Vandring på tværs af De Kanariske Øer

Hvilken ø?

”Du kan bruge en måned på at gå hele turen, men du kan også bare tage én ø ad gangen og bruge mellem 2-3 dage og halvanden uge, alt efter hvilken ø du vælger. Der er syv øer, og mange folk spørger: ”Hvilken ø er den bedste at vandre på?” Men sådan fungerer det ikke.

Sandheden er, at de alle sammen er forskellige.

Vil jeg have en nem, dejlig vandretur, så er jeg glad på Lanzarote eller Fuerteventura. Vil jeg have rigtige bjerge, så er der Tenerife, Gran Canaria og La Palma. Vil jeg have masser af skov, så tager jeg til La Gomera, som har de fineste tågeskove i verden. Og vil jeg vandre i øde landskaber, hvor der stort set ikke kommer andre, så drager jeg til El Hierro, hvor folk tager til for at fortabe sig.”

Lanzarote: Den blide start

”GR131 starter på Lanzarote, som er den nemmeste ø at krydse til fods og et glimrende sted at starte. Det tager kun fem dage, det er aldrig besværligt, og landskaberne er virkelig fine uden at være særlig vilde. Der er mange landsbyer og små gårde undervejs, og du kan faktisk vandre uden en rygsæk. Du skal bare have en madpakke med.

Du vandrer mest på blød vulkansk aske, men nogle gange også på ren lava fra 1730, hvor et vulkanudbrød næsten smadrede øen. Øen voksede faktisk med et par kilometer på grund af al den lava, der kom op af jorden i 1736. Himlen var sort. Øboerne ville væk, for gårdene var ødelagte, og dyrene døde, men den spanske konge erklærede, at alle, der forlod øen, ville blive dræbt. For smuttede de, ville øen blive taget af marokkanerne. Marokko ligger jo tæt på. Da det hele lagde sig, var lavaen næsten umulig at vandre på, men i dag er vandringen utroligt nem. Man går fra landsby til landsby, hvor man kan bo og stoppe til en bid mad. Det er også nemt at finde steder til teltet, hvis man vil have det med.”

Klimaet på De Kanariske Øer egner sig perfekt til vandreture om vinteren. Foto: FMB / www.shutterstock.com

Fuerteventura & Gran Canaria: Bakker & bjerge

”Når man er færdig på Lanzarote, er man kun 5 minutters gang fra færgen til Fuerteventura, som er en meget større ø. Man vandrer fra landsby til landsby i bakker, der dog aldrig er højere end 600 meter. Det er ret nem vandring, selv med en stor rygsæk på, som man kan vænne sig til, inden man når Gran Canaria.

På Gran Canaria bliver det lidt mere udfordrende vandring med stejlere bjerge midt på øen. Man begyndte at arbejde på GR131 i 1999, men den er ikke færdig endnu, for der er ikke anlagt en rute på Gran Canaria. Derfor har jeg lavet min egen rute direkte gennem bjergene i en lige linje. Stierne er der; de har bare ikke markeret ruten eller gjort det officielt.

Det tager fem dage, inden man sejler til Tenerife, hvor man nu er rigtig godt i gang.”

Tenerife: Udfordringen

”På Tenerife tager man bussen op i 1000 meters højde, hvor ruten starter. Nu ligger et stejlt og øde terræn foran én. Den højest beliggende strækning på Tenerife, hvor du er i nationalparken i over 2000 meters højde, er en af mine favoritstrækninger på De Kanariske Øer. Bjergene rager stadig meget højere op, end hvor man er.

Det er samtidig en udfordrende sti, for man er nødt til at finde ud af, hvordan man tackler overnatning: i telt, på hotel eller ved at tage busser væk fra ruten ned til landsbyer. Man kan nå frem til en vej, hvor man tager en bus ned til en landsby inden klokken 17.30 eller 18.00 og overnatter der.

Næste morgen tager man bussen tilbage til stien. Eller man kan tage telt og mad med og bare blive deroppe. Når man er i nationalparken på Tenerife, er man dog i store problemer, hvis man bliver taget i at sove i telt, for det må man ikke. Endelig kan man sove på hoteller, som dog er lidt dyre.

Solopgang fra toppen af Spanien

Tenerife handler om bjergenes rå højde. Når du vandrer gennem Teide Nationalpark, så titter det højeste bjerg på spansk jord ned på dig hele tiden. På to dage kan du bestige bjerget, Teide, selvom det ikke officielt er en del af ruten. Du kan overnatte i et refugium i små 3.300 meters højde. Det er en vidunderlig mulighed.

Der bliver rigtig koldt om natten, hvor dagens hede forsvinder på et øjeblik, og man er højt nok oppe til, at folk begynder at få lidt problemer med højden, hvis de er kommet direkte op fra havoverfladen; har lidt svært ved at trække vejret og får lidt ondt i hovedet. Ideen om at klatre højere på bjerget til toppen er svær for nogle.

Om morgenen, mens det stadig er mørkt, tager du de sidste par hundrede meter til toppen, ser solopgangen og vandrer ned igen. Gør du det, behøver du ikke en tilladelse. Går du op om dagen, skal du have en tilladelse, og der er så mange regler. I det øjeblik solen er stået op, så støder man på en stor mand på stien, der beder om at se en tilladelse. Har man ikke det, kommer man ikke videre op på bjerget.

Gør man det på min måde, har man ovenikøbet bjerget for sig selv i solopgangen. Det er en virkelig nem måde at gøre det på.”

La Palma: Klodens stejleste

”Jeg er vild med La Palma. Det er den stejleste ø på kloden, og der er tilsyneladende en matematisk formel, som beviser det. Der er nogle seriøse stigninger. Der er også meget øde, og der er få steder at overnatte. Det eneste, man kan gøre, er at pakke rygsækken med bunkevis af mad og masser af vand, for der er heller ikke noget vand oppe i bjergene, og så bare nyde det.

Når man har udstyret til det, har maden og har vandet, så kan man tage det stille og roligt. Det elsker jeg virkelig på La Palma. Man vandrer tre dage op ad bakke og én dag ned.

Når man kommer op på stiens højeste punkt, er det hele vidunderligt; der er bare ingen steder at overnatte. Man kan gemme sig bag en klippe i teltet, inden det bliver mørkt, men jeg er nødt til at gøre det helt klart, at det er ulovligt at slå teltet op. Men hvad skal man ellers gøre? Ringe efter en taxa?”

La Gomera har nogle af verdens fineste tågeskove. Foto: Blazej Lyjak / www.shutterstock.com

La Gomera: Verdens fineste tågeskove

”For 30 millioner år siden var der tågeskove allevegne jorden rundt ved ækvator; nu finder man de mest velbevarede på La Gomera. Det tager kun et par dage at krydse La Gomera, og på den højeste del af øen er du midt i en af de smukkeste tågeskove i hele verden. Området er beskyttet som nationalpark.

Det er ikke alle, der bryder sig om det, for tågeskoven drypper konstant. Det er sådan øen får sit vand. Der er ikke særlig meget regn her, men træerne trækker væden ud af skyerne, og vand pibler ned af dem og videre ned i jorden. Der er ikke så mange, der er glade for at vandre i skoven og konstant blive dryppet på.

Jeg elsker det.

Problemet er, at en stor brand ødelagde 15 % af skoven for nogle år siden. Stien går lige gennem den del, og det vil tage 50 år for skoven at komme sig helt. Det er virkelig et særligt sted. Andre steder vandrer du kun meget kort i den slags skov, men på La Gomera kan du vandre i den i flere timer. Det er helt vidunderligt.”

El Hierro: Verdens ende

”Til slut venter El Hierro, og efter to dages vandring på øen er der ikke flere øer. Det meste af øen er vulkansk, og når man kommer frem til slutningen af stien, står man ved det, der var verdens ende, inden Colombus drog til Amerika. Fortsatte man, faldt man ud over kanten af verden. Der står et skilt, der markerer slutningen af ruten.

Det fascinerende er, at det ikke bliver ved med at være den sidste ø.

De Kanariske Øer blev formet af vulkanudbrud, der startede med at skabe Lanzarote og sluttede med at skabe El Hierro. Der var et vulkanudbrud for nogle år siden, hvor der næsten kom nyt land til, men det blev ved nogle bobler i havoverfladen.

Processen er ikke slut endnu, og venter man nogle millioner år, vil der være flere øer, og stien kan fortsætte endnu længere.”