1970’er campingvognens monopol på Harzen er et overstået kapitel, og kan man komme ud over det blakkede grillpølsery, så er der fin vandring at finde ikke langt mod syd. Prøv for eksempel kræfter med den fem dage lange Heksesti, der går gennem småbjerge, over stille enge og gennem dybe skove.
1970’er campingvognens monopol på Harzen er et overstået kapitel, og kan man komme ud over det blakkede grillpølsery, så er der fin vandring at finde ikke langt mod syd. Prøv for eksempel kræfter med den fem dage lange Heksesti, der går gennem småbjerge, over stille enge og gennem dybe skove.
Glem navnet et øjeblik og læs i stedet det her: Ikke langt nede i Tyskland snor en vandresti sig 100 kilometer gennem grønne bakkebjerge med stejle klipper, klukkende bække og ensomme enge. Den går gennem nationalparken, der er opkaldt efter stedet, vi ikke nævner, hvor der er mystiske landskaber med højhede og toppe på over 1000 meter.
Her finder man Bloksbjerg på de 1141 meter, som vi alle har sendt hekse af sted mod, og stien hedder da også Harzer Hexenstieg, Hekse-stien. Undervejs er der hyggelige, fredelige landsbyer, drypstenshuler og en tur ind bag det gamle jerntæppe, inden turen slutter i Bode-dalen, som angivelig skulle være den smukkeste dal nord for Alperne.
Har du læst helt her ned, er du forhåbentligt blødet op og begynder at tro på, at Harzen ikke fortjener sit blakkede ry. Vandreturen starter i Osterode og bringer én forbi historiske steder, der blandt andet vidner om, at her har været miner i hen ved 1000 år.
Man vandrer på gamle handelsruter, langs diger og afvandingskanaler, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet, og over blomsterenge, inden den fem dage og omtrent 100 kilometer lange rute slutter i Thale. Inden du når så langt, har du dog mulighed for at snuse lidt rundt i drypstenshulerne i Rübeland.
Vil du have ændret dit syn på Harzen, så er der næppe en bedre måde at gøre det på end at vandre Hekse-stien. Og, nå ja, der er selvfølgelig steder at overnatte indendørs på hele ruten, hvis man vil holde oppakningen let.
Transport
Osterode ligger godt 400 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Du kan også tage med offentlig transport.
Tjek www.bahn.de for tider og priser.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS