På vandretur med 3 børn i Dolomitterne

Og det er ingen selvfølge, at det vil gå strygende.

Alma og Ingeborg på 5½ er ikke ligefrem glade for at gå. De foretrækker fars skuldre eller mors ryg. Med Johanne på 8 ved man aldrig. Men lovning om chokolade og ting i næste souvenirbutik hjælper på det. Efter at have ompakket rygsækken, så vi kun har lidt skiftetøj, vand og proviant til turen, kører vi mod den lille bjergby Tiers.

For syv år siden var vi her med lille Johanne i bærestol. Da var det en flerdagestur i bjergene fra hytte til hytte, men jeg husker tydeligt, da vi veludhvilede efter overnatning i den familiedrevne Tschafon Hütte begav os ned mod bilen. Da snakkede vi om, at turen den modsatte vej; op vil hytten, ville være ideel om nogle år at gå med børn. Ruten var forholdsvis flad, ingen stejle nedstigninger og en god sti. Det ville vi gøre, lovede vi os selv og hinanden.

Og nu står vi her så; i Tiers med udsigt til bjerget, bag hvis træklædte rygning hytten gemmer sig.
“Det er bare lige deroppe bagved”, siger vi til børnene.