Iskolde morgener, tung rygsæk og sne overalt. Er du klar til at arbejde for det, venter helt fantastiske oplevelser nord for den arktiske cirkel. Tag med på eventyr i Lyngsalperne.
Iskolde morgener, tung rygsæk og sne overalt. Er du klar til at arbejde for det, venter helt fantastiske oplevelser nord for den arktiske cirkel. Tag med på eventyr i Lyngsalperne.
I Tromsø står det ned i stænger. Vejret skifter hurtigt her i den nordlige del af Norge, men det ser nu ikke for godt ud. Da vi ankommer i Lyngseidet, bliver regnen i nogle øjeblikke til sne, men ændrer sig næsten øjeblikkeligt igen til vand.
Samtidig er vinden blevet stærkere. Vi vandrer på stien op mod Gjerdedalen, og som vi kommer højere og højere op i skoven, ligger der mere og mere sne. Ikke ligefrem champagnepudder, men dog et positivt tegn.
Da vi når trægrænsen og den lille lokale skihytte, er vinden ved at blæse os af bjerget, og hvad der skulle have været et kort hvil, bliver til en overnatning. Der er ingen chance for at finde en god og sikker lejr i storm og whiteout.
Snefald
Næste morgen kigger vi udover Eidbukta under en blå himmel. Det tager tid at komme af sted, når man selv bærer alt sit udstyr i 30-40 kilo tunge rygsække, og tempoet er lavt. Men så længe skiene bevæger sig, kommer man fremad.
Pludselig åbner Gjerdedalen sig for vores øjne med et væld af imponerende fjeldtoppe og flere linjer, end vi nogensinde vil kunne nå at køre med tre dage på fjeldet. Vi finder en passende lejr og begynder at grave et plant underlag, sikre teltene og få bygget en beskyttende væg af sne.
Mens vi arbejder, forsvinder den blå himmel lige så stille og roligt, og da vi er færdige, ser vi os nødsaget til at fortrække til teltene for at beskytte os mod snefaldet og den nu hårde vind. Dér bliver vi resten af dagen, og dagens måltider spiser vi med kroppene dybt nede i vores tykke dunsoveposer.
Fra toppen åbenbarer Lyngsalperne sig i et stærkt orange lys, mens solen dykker ned bag bjergtoppene.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Opklaring
Vejret er ikke meget mere indbydende, da vi vågner næste morgen, men kedsomheden har taget over, så vi kommer i skitøjet og begiver os ud i terrænet i jagt på god sne. Det bliver en kamp mod vinde af kulingstyrke, men om eftermiddagen er det hele vendt på en tallerken. Solen skinner fra en skyfri himmel.
Flere af de linjer, vi har kigget på, ligger nu lige for, og vi er hurtigt på vej op i den nærmeste stejle couloir. Sneen er fortsat mærkelig og svær at køre i, men terrænet og bjergsiden er så interessant, at der bliver high-fivet og smilet op over begge ører.
Adrenalinet pumper, og vi går direkte videre mod den næste top, som vi når lige omkring solnedgang, efter en lang og udfordrende tur op. Fra toppen åbenbarer Lyngsalperne sig i et stærkt orange lys, mens solen dykker ned bag bjergtoppene. Fjorden bliver oplyst til sidste øjeblik. Et magisk øjeblik – især når det deles med bedste venner.
Drømmeverden
Efter en kølig nat i soveposen vågner vi op til den første morgen, hvor handsker og dunjakker ikke er et must fra det øjeblik, vi kryber ud ad soveposerne. Vi spiser havregrød med tørrede æbler og kiwi uden for teltet, og hvor det hidtil har føltes som dyb vinter, drypper sveden snart af os, så man skulle tro, kalenderen skrev juli i stedet for april.
Med en solid indsats finder vi vej til en ny top. Udsigten tager igen fuldstændig pusten fra os. De stejle bjergsider forsvinder direkte ned i de to fjorde på hver side af bjerget.
Vi lader os indfange af de nordlige alpers skønhed, men river os ud af drømmeverden for at nå ned og op på Rørnæsfjellet, inden solen går ned, og kulden igen sænker sig over fjeldene. Solnedgangen over fjordene og fjeldene er et syn, jeg vil se for mig selv med lukkede øjne i mange år fremover.
Martin Schøber er 25 år gammel og dedikeret offpiste-skiløber, som gennem de seneste seks vintre har kaldt St. Anton am Arlberg for sit hjem. Placeringen midt i alperne og områdets mange offpistemuligheder gør byen til et perfekt udgangspunkt for at rejse rundt i alperne. Martin vandt Freeride DM 2013.
Lyngsalperne er et fjeldområde i det nordligste af Norge og hjemsted for nogle af de højeste og stejleste tinder nord for polarcirklen – et oplagt sted for skitouring eller topptur, som det kaldes oppe i Norge. Lyngen består at to halvøer, den nordlige og den sydlige, som hver især har bjerge nok til et helt liv med skiløb.
Sydpå findes de højeste fjelde og største gletsjere. Jiehkkevarri på 1833 meter ligger cirka midt på øen og er Lyngsalpernes højeste punkt. Vi blev tiltrukket af Lyngens unikke kombination af stejle bjergsider, fjorde og relativt lette adgang fra vejkanten.
Relativt skal forstås, som at de fleste topture ligger i mellem 800 og 1300 meters højde med start fra havoverfladen. I april er dagene heldigvis lange, men vi havde ikke lyst til at gå hele vejen fra havoverfladen hver dag, så vi slog lejr oppe i terrænet. På den måde kunne vi gå efter flere toppe og interessante linjer på samme dag. Mere skiløb er lig mere sjov.
Vi har alle tre - Jens Jakob Andersen, svenske Jens Persson og jeg – stor erfaring med skitouring fra alperne. Ingen af os havde dog prøvet at kombinere det med at sove i telt før. Men som med så meget andet, ved man ikke, hvordan det er, før man kaster sig ud i det.
Det kræver flere trin at finde den gode linje, når man skitourer. Først kigger man efter en æstetisk tiltrækkende linje. Derefter vurderer man, om sneen er egnet – er den f.eks. hård, er der pudder eller er det ren is? Sne findes i mange former og er altafgørende for sikkerheden og fornøjelsen.
Herefter vurderer man sikkerheden. Er der fare for en lavine? Hvad vil der ske, hvis du falder – dvs. hvad er under dig? Er der noget over dig, som kan udgøre en fare? Hvis du vurderer, at linjen er sikker – husk, at det er aldrig en skam at vende om, hvis man senere finder ud af, linjen ikke er sikker! – begynder overvejelserne omkring, hvor lang tid turen op tager.
Hvordan skal det gøres? Hvor langt kan jeg gå med skind? Disse overvejelser indebærer, at du kan se, hvor du vil køre, og hvor du går hen. For at finde de bedste linjer vil jeg anbefale at kigge efter linjer, bjergsider eller dale, som har potentiale til at have den bedste sne.
Typisk bliver den bedste sne fundet, hvor variabler i vejret, så som vind og sol, har haft mindst mulighed for at påvirke sneen. Det er ikke altid, at du kan se den linje, du gerne vil køre, hvis du eksempelvis følger en rute eller tur fra en guidebog.
Her må du forsøge at vurdere sikkerhed og sneforhold ved at sammenligne terrænbeskrivelsen med den daglige lavinerapport og vejret. Det vil medføre nogle flere ubekendte, og det kan være en fordel at søge hjælp hos en lokalkendt eller en guide.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS