Telt til vandreturen?

Hvilket terræn skal teltet bruges i?

Hvis du typisk er steder med bløde underlag som græs eller eng, som f.eks. er det generelle terræn i Danmark og Skandinavien, så vil alle teltkonstruktioner kunne bruges. Men i terræn med klippe eller stenrig grund, så vil et kuppeltelt være det rette valg, da det ofte er fritstående, og der ikke nødvendigvis er behov for pløkker og barduner.

Hvilket klima skal teltet bruges i?

Der findes telte til forskellige sæsoner. Nogle telte er udviklet primært til sne og kulde, mens andre er udviklet til varme klimaer. Nogle telte er desuden udviklet til mere ventilation end andre. Skal man ud, hvor klimaet er varmt og tørt, er det godt med et Telt med løftet sejl, muligheden for kun at slå inderteltetet op samt et indertelt primært lavet i myggenet. Det giver øget ventilation. Til koldt klima er det vigtigt med et indertelt, der er vindtæt, og et ydersejl der går helt til jorden. Der er også telte særligt udviklet til brug i snevejr, som kræver kraftigere ydermateriale og stænger samt snefang.

Ligesom med soveposer, kan du kende forskel på telte ved at kigge på sæsonbrug. To-sæsoners-telte er primært udviklet til forårs- og sommerture med varmere klima og ventilation i fokus. Ydersejlet er typisk løftet fra jorden, og der er ofte tale om de helt lette telte. Tre-sæsoners-telte kan lidt af det hele og er populære herhjemme. Teltet har ofte flere muligheder for ventilation, og inderteltet er ofte i en kombination af vindtæt materiale og myggenet. Teltene kan både have helt lette og tynde materialer eller kraftige, solide materialer – der er et tre-sæsoners-telt til det meste. Fire-sæsoners-telte er udviklet til brug i vinter og sne, men kan bruges året rundt på grund af sin konstruktion. Teltdugen er ofte i kraftigere og tykkere nylon eller polyester og går helt til jorden – nogle gange endda med snekant, der kan dækkes af sne, så det holder sne og vind ude. Telttypen har ikke så meget ventilation som tre-sæsoners-teltet, og det vejer lidt mere.

Hvor meget må teltet veje?

Det er et meget subjektivt spørgsmål, da vægten på teltet er afhængig af alt fra brugsflade, styrke, pris og kvalitet til rummelighed, plads, tykkelse på materiale osv. Vil du have et solidt og robust Telt til fire-sæsoners-brug, er fire kilo for to personer ikke urimeligt. Du kan dog uden problemer komme på sommerfjeld med et Telt med forlænget apsis på omkring to kilo. Er pakkevolumen og vægt vigtigere end komfort, så finder du to-personers-telte på under et kilo. Hvilken vægt, du finder rimelig, handler om, hvilke egenskaber du ønsker, dit Telt skal have.

Hvilket materiale skal jeg vælge til teltets ydersejl?

De mest anvendte materialer til teltdugen/ydersejlet på vandretelte er silikonebehandlet nylon og PU-behandlet polyester samt en kombination af silikonebaseret nylon med PU-indvendigt. Der er fordele og ulemper ved alle kombinationer. De fleste telte har derudover et ydersejl i rip-stop for øget styrke og lavere vægt.

Silikone-behandlet nylon

En mulighed er silikone-behandlet nylon på begge sider med bomuldssyninger. Nylon er et stærkt materiale, som kan komme helt ned til under 10D på ydersejlet og stadig være stærkt nok. Der laves også silikonebaseret nylon i kraftigere versioner, hvor styrke er i fokus, og den kombination er også attraktiv, da teltet kan være meget let i forhold til styrke. Silikonebehandlet nylon er noget dyrere end andre typer, men det er også det absolut letteste.

Flere tynde lag af silikone gør materialet vandtæt og styrker samtidig selve nylonen. Belægning på begge sider gør, at man bare kan ryste vand af. Man får derfor ingen ekstra vægt, når det er vådt. Når materialet er silikonebehandlet på indersiden, kan syninger ikke tapes, og derfor syes det med en bomuldstråd. Den udvider sig, når den bliver våd, og sikrer mod at vand trænger ind.

PU-belagt polyester

En anden mulighed er PU-belagt polyester med tapede syninger. PU-belagt polyester er et prisstærkt allroundmateriale, der udmærker sig ved at være modstandsdygtigt overfor sol og varme. Materialet er kraftigt, ikke så fleksibelt som nylon, og det vejer mere. Ydersejl i PU-behandlet polyester er typisk i en tykkelse over 50D, hvilket giver et solidt Telt. En PU-behandling på indersiden af teltet gør materialet vandtæt og forlænger samtidig levetiden. Materialet kan suge vand, og teltet kan derfor tage en del vægt på i regn. De tapede syninger gør samlingerne vandtætte.

Polyester eller nylon med silikone på ydersiden og PU-belægning på indersiden

En tredje mulighed er polyester eller nylon med silikone på ydersiden og PU-belægning på indersiden og med tapede sømme. Silikone-behandling og PU-behandling giver en god kombination i form af et let materiale, gode egenskaber og en fornuftig pris. Materialet fås ned til 15D og kan både have et ydre i nylon eller polyester. Egenskaberne varierer meget i denne kombination. Vær derfor opmærksom på styrke og kvalitet, samt om du ønsker kvaliteterne fra nylon eller polyester.

Hvad skal jeg vælge i forhold til teltets søjletryk?

Det er vigtigt først at slå fast, at en god overfladespænding og et kvalitetsmateriale er vigtigere end selve søjletrykket. Søjletryk ligger fra 1.200 til mere end 10.000 millimeter på telte, men det er ikke altid, at oplevelsen af søjletryk og de vandtætte egenskaber hænger sammen. På oversejlet kan søjletrykket ofte være ret lavt, da det er overfladespændingen, og hvor nemt vand kan løbe af yderteltet, der sikrer et tæt Telt. Et Telt i tynd nylon vil f.eks. ofte have et lavt søjletryk, men kan bruges i alverdens vejr, da overfladespændingen kan blive høj med nylon. Vær blot opmærksom på at efterspænde dit Telt i nylon, da nylon giver sig, når det bliver vådt.  Når det kommer til bunden af teltet, giver det dog rigtig god mening at kigge på søjletryk, da din kropsvægt presser fugt mod materialet.

Hvad skal jeg kigge efter ved inderteltet?

Generelt er der indertelte med mesh eller et vindtæt stof. Mesh er typisk blot et myggenet, der skaber god ventilation og luftgennemstrømning. Den type indertelt kan typisk sættes op for sig selv uden yderteltet, når vejret klart, og virke som beskyttelse mod myg og kravl.  Den anden mulighed er et vindresistent materiale. Det er oplagt til allroundbrug samt i koldere klimaer. Nogle telte har dobbeltpartier i inderteltet, som gør det muligt at lyne op til et myggenet i det vindtætte materiale, typisk ved indgangen.

Hvor mange penge skal jeg bruge på et godt telt?

Det er ikke altid det dyreste Telt, der er det bedste til lige det, du skal bruge det til. Før du kigger på pris, er det vigtigt først at kigge på typen af Telt og de årstider, det skal bruges i. Herefter kan man kigge på kvalitet af materialer, mængden af detaljer, vægt og volumen. Du kan sagtens finde telte spækket med detaljer til rimelige penge, men volumen og vægt, vil nok ikke være den laveste. Kig på materialer og kvalitet af stænger frem for mærket, da du finder både gode telte til en fornuftig pris ved knap så kendte brands samt middelmådige telte til en høj pris fra kendte brands. Hvis du går op i pris, får du typisk et lettere eller et kraftigere og mere robust Telt. Derudover er det kvaliteten af materialer, mængden af detaljer og pakkevolumen, såsom hvor kompakte og stærke stængerne er, der er afgørende. 

Hvilke ekstra detaljer, der gør teltet mere behageligt og holdbart, skal jeg kigge efter?

Ekstra opbevaring: Flere ting kan hjælpe på ekstra opbevaring og orden i teltet, f.eks. placeringen og mængden af lommer i teltet. Vil man sikre ekstra god plads til opbevaring af småting, er det muligt at tilkøbe et gearloft – et net, man kan spænde ud i loftet – til mange telte.

Lys og Lygte: Kan du hænge en Lygte i teltet, slipper du for at have Pandelampe på hele tiden. Nogle telte har endda et slags stof eller rør, man kan lægge sin Lygte i og opnå et diffust, spredt lys i teltet.

Ekstra komfort: Komfort i teltet er et godt indeklima. I varme klimaer er ekstra udluftning og generelt åbninger og muligheder for at rulle teltdugen op en stor fordel. Derudover kan ekstra højde og bredde også være guld værd.

Længere levetid og vandtæthed: En teltbund har, modsat teltdugen, direkte tryk på sig, og uden et footprint vil man derfor opleve fugtige underlag. Et footprint er ofte en god ide til de lette telte for at sikre sig mod fugt og sikre levetiden på bunden. Footprintet er også godt i omskifteligt vejr og vådt klima – altså til næsten alle ture i Skandinavien.

Øget styrke og stabilitet: Det er ikke lige meget, hvilke stænger og pløkker dit Telt har. De skaber nemlig styrke og stabilitet i vind og vejr. Aluminiumstænger er mest brugt, da de er lette, stærke og prisstærke. Karbonstænger er stærke i forhold til vægt, men også noget dyrere. Stænger i glasfiber bliver brugt i billige telte og anbefales ikke til telte til vandring.