nu vil vi have pigerne med på en rigtig vandretur med overnatning i bjerghytte.

IMG_4650.jpg
Skrevet af: Sarah Buchdal Nielsen
Opdateret den 22. feb 2022

For syv år siden lovede vi os selv at komme tilbage til en bjerghytte i Dolomitterne med vores nu tre børn. Nu, hvor vi er tilbage, kan vi ikke helt genkende stien – men landskaberne og hytten er lige så smukke som sidst.

Det er med krydsede fingre i zip-off-lommerne, at vi pakker det lille firemandstelt, som vi fem de seneste nætter har overnattet i på skønne Camping Seiser Alm. Nu vil vi have pigerne med på en rigtig vandretur med overnatning i bjerghytte.

Og det er ingen selvfølge, at det vil gå strygende.

Alma og Ingeborg på 5½ er ikke ligefrem glade for at gå. De foretrækker fars skuldre eller mors ryg. Med Johanne på 8 ved man aldrig. Men lovning om chokolade og ting i næste souvenirbutik hjælper på det. Efter at have ompakket rygsækken, så vi kun har lidt skiftetøj, vand og proviant til turen, kører vi mod den lille bjergby Tiers.

For syv år siden var vi her med lille Johanne i bærestol. Da var det en flerdagestur i bjergene fra hytte til hytte, men jeg husker tydeligt, da vi veludhvilede efter overnatning i den familiedrevne Tschafon Hütte begav os ned mod bilen. Da snakkede vi om, at turen den modsatte vej; op vil hytten, ville være ideel om nogle år at gå med børn. Ruten var forholdsvis flad, ingen stejle nedstigninger og en god sti. Det ville vi gøre, lovede vi os selv og hinanden.

Og nu står vi her så; i Tiers med udsigt til bjerget, bag hvis træklædte rygning hytten gemmer sig.
“Det er bare lige deroppe bagved”, siger vi til børnene.


 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

IMG 20180713 131140744

Første stykke går over en frodig græseng, hele tiden med den smukke by og kirkeurets kvartalslag i baggrunden.

“Jeg hader bjerge”
Første stykke går over en frodig græseng, hele tiden med den smukke by og kirkeurets kvartalslag i baggrunden. Så op mellem spredte huse og bauernhofs, til vi når skoven. Vi er nu èn frokostpause, èn tand tabt i et stykke længe ventet hasselnøddechokolade og to stedsanser mindre. Vi mindes på ingen måde, at det var her vi gik dengang for syv år siden. Men vi er her nu, og vi kan ikke gå ned igen.

Den næste times vandring byder på nærmest hele fortællingen om Jesu liv gennem kors opsat med billeder og påskrifter på tysk om epoker i livshistorien; die Geburt, die Taufe, die Kreuzigung, die Auferstehung osv. En rigtig fin børnemotivation for at gå – at se, hvad næste kors byder på. Vi voksne har i mellemtiden fundet ud af, at vi er gået op fra den forkerte by. Den her opstigning er kortere, men meget, meget stejlere.

Det siger vi ikke højt.

IMG 20180713 141346501 HDR

Efter et hvil ved det fredfyldte kapel fortsætter vi op.

Enden på Jesu liv er symbolsk nok et lille kapel, som også er udgangspunktet for selve vandresti 4. Efter et hvil ved det fredfyldte kapel fortsætter vi op gennem fyrreskov, som langsomt bliver mindre tæt.

Der kommer luft mellem stammerne, og pludselig er det kun høje slanke lærketræer, der giver ruten et lysegrønt, eventyragtigt skær. Blødt mos indbyder til en hvilestund, men længere fremme skimtes en sø og en lysning.

Der kan vi få chokolade, siger vi til børnene, der i flere grader af ondt i benene dels slæber sig afsted, dels har smidt sig ned i anfald af protest mod mor og fars vandreprojekt.

“Det er som om at vi altid skal holde ferie et sted med bjerge. Og jeg hader bjerge!”, meddeler Johanne, som dog ikke hader dem nok til at en klatreklippe og trylleordet chokolade ikke kan få både hendes og hendes søstres trætte ben til at spæne mod søen.

IMG 20180713 145007110 HDR

Den indhegnede bjergsø lige inden den stejle opstigning


Det er en nydelig, lille, blå sø med indhegning omkring, og ned ad skrænten løber en kilde ud i en opsat trærende og videre ned i et trætrug.

Da vores drikkeflasker er mindre fyldte end beregnet, drikker vi af det iskolde, klare vand, selvom vi er noget i tvivl, om det er tiltænkt vandrere eller de græssende alpekøer, vi kan se længere inde på engen.

Lidt oppe ad skråningen er den store klippe Johanne så, og børnene morer sig med at klatre, mens de voksne udstrakt på alpeskråningen får nydt udsigten af de spidse Dolomitter i Rosengarten bjergkæden.

IMG 20180714 105033308 HDR

Hytten ligger lige deroppe bag bjergkammen...

Nemmere af gå op end ligeud
Næste etape byder på virkelig stejl opstigning og opdagelsen af, at børnene har lettere ved at gå stejlt op end ligeud. Måske fordi stien hele tiden snor sig. Man kan ikke se om næste hjørne, og der er hele tiden en milepæl at gå mod. Desuden er der mange gode pinde, der kan bruges som vandrestave eller til at tegne pile på skovstien, så de næste vandrere ved, de er på rette vej.

Her er virkelig dejligt. Den fuldstændig klare, skarpe og rene bjergluft fylder lungerne med ilt, og duften af fyrretræ og skovbund er lige til at blive glad af. Længere fremme krydser stien pludselig en slags betonvej. To ujævne betonspor er konstrueret i en lige linje ned fra venstre og op mod højre; helt ryddet for træer. Det giver håb om, at hytten må være lige om hjørnet.

Stien fortsætter dog bare videre og snart er sporet glemt igen. I stedet møder der os en storslået udsigt, hvor stien længere fremme drejer skarpt til højre og åbenbarer en meget brat bjergkam. Lang, langt under os kan det fredfyldte kapel skimtes og bag det Rosengarten.

Nu kan man virkelig se de karakteristiske kalkstenstoppe. Andre må have ment det samme om udsigten som os, for der er opsat en bænk.

Perfekt til kokildevand og chokoladekiks.

IMG 20180713 155803188 HDR

Hytten ser ikke ud af meget, med det rustne bliktag og mørkebrune bjælker, men hold op, hvor er vi glade for at se den!

Nu er vi alle ved at glæde os rigtig meget til at se hytten. Og det er en fryd for øret, da vi en halv time senere hører den sprøde lyd af en bjælde. Det må betyde køer. Og så er vi tæt på. Vi følger stien, der nu løber lige under en skrænt, over hvis kant vi er ret sikre på, at køerne må gå at græsse, for bjælderingelen er nu meget høj. Og ganske rigtigt. Så er det bare gennem en låge og op på egnen og der, der ligger hytten.

Den ser ikke ud af meget, med det rustne bliktag og mørkebrune bjælker, men hold op, hvor er vi glade for at se den. På trods af, at vi nu tydeligt kan se, at vi kommer fra den helt forkerte vinkel, end hvad vi havde forestillet os, genkender vi den med det samme. Det ser ud som om, den bare har stået der i syv år og ventet på os. Det er ovenikøbet den samme flinke, ældre mand, der byder velkommen og med et “so so” viser os ind i den kølige hytte.

Den har ikke forandret sig.

IMG 20180713 190702738 HDR

Tschafon Hüttens berømte spinatomelet, med spinat fra haven

Vandreskoene stilles stadig under trappen og, man mindes endnu om at passe på ikke at slå hovedet på den lave bjælke, mens man entrerer den stejle trappe op til sovegemakkerne. Heroppe får tildeles vi et værelse. Det er som at træde ind på Annes fra Grønnebakkens loftkammer: En træseng med fine udskæringer og nydeligt strøget hvidt lindet med hæklet tæppe fylder det meste af rummet.

Men der er også plads til en skænk med porcelænsservante, og på sengebordet står et stearinlys i en stage med håndtag. For her er ikke indlagt elektricitet på 1. salen. Langs væggene står to små træsenge.

Her er så rigeligt mere plads end i firemandsteltet.

Efter at have vasket tæer i køligt vand fra servanten og fået rene sokker på går vi ned for at få den berømte spinatomelet og en apfelstrudel samt se på dyrene og omgivelserne.

Og selvfølgelig for at få et ’7 år senere’-billede af Johanne og køerne.

IMG 4685

Find din næste tur her


Ruteforslag
Drei Zinnen

Drei Zinnen

Priser fra 8.998,-
Ture på egen hånd
Det ukendte Sicilien - Etna og Stromboli

Det ukendte Sicilien - Etna og Stromboli

Priser fra 3.195,-
Fællesture
Vandreture i Toscana

Vandreture i Toscana

Andre spændende artikler


På pilgrimsrejse

På pilgrimsrejse

Eksplosiv vandring på italienske Stromboli

Eksplosiv vandring på italienske Stromboli

Vintervandring på Sardinien

Vintervandring på Sardinien

Log ind