Du er her:
  • ARTIKLER
  • Vandring i Berchtesgaden Nationalpark

Vandring i Berchtesgaden Nationalpark

Alpeidyl i Ørneborgens bjerge

Tyskland var egentlig bare noget, der skulle overstås for Rasmus og Elsa, der var på vej til Slovenien. Men det sydlige Tyskland viste sig at være meget andet end autobahn og oktoberfest. De høje bjerge og den rendyrkede alpeidyl skreg på at blive udforsket, og de Sydtyske Alper skuffede ikke.

Berchtesgaden17.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau - Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 28. jan 2022

Tyskland var egentlig bare noget, der skulle overstås for Rasmus og Elsa, der var på vej til Slovenien. Men det sydlige Tyskland viste sig at være meget andet end autobahn og oktoberfest. De høje bjerge og den rendyrkede alpeidyl skreg på at blive udforsket, og de Sydtyske Alper skuffede ikke.

Det er ved at være mørkt, og med fuldt lastede rygsække er vi på vej op af den stenede bjergsti i pandelampernes skær. Vi befinder os i de Sydtyske Alper og er for nogle timer siden blevet fordrevet fra den perfekte lejrplads af en flok ekstremt nærgående køer.

 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Berchtesgaden16Efter en hård vandredag midt i en af sommerens varmeste hedebølge-dage har vi endelig fundet den perfekte lejrplads; lidt tilbagetrukket fra stien og med blødt græs som underlag. Trangiaen er tændt op, og midt i den tiltrængte pasta med ostesovs hører vi den hyggelige ringlen af koklokker, en lyd der i den grad hører Alperne til. Lyden bliver højere og højere, og pludseligt er det ikke så hyggeligt længere, for nu er vi omringet af en flok på omkring ti nysgerrige ungtyre, som er fast besluttede på, at vores rygsække er mere spændende fødevarer end det dejlige grønne græs, som dækker hele det lille bjergplateau. Vi svinger med vandrestavene og råber eder og forbandelser ud i bjerglandskabet, men det nytter bare ikke noget. Den ene ko er i gang med at gumle i min kærestes rygsæk, mens en anden ko slikker på en Nalgene drikkedunk, som jeg ellers havde tænkt mig at drikke af.

”Nu må vi herfra, det ender jo med, at de æder vores telt,” siger jeg, og i løbet af få øjeblikke får vi smidt vores ting ned i rygsækkene. Beskidt opvask og rene trøjer bliver pakket hulter til bulter, og straks er vi på vej videre. Vores plan er at gå, til vi kommer ud på den anden side af en kvægrist, for dér må vi være i sikkerhed for de nærgående bæster. Det viser sig dog, at der er meget langt til næste kvægrist, og pandelamperne må frem, så vi er meget trætte, da vi endelig finder en velegnet lejrplads.

Berchtesgaden2Alene i bjergene
Næste morgen slår vi øjnene op til det mest fantastiske bjerglandskab – vi er nærmest i en gryde, hvor bunden består af græs og siderne af stejle bjerge hele vejen rundt. I mørket har vi slået os ned på en lille bjergeng, og vi kan nu nyde morgenkaffen med udsigt til utallige alpetoppe. Lige nu gør det ikke noget, at køerne jagede os videre fra vores oprindelige lejrplads, fordi udsigten er intet mindre end fantastisk.

Da vi er nødt til at spare på vandet, har vi lavet kaffe af vandet fra den vanddunk, som koen forsøgte at smage på. Vi er efter lidt diskussion blevet enige om, at en omgang kogning må være nok for at fjerne en eventuel sundhedsrisiko ved at drikke ’ko-vandet’ – vi fik da heller ikke nogen problemer.

Berchtesgaden9Vi er helt alene i landskabet, indtil et par morgenfriske løbere iklædt neontøj og løbesko spurter forbi os. Det er også afgangssignalet for os, og vi starter dagens vandring med at tage en god del højdemeter. Nu kommer vi ud og går på en smal sti, som nærmest er en hylde midt på bjergvæggen. Til den ene side går det stejlt nedad og til den anden side går det stejlt op ad – og udsigten foran os og bagved os er bjergtoppe, så langt øjet kan se.

I bjergene ved et tilfælde
Vi er så overraskede og betagede af dette landskab – vi anede ikke, at her var så flot, og egentligt er vi nærmest havnet her ved at tilfælde. Vi var på vej til Slovenien i bil og fik lyst til at gøre stop, da vi så, hvor flot her var, og efterfølgende begyndte at læse om de områder, vi kørte igennem. Efter at have købt et vandrekort i en kiosk ved togstationen i Berchtesgaden er vi vandret ud i bjergene uden at have en fast plan. Men efter gode råd fra en venlig mand, der kom os til hjælp, da vi stod og læste kort, har vi nu fundet en flot rute. Her er mere end 200 kilometer vandrestier, så der er nok at vælge imellem, men vi har desværre kun et par dage til rådighed, selvom vi let kunne tilbringe længere tid her i bjergene.

Langt under os glimter søen Königsee, og i baggrunden anes Watzmann, Tysklands næsthøjeste bjerg. Udsigten fortsætter ind i Østrig, og alpetoppe dækker hele synsfeltet.

Berchtesgaden15Bjergpas og bjergsøer
Vi fortsætter vores vandring op ad en stejl bjergside, hvor vi skal forcere et bjergpas på omkring 1700 meter. Efter at have vandret i zig-zag op mod passet og forceret en masse store sten, sidder vi endelig på toppen af bjergpasset og kan sætte tænderne i en plade chokolade, mens vi kigger ned på en smaragdgrøn bjergsø. Her er så varmt, at vi kun kan spise chokolade om morgenen – senere på dagen er det forvandlet til flydende chokoladesovs, så om eftermiddagen spiser vi müslibarer og småkager som snacks.

Søen og det kølige vand virker tillokkende på os, og heldigvis er det i den retning vi skal, så vi bliver enige om at lægge vejen forbi bjergsøen. Nede ved søen bliver vi siddende i lang tid med fødderne i det kølende vand.

Berchtesgaden10Brænde til bjergpatruljen
Pludselig møder os et underligt syn. En flok mennesker kommer gående med store brændekævler i favnen og spændt uden på rygsækkene – så lægger de dem fra sig ved et vandrerute-skilt og går videre. Meget mærkeligt. Vores nysgerrighed får overtaget, og vi er nødt til at spørge dem, hvad de laver. Det viser sig, at de bringer brænde op, som skal benyttes af bjergpatruljen om vinteren. Brændet lægges i løbet af sommeren ud til stien, hvorfra folk på vandretur frivilligt bærer det så langt, de orker og lægger det fra sig på bestemte steder, hvor andre frivillige så bringer det videre ad næste strækning op til de hytter, hvor bjergpatruljen har brug for det om vinteren. Utroligt at et sådant system kan fungere, men alle sætter jo pris på bjergpatruljen.

Hyttebesøg
Omkring frokosttid kommer vi forbi en af de mange bjerghytter med servering, som findes i området. Det er en ægte rustik bjerghytte bygget af tømmerstokke og beliggende på en lille grøn eng. Omkring hytten er der bygget et raftehegn for at holde køerne ude fra terrasseområdet – og med vores oplevelse dagen før i mente virker det faktisk som en ret god idé.

Berchtesgaden12Her sætter vi os i skyggen langs huset og får serveret kolde øl, sandwich med mørkt brød og landskinke og friskkærnet kærnemælk, som ligger til afkøling i en mælkejunge placeret i en udhulet træstamme, hvor den overrisles af køligt vand fra en kilde: Så bliver alpeoplevelsen vist ikke mere autentisk.

Farvel til Berchtesgaden
Vi er efterhånden ved at være nået til udkanten af nationalparken igen. På trods af heftig indsmørring i solcreme er vi ved at være ristede lyserøde på skuldrene og armene, og vandrer nu rundt med håndklæder viklet om skuldre og overarme, så det er på en måde fint, at vandreturen snart er slut, selvom man sagtens kunne bruge flere dage her.

På vej ud får vi en sidste påmindelse om køerne. Vi passerer igennem et mærkeligt landskab, hvor kæmpehøje nåletræer vokser oven på klippeblokke og store sten, med rødder så tykke som arme klæbende ud over stenene og ned i jorden. Alle andre steder er der bar græsmark. Det er køerne, der gennem århundreder har formet landskabet ved at nedgnave alt, som har været indenfor deres rækkevidde og på den måde skabt små enge og græsplateauer oppe i bjergene. Kun de træer, der har slået rod på stenene over cirka halvanden meters højde er undsluppet køernes sultne og ukritiske gummer og har overlevet.
Nede i bilen ser vi, at termometeret har sneget sig op på 38 grader. Vi kommer igen en gang, hvor temperaturen er lidt lavere.


Ørnereden – Hitlers bjerghytte

Berchtesgaden1Ørnereden kendes på tysk som Kehlsteinhaus og er en bjerghytte beliggende i 1834 meters højde. Fra Ørnereden udgår flere vandreruter ud i bjergene, så du kan evt. starte din vandretur med et besøg her. Det er ikke muligt at køre til Ørnereden i egen bil. Vejen derop er så smal, at man har måttet lukke den af for privat trafik. Det er muligt at køre derop i bus fra Obersalzberg lige udenfor Berchtesgaden. Det er også muligt selv at gå derop (denne del af vandringen er dog ikke særlig interessant, da man går i tæt skov uden udsigt og passerer vejen mange gange – mit råd er at spare benkræfterne til du kommer op, hvor udsigten er mere spektakulær). Historisk set var Ørnereden en 50 års fødselsdagsgave til Adolf Hitler fra Nazi-partiet, og den legendariske bygning er kendt fra flere film om Anden Verdenskrig, bl.a. Band of Brothers og Ørneborgen. Angiveligt har Hitler kun sjældent besøgt Ørnereden, da han led af højdeskræk og derfor ikke turde være der. Læs mere: www.kehlsteinhaus.de.


Fra hytte til hytte

Berchtesgaden egner sig perfekt til vandreture, hvor du gerne vil slippe for at slæbe på alt for meget bagage. Der er et veludbygget netværk af betjente og ubetjente hytter. Det betyder, at du kan nøjes med en lille rygsæk og vandre fra hytte til hytte, hvor du også kan spise og sove. Tag fx den lange tur hele vejen rundt om Königssee, hvor der både er hytter oppe i terrænet og nede ved søen, så du har mulighed for at sammensætte en tur, der passer til dit niveau. Se vandreruterne (også mtb) og hytter på det interaktive kort på www.berchtesgadener-land.com (Region Map).


Berchtesgaden under 2. verdenskrig

Berchtesgaden og Obersalzberg var nazisternes sydlige hovedkvarter under 2. verdenskrig, hvor lederne af Nazipartiet havde til huse – kun lederne af Nazipartiet havde tilladelse til at bo i området, og lokale familier blev fordrevet for at gøre plads til Nazipartiets spidser. Derfor var området også et naturligt mål for de allierede ved befrielsen af Europa. Ved Obersalzberg er der et museum, som dokumenterer nazimens mørke tid i Europas historie. Læs mere: www.obersalzberg.de


FAKTA

Berchtesgaden11Om Berchtesgaden Nationalpark
Berchtesgaden Nationalpark ligger i alpeområdet op til den østrigske grænse. Der er masser af velmarkerede vandreruter og mange kilometer fin sti, hyggelige hytter og flotte udsigter. Der er også flere Via Ferrata-ruter (på tysk ”klettersteig”). Læs mere: www.nationalpark-berchtesgaden.bayern.de.

Sådan kommer du hertil
Hvis du er i bil, kan du køre fra den dansk-tyske grænse til Berchtesgaden på cirka ti timer. Berchtesgaden er også et rigtigt fint stop et par dage, hvis du er på vej til Sydeuropa og gerne vil bryde rejsen op med lidt frisk luft og bjergvandring. Alternativt kan du flyve til München, hvorfra der kører tog til Berchtesgaden (www.bahn.de). Der går også busser mellem München og Berchtesgaden (cirka 180 km).

Hvor kan jeg overnatte?
Vi har efterfølgende fundet ud af, at det ikke er tilladt at campere i nationalparken, men at man skal overnatte i en af de mange hyggelige bjerghytter. Vi opfordrer naturligvis til, at man følger reglerne – så slipper man også for at få sin lejr invaderet af nysgerrige køer. Oversigt over områdets bjerghytter findes her: www.nationalpark-berchtesgaden.bayern.de

Vand
Man kan fylde vanddunken ved hytterne. De fleste har en udendørs hane, hvor man kan tanke vand.

Vandrekort
Du kan købe kort flere steder i Berchtesgaden by. Blandt andet har kiosken på togstationen et stort udvalg, både med tysk og engelsk tekst. Sportsbutikken beliggende overfor stationen sælger også kort. Skiltningen i nationalparken er rigtigt god, så du behøver ikke være bange for at fare vild.

Hvornår skal jeg tage af sted?
Berchtesgarden er et skisportsted om vinteren, og her kan falde meget sne. Vandreture er derfor bedst i sommerhalvåret, og evt. i foråret og efteråret, hvis du ikke er bange for lidt sne, men tjek forholdene, inden du tager af sted. Du kan overveje at benytte en af skilifterne til at tage nogle af højdemetrene, så man kan starte sin tur højt oppe i bjergene.

Hvilken type tur?
Der er ture til enhver smag. Lige fra korte dagsture til ture over flere dage. I weekenden vil mange lokale være på dagstur, hvor de går et par timer op til nærmeste bjerghytte og nyder en frokost, en øl eller en kaffe sammen med venner og familie.

Find din næste tur her


Ruteforslag
Heksestien i Harzen

Heksestien i Harzen

Priser fra 5.025,-
Ture på egen hånd
Vandring gennem Bayerns alper og søer

Vandring gennem Bayerns alper og søer

Andre spændende artikler


Vandring på Heksestien gennem Harzen

Vandring på Heksestien gennem Harzen

Når de mentale bjerge er højere end de fysiske

Når de mentale bjerge er højere end de fysiske

Hytte til hytte fra München til Venedig

Hytte til hytte fra München til Venedig

Log ind