Sherpaerne på verdens højeste bjerg

Folket fra Khumbu
Mens ordet sherpa i mange vestlige munde er blevet lig ordet for ”bærer”, så er der tale om navnet på en etnisk gruppe, der har levet i Himalaya i næsten fem århundreder. Navnet stammer fra det tibetanske ord for ”én fra øst”, og der er da også tale om en folkegruppe, der migrerede fra de østtibetanske områder i Kham til Solu- og Khumbu-dalene i skyggen af Everest.

Ifølge dem selv fulgte de forfædrenes magiske vejanvisninger fra gamle religiøse skrifter, da de fandt ind til de spektakulære dale, hvor de slog sig ned. Det er dog ikke nemt at overleve i den tynde luft, hvor landbrug er svært, og da sherpaerne ikke kunne dyrke nok afgrøder til at brødføde sig året rundt, begyndte de at rejse som handlende og migrantarbejdere.

I midten af det 19. århundrede begyndte de at arbejde i teplantagerne på Darjeelings stejle bjergskråninger og som vejarbejdere i bjergene, og de fik hurtigt etableret et ry som hårdtarbejdende og positive folk.

Et farligt erhverv
Allerede i begyndelsen af 1920’erne, var det naturligt, at det var sherpaer, der hjalp briterne ind mod verdens højeste bjerg. Det viste sig hurtigt, at de var særdeles velegnede til jobbet, og legenden George Mallory, der blev udødeliggjort, da han døde under ekspeditionen i 1924, var stærkt begejstret for deres egenskaber.

Den dag i dag bliver der stadig gisnet om, hvorvidt han og følgesvenden Andrew Irvine nåede toppen, inden de omkom, men mindre hører man om de syv sherpaer, der omkom i en lavine under Mallorys ekspedition i 1922.

De var de første til at miste livet i forsøget på at nå verdens top, men de skulle langt fra blive de sidste. Ud af de første 100 mennesker, der døde på Everest, var de 41 således sherpaer.

Selvom det bliver mere almindeligt, at sherpaer klatrer mod toppen for at opnå egne mål og drømme, så er det for mange et arbejde, der ikke indeholder store portioner ære og hæder, men derimod betaler godt. Risikoen er et arbejdsvilkår.

Da Tenzing Norgays søn Jamling i 1983 ville bestige Everest, sagde hans for til ham:
”Jeg besteg Everest, så du ikke behøver gøre det.”

Den historie hører man mange sherpaer fortælle: De bestiger Everest, så de kan tjene penge nok til, at deres børn får muligheder for uddannelse, som de ikke selv havde. Jamling endte dog med at bestige bjerget i 1996, ti år efter Tenzings død.

På hellig grund

Sherpaerne havde ikke begivet sig op på siderne af verdens højeste bjerge, inklusiv Everest, inden europæerne begyndte at hige efter toppene. Som det ofte er tilfældet i den buddhistiske verden, blev bjergene anset for at være hellige.

Sherpaerne, og andre tibetansktalende folkeslag, kaldte Everest for Chomolungma, der kan oversættes til noget lignende ”Landets Modergud” – her var ingen adgang for mennesker.

Det er der den dag i dag, men bjerget bliver stadig tilbedt som en guddom, og inden enhver bestigning bliver der udført hellige ritualer, en puja, hvor man beder guderne om lov til at bestige bjerget. 

Kan bukke under

Der findes mange myter om sherpaernes overmenneskelige evner i de tyndere luftlag. Generelt har sherpaer da også større lunger, blodkar, der ikke trækker sig sammen i højere luftlag og en stor modstandsdygtighed mod dødeligt lungeødem (vand i lungerne). Men som alle andre mennesker kan de bukke under for de ekstreme forhold i Himalayas højeste bjerge.

21 topture

Rygterne siger, at Apa Sherpa er yderst ydmyg. Og der er garanteret ikke mange af de folk, der ser ham på gaden i den forstad til Salt Lake City, Utah, hvor han nu bor, der ved, at den spinkle mand med det generte smil har besteget Mt. Everest 21 gange – mere end noget andet mennesker.

Faktisk er der kun to år siden 1990, hvor Apa ikke har sat sine fødder på toppen af giganten. Heldigt nok var et af de år katastrofeåret 1996, hvor Rob Hall, der aldrig kom ned i live, gentagne gange havde bedt ham om at slutte sig til sin ekspedition. Apa havde dog ikke tid, da han var i færd med at bygge familiens tehus i landsbyen Thame.

De seneste fire år har Apa Sherpa været på ekspeditioner, der har haft til formål at slæbe tonsvis af ekspeditionsaffald ned fra Everests sider, og i 2009 startede han Apa Sherpa Foundation, der arbejder for forbedring af uddannelsesmuligheder og økonomisk fremgang i Nepal. For det er ikke bestigningerne, der er det vigtigste:
”Rekorden er ikke vigtig. Min familie er mere vigtig, men jeg er nødt til at klatre, så de ikke behøver at gøre det. Og for at give mine børn muligheden for en god uddannelse. Og flere muligheder derefter...”

Da Apa i 2011 havde stået på toppen af Everest for 21. gang, erklærede han, at han ville gå på pension.
Læs mere om Apa Sherpa og hans arbejde i Nepal på www.apasherpafoundation.org

Manden, der camperede på toppen af Everest

Babu Chiri Sherpa er en legende i Nepal. Ser man på de bedrifter, han udførte på Everest inden sin alt for tidlige død, blegner mange af de præstationer, man ellers hører om. Men hans historie er interessant af andre grunde end de vanvittige rekorder, han satte på Everests forræderiske sider.

På mange måder er han nemlig et symbol på, hvordan Everest er en vej op ad livets rangstige og ud af fattigdom, som fodbold er det for drenge fra Brasiliens favelaer og Afrikas slumkvarterer.

Babu Chiri Sherpa vogtede geder som dreng. Som 13-årig fik han sin første tjans som bærer for en ekspedition, og senere blev han forfremmet til ”cook boy”. I 1989 fik han sin store chance, da han blev hyret af en sovjetisk ekspedition på verdens tredjehøjeste bjerg, Kangchenjunga.

Han fik et lynkursus i alpin klatring, fandt ud af, at højden ikke havde den samme ekstreme effekt på ham som på de fleste andre, og i selskab med to russere, endte han på toppen af bjerget – som den eneste af dem uden brug af kunstig ilt. Året efter besteg han første gang Everest. Og det blev han ved med at gøre år efter år.

I 1999 tiltrak Babu, der med sin runde form ikke just lignede en topatlet, verdens opmærksomhed, da han slog sit telt op på toppen af Everest. Hvorimod de fleste bjergbestigere kun bliver på toppen i få minutter for hurtigt at komme ned i sikkerhed, så camperede Babu deroppe i 21 timer.

Lægerne var enige om, at faldt han i søvn, ville han aldrig vågne igen, og da man fra base camp forgæves forsøgte at komme igennem til Babu på satellittelefonen, frygtede man det værste. Det viste sig dog, at Babu havde det fint. Han havde blot moret sig med at ringe ned til venner, andre sherpaer, der besteg Everest fra den tibetanske side.

I 2001 satte Babu en ny rekord, da han alene klatrede fra Everest Base Camp til toppen af bjerget på latterlige 16 timer og 50 minutter – på det tidspunkt den hurtigste bestigning af bjerget og tiende gang han besteg det. Desværre skulle det blive hans sidste. Året efter døde en af sherpaernes helt store superhelte, da han faldt i en af Everests gletsjerspalter.
BOKS SLUT

Flyvende fra toppen 

I maj 2011 besteg Babu Sunuwar og Lakpa Tshering Sherpa Mt. Everest. På toppen samlede de en tandem-paraglider, spændte sig fast og hoppede ud. Herefter svævede de i 42 minutter, inden de landede mellem tehusene i sherpaernes hovedby, Namche Bazaar. Snart padlede de to kajakker gennem Himalayas vilde floder, ind til de flød ud på de indiske sletter og fulgte Ganges-floden de næste 850 kilometer til de stod på en strand med udsigt ud over den Bengalske Bugt.

Undervejs brugte de lånt udstyr, de blev berøvet af lokale landsbyboere i staten Bihar og levede af frugt fra træerne. Da de efterfølgende blev kåret til Årets Eventyrere af National Geographic, blev Babu spurgt, hvad den mest skræmmende del af ekspeditionen var. Han svarede:

“Da vi nåede havet og trak kajakkerne op på bredden, var stranden dækket af gigantiske røde skorpioner. Jeg var bange, men senere fandt vi ud af, at det var krabber, og at de var harmløse. Jeg havde også svært ved at trække vejret i de lave højder.”

Deres bedrift bliver ikke mindre, når man tager i betragtning, at Lakpa et år forud for ekspeditionen aldrig før havde prøvet paraglidning, og Babu aldrig havde siddet i en kajak. Faktisk kunne han ikke svømme.
Læs mere på www.theultimatedescent.com

Sir Edmund 

Det er umuligt at tale om Everest, og for den sags skyld sherpaerne, uden på et eller andet tidspunkt at tale om Edmund Hillary, biavleren fra New Zealand, der noget utilsigtet blev en af det 20. århundredes største eventyrere, da han i selskab med Tenzing Norgay besteg Mt. Everest i 1953 som de første nogensinde.

Efter den historiske bedrift blev Hillary ved med at vende tilbage til Khumbu-regionen, hvor han i årevis arbejdede for at forbedre sherpa-folkets levevilkår, hvad enten han byggede små lufthavne, skoler eller hele hospitaler. Læs mere om den nu desværre afdøde Edmund Hillary og hans fond på www.thesiredmundhillaryfoundation.ca

Sherpaen, der aldrig bliver glemt

Det kan godt være, er der er mange sherpaer, der bliver overset for deres fantastiske bedrifter i Himalaya, men der er selvfølgelig én undtagelse: Tenzing Norgay.

Da han blev foreviget på et af ekspeditionshistoriens mest ikoniske fotos, med isøsken hævet over hovedet, en fod placeret i sneen lidt højere end den anden, og ansigtet dækket af en iltmaske, var han langt fra en novice på Everest, selvom den dag i maj 1953 var første gang, bjerget blev besteget.

Tenzing Norgay blev født i Khumbu-regionen engang i maj 1914. Ligesom mange andre sherpaer kendte han ikke sin eksakte fødselsdato, men efter bestigningen af Everest den 29. maj 1953 begyndte han at fejre sin fødselsdag på den dato.

På det tidspunkt havde han været en del af hver eneste Everest-ekspedition siden midten af 1930’erne. I 1952 havde han klatret op i 8600 meters højde som en del af en schweizisk ekspedition, og man mener, at ingen anden mand på det tidspunkt havde brugt lige så meget tid på Everest som Tenzing.

Bedriften bragte Tenzing berømmelse i hele verden, og han blev senere ”Director of Field Training” for Himalayan Mountaineering Institute (www.himalayanmountaineeringinstitute.com) i indiske Darjeeling, hvor han døde i 1986. Følget bag hans ligbåre var mere end en kilometer langt.

Dokumentar om den første bestigning af Everest, hvor Hillary og Tenzing kom på toppen:
http://www.youtube.com/watch?v=6iLEWa9WgNo&feature=mv_sr

Babu Chiri Sherpa camperer på toppen af Everest:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=VP019LNdc0E

Paraglidning fra toppen af Everest:
http://www.youtube.com/watch?v=pZ46cuM62ZE

Apa Sherpa efter sin 21. bestigning af Everest:
http://english.ntdtv.com/ntdtv_en/ns_life/2011-05-28/-super-sherpa-scales-mount-everest-for-record-21st-time.html
http://www.youtube.com/watch?v=RqpqMBCsnXc&feature=related

Hillary og Tenzing på toppen for første gang
http://www.youtube.com/watch?v=VsZrwxj5sVs