Coast to Coast: Tværs over idylliske England

En legendes sti
Den nu afdøde Alfred Wainwright er Englands mest elskede vandrer. Han skrev engang, at en vandretur uden et mål er ligesom et liv uden ambitioner, retningsløs strejfen omkring. Den 306 kilometer lange ’Coast to Coast Walk’, vi er på vej ud på, har dog helt bestemt et mål – nemlig at krydse England tværs over, indtil det er muligt at dyppe vandrestøvlerne i Nordsøen på den anden side.

Wainwright udtænkte ruten Coast to Coast Walk i 1972, så folk kunne få glæde af det store antal vandrestier, der har været kendt siden fordums tid som offentlige stier.

Han sørgede for, at ruten blev lagt sådan, at man hver dag, når solen begynder at nærme sig horisonten, når frem til et sted med et stort, godt måltid og en varm seng. Normalt går man ruten fra vest til øst, så vindene for det meste vil blæse en i ryggen i de omtrent 14 dage, de fleste vandrere bruger på den.

Topografisk, geologisk og kulturelt er det svært at opleve England på en bedre måde. De landlige områder, man vandrer gennem, er ekstremt varieret i sin karakter.

Her er bjerge og bakker, dale og floder, lyngheder og havklipper, der alt sammen skaber et tableau af farverige landskaber, der holder vandrere på Coast to Coast-turen ved selskab på rutsjebanen gennem tre nationalparker.

Han sørgede for, at ruten blev lagt sådan, at man hver dag, når solen begynder at nærme sig horisonten, når frem til et sted med et stort, godt måltid og en varm seng.

Aldrig før smagt så fint
Det tager os det meste af den første dag at ryste de første landsbyer og hovedveje af os, men hen på eftermiddagen når vi op på Dent, der med sine 339 meter er turens første egentligt bakke. Et gammelt ordsprog fra disse egne siger, at man skulle kunne se Irlands bjerge her fra den klippede top.

Der er dog intet Irland i form af Emerald Isle at skimte i horisonten i dag, men da vi drejer blikket ind mod fastlandet, får vi vores første glimt af Lake District og områdets umiskendelige storslåethed. Her ligger de vilde bjergsider, dybe dale og en antydning af Ennerdale Water rundt om hjørnet.

Vi fortsætter ufortrødent, men da vi efter 24 kilometer stavrer ind i den lillebitte landsby Ennerdale Bridge, sværger vi, at vi vil smide adskillige kilo ud af rygsækkene. Et pub-måltid har aldrig før virket så indbydende og smagt så godt.

Lake District har i løbet af millioner af år gennemgået adskillige forandringer, inden det tog den form, det har i dag. Med alle de klassiske spor af minigletsjere, hængende dale, moræner og u-formede dale virker det en smule, som om Gud ville øve sig, inden han gav sig i kast med at indhylde verden i Istid.

Rent fysisk er Lake District den mest krævende del af Coast to Coast Walk med de uundgåelige opstigninger og nedstigninger, der er hårde for knæ og benmuskler.

Langs vejen hører vi den ene historie efter den anden fra andre vandrere om vabler, smertende knæ og forlængede hvilepauser. Disse stop er dog ikke nogen straf, når stedet, hvor man overnatter og spiser, er en lille hyggelig Bed & Breakfast i idylliske, naturskønne omgivelser.

Føler mig uovervindelig
På vores tredje dag står vi på toppen af Helvellyn, der med sine 952 meter over havets overflade er det højeste punkt på turen og Englands mest populære bjerg.

Heroppe synes civilisationens bånd, rutinerne og stresset fra mit andet jeg, det urbane menneske, at være århundreder borte. Jeg står efterladt i øjeblikkets intensitet, blodet hamrer i mine ører, vinden blæser i mit ansigt, og jeg nyder øjeblikket og følelsen af uovervindelighed til fulde.

Da vi et par dage senere siger farvel til Lake District, føler vi, ligesom mange andre rejsende , vi møder, en form for masochistisk længsel efter de hårde dage i de dramatiske, vilde områder. Men forude ligger naturskønne Yorkshire Dales og venter.

Yorkshire Dales er kendt for de fabelagtige stendiger, der spreder sig ud over bakkerne. Endeløse mønstre af grå linjer mod grønne, lasede firkanter og aflange striber, der fortsætter højt op over bjergskråningerne.

Som vi gør fremskridt ud over bakkerne i Swaledale, lader vi os forundre af de enorme anstrengelser, der ligger bag stendigerne og tænker på dem, der byggede dem i et forsøg på at tæmme den dystre og ofte ugæstfrie vildmark.

Tusindfryd og vandreglæde
Swaledale er muligvis den smukkeste af dalene i the Dales, og Coast to Coast Walk følger den i hele sin længde. Det her er et land bestående af klostre fra det 12. århundrede, oldgamle gravhøje og stencirkler, der går direkte tilbage til romerske, nordiske og anglosaksiske bosættelser.

Og det mest synlige af det hele – arrene efter århundreders bly-miner, der forsvinder ind i bjergene.

Vi tilbringer tre dage i højlandet, strejfende rundt mellem de gamle ruiner, marcherende over tusindfryds-fyldte enge og forbi afsidesliggende gårde. Hver aften, efter den rituelle søgning efter en varm seng i en af dalene, er der ikke noget bedre end at slå et smut ned til den lokale pub og se, hvem af dem, vi har mødt på dagens rute, der har klaret den frem og er klar til at fortælle historier fra dagen, der lakker mod enden.

”Den vabel, jeg viste jer i går, er dobbelt så stor i dag,” hilser tyske Yorgan, en af de andre ’coastere’, da vi kommer ind på pubben Black Bull i Reeth.

”Hey, hvad var det for en fjollerik, der tog den forkerte vej i Swinnergill,” råber Zack, hvis hurtige fremfart i løbet af dagen er yderst synlig i form af de adskillige tomme ølglas på bordet foran ham.
Sådan er mønstret de fleste aftener, hvor samtalerne langsomt bliver mere farverige som timerne går.

Dypper atter støvlen
Richmond er den største by på ruten. Højt placeret over floden Swale ligger byens gamle borg som en silhuet mod himlen og symboliserer slutningen af the Dales og begyndelsen af North York Moors. Turens sidste etape.

Hjertet af North York Moors National Park er de store vidder af lyngdækket hede, den største i England. Den er brun, sort og dyster det meste af året, men i det sene august blomstrer lyngen og forvandler heden til et enormt hav af grønt og lilla.

De sidste tre dage af turen vandrer vi muntert gennem dette farvehav, og efter 300 kilometer til fods skimter vi havet for første gang, siden jeg dyppede min støvle i vandet ved Bees Head.

I ren iver sætter vi tempoet i vejret, stryger over klipperne og forbi hengemte bugter og vindblæste landskaber til det sidste stop – den pittoreske landsby Robin Hood’s Bay.

De støjende skrig fra mågerne fylder igen luften, turister spankulerer i de smalle gader og myldrer ind på de hyggelige kroer, men der er kun én ting, der tæller i vores hoveder. Vi skynder os gennem brostensgaderne, over sandstranden og ned til Nordsøen, hvor vi dypper støvlerne i vandet på den anden side af England.

Coast to Coast & Wainwright

Den 305 kilometer lange Coast to Coast Walk blev ‘opfundet’ af den legendariske vandrer Alfred Wainwright, der mellem 1952 og 1966 lavede en række håndskrevne guidebøger, Pictorial Guides to the Lakeland Fells, med håndtegnede kort til vandring i England. Coast to Coast Walk, som han først beskrev i 1972, er i dag en af landets mest populære langdistancevandreture. Læs mere om Wainwright, der døde i 1991, på www.wainwright.org.uk