Overset vandreparadis på Kanarieø

Man starter i 1251 meters højde og ender i Pico de las Nieves 1949 meter over havet. Efter kort tids vandring belønnes man med fantastiske udsigter. Det uanset om man kigger op mod toppen, nedad hvorfra man kom eller ud igennem de majestætiske dale. Her kan man faktisk flere steder se helt ud til øens østkyst ved Agüimes.

Geologien her afslører desuden tydeligt, hvordan Gran Canaria er skabt. Den vulkanske bjergart basalt dominerer og udgør en skøn og meget fotogen kulisse for turens første del. Vegetationen her ligner det, man finder mange andre steder på øen, hvor der er tørt: For eksempel kaktusser og mandeltræer.

Er man heldig at finde modne frugter (i det sene efterår) på træerne langs ruten, kan man supplere turprovianten med de yderst velsmagende og delikate mandler. I vintermånederne blomstrer mandeltræerne med hvide og lyserøde blomster, og det er et fantastisk skue.

Ind i fyrreskoven

Kort efter mandeleventyret bliver stien stejlere, da man skal op over basaltkammen. Det kan være meget varmt at forcere denne højdestigning, så lad være med at gå midt på dagen. Hurtigt bliver man belønnet for besværet – ikke alene bliver udsigten hele tiden bedre – man kommer også ret hurtigt op i et helt anderledes landskab med en anden bevoksning.

Højden gør nu, at klimaet forandrer sig, og her finder man store og tætte fyrretræsskove. Det ligner fyrretræer, som man kunne finde dem i Danmark, men dimensionerne er anderledes: Både nåle og kogler er tre-fire gange større her, og minder om, at solen bare har mere magt og giver en længere vækstsæson end i Danmark.

Træerne, der kan blive op til 60 meter høje, tilhører da også Gran Canarias egen fyrretræsart, et resultat af øernes geografiske og dermed også biologiske isolering.

Det er helt hyggeligt at komme ind i skoven her – den giver læ, men skygger også lidt, og efter et stykke tid bliver det nødvendigt at trække i lange bukser og en trøje. Men det gør ikke noget. Ofte er det rart at have lidt køligt vejr, når man skal vandre en tur med mange højdemeter.

Selvom skoven er relativt tæt, giver det bjergrige og kuperede terræn stadig masser af mulighed for udsigt. Til stadighed møder man kløfter og mulighed for kig ud på andre bjergtoppe eller skovklædte skråninger.

Orienteringen er relativt nem, for stien er tydelig. Ind imellem er der dog stier, der går i andre retninger, og der kan være steder, hvor skoven er så tæt, at retningen mod toppen ikke er nem at se. Derfor kan man til tider blive i tvivl om retningen, hvorfor det er klogt at medbringe et godt vandrekort (se faktaboks).

Efterhånden som man kommer højere op i terrænet, mærker man nu, klimaet forandrer sig yderligere, lige som der kommer mere vind. Ikke langt fra toppen finder vi endda en snefane, som minder én om klimaet her på toppen. Samtidig gør højden, at fugten i vindene ude fra Atlanten kondenserer til tåge eller endda regn. Så derfor: Husk det varme tøj, hue, vanter og halstørklæde.

Vindblæst top

Nu er vi tæt ved toppen. Vi kan faktisk se derop. Når den altså ikke lige er indhyllet i tåge. Nu bliver det også stejlere, men det er kun godt, for det giver lidt varme i kroppen. På toppen ligger en af det spanske militærs radarstationer, og dens tilstedeværelse gør også, at der er en bilvej herop. Så man undgår (desværre) ikke at dele toppen med andre.

Men vi kom herop på den rigtige måde, og kan nyde den søde tilfredsstillelse, som det er selv at have optjent retten til udsigten ved at indbetale nogle tusinder skridt i udsigtsbanken.

Og udsigten her fra Gran Canarias 1949 meter høje top er fantastisk, men tågen lader kun tæppet gå ind imellem for forestillingen, ligesom vinden gør kærligheden til vindjakken stor og længere tids ophold til en kold fornøjelse. Derfor vender vi hurtigt om for at gå nedad.

Vi går ned sammen med solen

Vi valgte bevidst at starte turen efter middagsheden. Det gør samtidig, at vi kan gå ned ad Gran Canarias højeste punkt sammen med solens sidste stråler og til sidst solnedgangen. Det er et helt fantastisk lys, det giver.

Dels til de nære bjerge, dels, og ikke mindst, mod vest, hvor vulkanen Teide på naboøen Tenerife rager hele 3718 meter op over havet. At se den i solnedgangens fantastiske lys er en god afslutning på en dejlig dag på Gran Canarias vandrestier, men husk pandelampen, for det bliver hurtigt mørkt, når solen først er gået ned.

Er man i egen bil kan det tilrådes efterfølgende at køre mod syd ad vejrute GC-60, derefter GC-1 og til sidst GC-500 til havnen i Puerto de Mogán og spise på en af de mange fantastiske fiskerestauranter, som findes i denne lille hyggelige havn. Træt og måske med lidt ømme muskler på den gode måde er det herligt at nyde en paella og et godt glas vin oven på en god tur.

3 vandreruter på Gran Canaria.

Der er mange andre vandreruter på Gran Canaria. Her er et lille udpluk:

1. Gennem kløften til havet

Her er en lækker tur, som nok skal være en god appetitvækker for mange flere vandreture på Gran Canaria. Den byder på 11 kilometer og cirka fem timers vandring fra bjergene ud til vestkysten af øen. Man starter på bjergvejen lidt udenfor landsbyen Tasartico og går mod kysten.

Her kan man holde pause med en lækker badetur på stranden Güigüi Grande. Det er en stille og fredelig kyst og en lækker, øde strand, for den kan kun nås på gåben. Vask sveden og støvet fra bjergene af her, inden du begiver dig samme vej op i kløften igen tilbage til udgangspunktet. Husk badetøjet!

2. Rundtur i fyrretræsskoven med masser af udsigt

Denne tur er ret let – nemt terræn og ikke alt for strabadserende. Den er 13 kilometer lang, men tager kun omkring fire timer. Rundturen starter og ender i El Juncal og går gennem skov og op på en bjergkam i området vest for landsbyen.

Undervejs er her masser af fantastiske bjerglandskaber og smukke udsigter, blandt andet gennem slugterne mod syd og ud mod kysten og Tenerife mod vest. Turen byder også på lidt kulturhistorie, da man passerer flere bjerghuler, der den dag i dag stadig bruges af fårehyrder som i gamle dage. Flere steder på ruten er der desuden sigt til Roque Nublo og Gran Canarias højeste punkt.

3. Gennem fyrretræsskoven og rundt om Soria og Chira-søerne

En tur på omkring 30 kilometer, som tager i nærheden af ti timers aktiv vandring. Ret strabadserende. Det kan anbefales at tage turen over to dage med teltslagning på bredden af reservoiret Cueva de las Ninas.

Turen starter tæt på byen Tejeda og slutter ved Cruz Grande og byder på dejligt kuperet terræn, hvoraf en del er skovklædt af fyrretræer, mens andre dele er mere åbent og med udsigt. Man runder de to søer Soria og Chira på vejen, og de udgør et godt landskabeligt indslag.

Noget af turen går på mindre bjergveje, men man får sandelig også mærket det øde bjerglandskab, som Gran Canaria har at byde på. Denne tur er lidt hårdere end de ovenstående og henvender sig nok primært til dem, der gerne vil prøve kræfter med hårdere terræn og flere kilometer.