Sensommervanding i Vestlandet

Bombardement
Vi fortsætter til fods langs Romedalselven, hvor landskabets storslåethed hurtigt får den lystige snak fra bilen til at forstumme. For en tid vandrer vi i fuldstændig stilhed. Elvens klukken, fuglenes sang, støvlernes møde med det bløde underlag og en fjern klang af bjælderne fra et par køer, er alt hvad hørelsen skal forholde sig til.

Synet bliver derimod mødt af rigeligt med indtryk. Farverne er overvældende. Fra himmelens dybblå, over fjeldtoppenes grålige og sidste års efterladte snepletters skinnende hvide, til fjeldbirkens lysegrønne, lyngens lilla og alle blomsternes variationer på en bund, der bevæger sig fra højrød til både det lyse, det grønne og det brunlige.

Det virker som om, der ikke findes en farve i hele spektret, der ikke er repræsenteret. Både lugte- og følesansen bliver også bombarderede fra alle kanter, om end på den blide facon som naturen har for vane, og med solmodne blåbær i munden, er alle sanser så påvirkede, at der ikke eksisterer andet end dette øjeblik.

Her skal vi bo
Vi behøver ikke gå langt, før vi føler, at ethvert tegn på civilisation ligger fjernt bag os. Det er eftermiddag, så vi begynder så småt at holde øje med et passende sted til nattens lejr. Vi stiller rygsækkene ved bredden af en lille fjeldsø, og spreder os ud i vores søgen.

Det er ikke helt let, da meget af jorden er dækket af dét, der på norsk kaldes ’bakkemyr’, et fugtigt, sumpet underlag dækket af lyng og anden bevoksning. Samtidig har de fleste steder en god hældning, så den ideelle lejr springer os ikke lige i øjnene.

Efter nogen tids søgen lykkes det dog at finde lige netop det. Helt nede ved elven finder vi to små flade og næsten tørre pletter. Skjult fra stien befinder vi os i et eventyrland, hvor det kun er elven, jorden og fjeldene, der rækker 600 meter op over vores hoveder, der eksisterer. Her skal vi bo!

Resten af eftermiddagen går med at slå telte op, samle brænde blandt de forkrøblede fjeldbirke, forsøge os med lidt fiskeri i søen, samle blåbær til morgenmaden i morgen og ellers bare gå på opdagelse eller flade ud og nyde livet.

Her i august er dagene fortsat lange, og det er godt ud på aftenen, før vi samles i lejren, og bålet bliver tændt. Mens flammerne langsomt vokser sig større, stiger solens sidste stråler højere og højere op ad fjeldene og ændrer samtidig kulør til stadig mere mørkerød. Til sidst ser vi kun hvad bålet lyser op, og vi rykker nærmere sammen omkring det, da aftenens kølighed sætter ind.

På opdagelse
Morgenvarmen vækker os i teltet, og vi står op til nok en smuk dag med høj sol. At vaske ansigtet i elvens kølige vand er en opkvikkende fornøjelse, dagen er straks i gang.

Over morgengrøden med de friskplukkede bær besluttes det, at vi lader lejren stå her og går en dagstur videre ind i dalen. Vi pakker lidt mad, tøj og fiskestænger, og snart efter er vi klar til nærmere udforskning af Romedalen.

Solstrålerne spiller morgenens melodi i den klukkende elv, som vi hopper fra sten til sten og bevæger os roligt opad. Vi har udset os Klovvatnet, en lille fjeldsø klemt inde mellem stejle klippesider, som mål for dagens vandring.

Vejret er igen perfekt, og med den lette oppakning er det en lyst at springe af sted, bøje sig efter blåbær og forfriske sig i de klare vand.

Snart stiger terrænet mere, og skridtene bliver lidt langsommere i det bløde underlag. På en højderyg ligger to store sten, der med perfekt udsigt over hele den dal, vi er gået op igennem, udgør et glimrende sted for en pause og et dyk ned i turprovianten.

Derfor er det til stor lettelse, vi ser et bål flamme op derude i natten.

Flækket fjeld
Vi går videre frem i det kuperede terræn, der fører os både op ad højdedrag, ned over sletter og forbi små søer. Midt på eftermiddagen når vi frem til destinationen, og en svalende dukkert i den smukke sø, er lige hvad der er brug for. Jeg ankommer som den sidste, og de andre står allerede dryppende på bredden.

De forsøger at fortælle mig, at man kan hoppe på hovedet fra en stor sten, men da jeg ser ned, er der ikke mere end en halv meter dybt. Jeg stoler dog på deres udsagn og sætter af, og straks viser det sig, at det ekstremt klare vand snyder øjet, og at jeg slet ikke kan bunde.

Efter en varm suppe til frokost er der lidt blandede hyggeaktiviteter. Nogle prøver igen fiskeheldet, mens to af os bestiger Klovetinden, der med sine 949 meter hæver sig højt over søen. Det er en stejl, og noget udsat opstigning, vi bevæger os ud på, og underlaget af store sten virker ikke meget stabilt.

Det lykkes dog at komme op på et mere jævnt plateau, hvorfra vi roligt kan stige helt til toppen. Udsigtspunktet er mildest talt spektakulært. Fjeldet er som flækket midt igennem, og den smalle slugt falder 150 meter lodret under os.

Mod syd ser vi de andre som små prikker på bredden af den dybblå sø og bag dem en panoramaudsigt til de forrevne fjeldtoppe. Mod nord ser vi hinsides småøerne og fjordene direkte ud over havet, der åbner sig i det uendelige. Smukkere bliver det vist ikke.

Følg bålets flammer
Lyset har allerede fået et let rosa skær, da vi igen er samlet og forlader søen. Vi deler os op og går tilbage mod lejren i forskellige hastigheder, hvilke skal vise sig at være en særdeles god ide. Noget tungere i benene nu end på udturen er tempoet derefter. Fjeldenes farver begynder at ændres til stadig mørkere toner, dagen går på held.

Vi bevæger os fremad i tusmørket og husker, at vi vist nok passerede nogle udsatte klippefremspring på vejen herop, som det ville være ganske uheldigt at bevæge sig ud på her i den lave belysning. Da vi kommer forbi de farligste partier, er det næsten helt mørkt, og vi ser kun stien lige foran os.

Orienteringen er ikke så vanskelig, da vi blot skal følge dalen nedad, men at finde, præcis hvor lejren ligger, kan blive noget af en udfordring. Derfor er det til stor lettelse, vi ser et bål flamme op derude i natten. De andre har nået lejren, og denne ledestjerne kan nu føres os trygt tilbage.

Vi holder os endnu en skøn aften, i lyset og varmen fra bålet, mens stjernerne sagte passerer henover den del af nattehimlen, som fjeldene tillader os at se. I morgen går den ned fra fjeldet og ud til nogle af de andre udfordringer, som Sunnmøre har at byde på.

Jeg tror, vi skal fiske sej og makrel fra jolle i de dybe fjorde. Eller måske prøve kræfter med nogle af de mange klatrefelter. Mulighederne mangler i hvert fald ikke.

Sporløs færdsel

Husk friluftslivets motto om ’sporløs færdsel’. Se dig tilbage, når du forlader en lejrplads. Hvis ingen kan se, at du har været der, så kan du med god samvittighed bevæge dig videre i den smukke natur.

Sunnmøre 360° rundt

Det entusiastiske projekt http://magic360.no er et online-besøg værd. Her har lokale Arild Solberg lavet en virtual tour med 360 graders billeder i høj opløsning fra udvalgte områder på Sunnmøre. Smukt.

Usikker fremtid 

Der findes forskellige projekter, som i varierende grad truer Sunnmøres unikke landskab. Man er blevet enormt glad for at bygge veje, og mener nu også, at de skal føre op på fjeldtoppene, så alle kan nyde udsigten, uafhængig af fysisk tilstand.

Det er selvfølgelig en fin tanke, men det tager unægtelig noget af charmen, når sten, lyng og varder udskiftes af en parkeringsplads. Der er netop nu to igangværende projekter for sådanne fjeldveje med dertil hørende ophedet debat.

Desuden ligger der forslag om at anlægge en hovedvej ind gennem netop Romedalen, som denne artikel beskriver. Dette er blot for at spare trafikkanter for 10 minutters køretid på turen nord-syd.

Heldigvis er der fortsat mange uberørte perler, som kan nydes, før de muligvis forvandles til nok et menneskeligt byggeprojekt.

5 fede

Foruden fantastiske vandreture har Sunnmøre masser af muligheder for aktiviteter og ture.

• Sunnmøre har ypperligt terræn for topture på ski og snowboard. Turene varierer i sværhedsgrad, og en god del er kun for eksperter. Se for eksempel bogen: Skiturar i Sunnmørsalpane - Fjella vest for Hjørundfjorden af Jon Hagen og Helge J. Standal.
• Surf store bølger på Stad ved Norges vestkyst. Se mere på http://www.stadsurfing.com/
• Klatremulighederne er rigelige. Se for eksempel klatreføreren hos Sunnmørsk Klatreklubb på: http://www.pedit.no/org/skk/, eller tal med turistforeningen om muligheder for guiding.
• Se søpapegøjer i tusindvis, når over 500.000 fugle af 230 forskellige arter kommer ind for at yngle på den sagnomspundne fugleø Runde.
• Fjeldene byder også på gode muligheder for paragliding. Se mere på: http://www.himmelseglarane.com/