Sydthailand er ensbetydende med strand, sand og krystalklart vand. For andre er det ensbetydende med fantastisk dykning eller billige drinks og fuldmånefester. Hvad end man søger af strandaktiviteter, findes de her.
Sydthailand er ensbetydende med strand, sand og krystalklart vand. For andre er det ensbetydende med fantastisk dykning eller billige drinks og fuldmånefester. Hvad end man søger af strandaktiviteter, findes de her.
De mest populære strande tæt på Bangkok er Hua Hin, Ko Samet og Ko Chang.
Hua Hin er ekstremt turistet men er et stop værd for den fantastiske stemning i Sofitels gamle have. Hua Hin er har været et foretrukket feriemål for det thailandske kongehus igennem generationer og et af de gamle paladser er i dag åbent for offentligheden. Her kan man bl.a. se kongens samling af kongelig dansk porcelæn.
Ko Samet er den korteste vej mellem Bangkok og bølgerne. Strandene er gode og populære hos især lokale fra storbyen. Bestil værelse forud i weekenden.
Ko Chang har været ’in-stedet’ for backpackere i nogle år snart. Især det legendariske ’Tree House’ hostel er en institution i sig selv. Ko Chang har gjort meget for at tiltrække mere up-market-turister de seneste år, men har stadig meget at byde på. Fine strande, en flot nationalpark med jungle og rigt dyreliv samt en idyllisk fiskerlandsby på pæle. Der har været rygter om, at Tree House skulle springes i luften i mange år. Er det ikke sket endnu, er det stedet at opleve backpackerkultur for fuld udblæsning. Ret meget mere chilled kan det næppe blive.
Længere sydpå bliver det kun endnu bedre! Ko Samui er blevet ekstremt populært hos pakketurister, mens backpackerne stadig skiftevis fester og chiller ud på Ko Pha-Ngan. Naboøen Ko Tao byder på noget af landets bedste dykning.
På den anden side af landtangen finder man Phuket, der er Thailands største badedestination med alt hvad der følger med. Mange finder strandene omkring Krabi roligere og mere tillokkende. Krabi i sig selv har ingen strand. Man skal ud til enten Ao Nang eller endnu bedre til Railey Beach. Det er ved Railey, at alle billederne i turistkatalogerne med små træbåde i blåt vand mellem stejle kalkstensklipper er taget. Selvom mange af billederne er gode, gør de på ingen måde dette fantastiske sted retfærdighed. Man kan enten bo ved Railey, hvilket naturligvis er relativt dyrt, eller sejle derud på dagture fra Krabi eller Ao Nang. Man kan kun komme til Railey med båd.
De sidste øer jeg vil nævne i denne gennemgang er Ko Phi Phi øerne. Ko Phi Phi er det tætteste man kommer på sine drømmes tropeø. Flottere bliver det simpelthen ikke. Den lille Ko Phi Phi ø blev da også brugt som ’stranden’ i filmen ’The Beach’. Desværre blev Ko Phi Phi hårdt ramt af tsunamien i 2004, men rygter siger, at meget af øen er kommet på fode igen.
Hvis nogen har bemærket, at jeg ikke har nævnt Pattaya i det ovenstående, er det ikke en fejl. Med mindre du drømmer om jetski, sololie, larm, overvægtige turister med unge prostituerede og et alt for tydeligt narkoforbrug i et bizart natteliv, ville du nok blive lykkeligere andre steder.
Ovenstående gennemgår de mest populære destinationer i Thailand netop nu. Ligger man en rute der inkluderer nogle af disse, går man ikke galt i byen. Der er mange andre steder at besøge. Også mange steder, der er lige så interessante som de her nævnte. Der er blot ikke nær så mange andre turister. {mosmodule module=Thailand}
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS