Du er her:
  • ARTIKLER
  • Tæt på Borneos orangutang i Malaysia

Tæt på Borneos orangutang i Malaysia

Har du altid drømt om at se Borneos behårede charmetrolde svinge sig i kæmpe regnskovstræer, så er her stedet. I Sepilok i Malaysias del af Borneo, Sabah, kommer du tæt på Borneos store orangutan. Læs mere nedenfor.

Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 25. maj 2022

Har du altid drømt om at se Borneos behårede charmetrolde svinge sig i kæmpe regnskovstræer, så er her stedet. I Sepilok i Malaysias del af Borneo, Sabah, kommer du tæt på Borneos store orangutan. Læs mere nedenfor.

Læs også:
Har du tips, kommentarer eller spændende oplevelser fra Sepilok og Malaysia? Skriv dem nederst på siden.
Vil du vise dine billeder fra Sepilok og Malaysia? Læg dem ind under Rejsefotos og del dem med andre rejsende.
Du kan se billederne i guiden i en større udgave, hvis du klikker på dem.

sepilok_Tim_Jenner.jpgGUIDE FORTSAT Det er selvfølgelig ikke som at se en vild orangutang klatre højt oppe blandt blade i et kæmpetræ i regnskoven. Men oplevelsen er forbavsende tæt på i Sepilok, og mere ægte, end man forventer. Derfor er rehabiliteringscentret Sepilok et sted, man ikke må overse under besøget i delstaten Sabah på Borneo.
Centeret fodrer nødstedte orangutaner op og forsøger at sætte dem ud i naturen igen, så de kan bidrage til, at den truede bestand overlever. Centeret forsyner hver dag de udsatte orangutaner med friske frugter som bananer og rambutan. Det er de måltider, du kan være med til, og det er en fantastisk oplevelse.
Men først skal du gå ad træbroer gennem et overraskende smukt og tæt stykke regnskov komplet med kæmpetræer, næsehornsfugle og larmende chikader, der rasper den fugtige luft i stykker med deres insiterende kværnen.
Efter ti minutter når du frem til selve platformen, hvor en dyrepasser fra centeret snart kommer med spande med de friske frugter. Det er et frydefuldt øjeblik, når den første orangutang rasler i bladene fra sit skjul højt over hovederne og svinger sig roligt og målrettet ned mod platformen. Flere følger hurtigt efter og snart vælter ti orangutaner sig i frugter 20 meter væk.
Der er fodring to gange om dagen, og din billet gælder til begge fodringer.
Der er ikke meget andet at se i området omkring Sepilok, men det er alligevel værd at bruge et par dage her, så man virkelig får oplevet dyrene i deres eget element. For eksempel så jeg på dag to en mor med sin unge, som ikke kom forbi den første dag, og hvordan de kloge skovvæsener brækker bladfyldte grene af træerne, når det regner, og holder dem hen over hovedet som biologisk nedbrydelige paraplyer.
Sådan kommer du dertil:
Lokalbusser stopper ved Sepilok, hvis du beder dem om det. Der er flere turudbydere, der vil tage dig dertil. Du kan bo i byen Sandakan halvanden times kørsel fra centeret. Du kan også tage en bus fra den største by, Kota Kinabalu.
Overnatning:
Der er en lodge tre minutter fra centeret, hvor du kan bo. Lodgen byder på masser af ro med sin egen park med sø og gangbroer, hvor du kan se mini-kolibrier, isfugle og næsehornsfugle lande i trækronerne.    
Se videoklip  

sepilok_Kitch_Bain.jpg

Andre spændende artikler


Ny naturattraktion med tiger og næsehorn i Malaysia

Ny naturattraktion med tiger og næsehorn i Malaysia

Sabah

Sabah

HAN OVERLEVEDE  – OG DET BLEV TIL ADSKILLIGE UTROLIGE HISTORIER

HAN OVERLEVEDE – OG DET BLEV TIL ADSKILLIGE UTROLIGE HISTORIER

Log ind