Vandring i de canadiske Rocky Mountains

Betagende bjergtinder og bjørne

De canadiske Rockies er indbegrebet af uovertruffen skønhed og et sandt eldorado for naturelskere med trang til storslåede oplevelser blandt himmelstræbende bjergtinder, smaragdgrønne gletchersøer og vilde dyr. British Columbia og Alberta er overstrøet med ikoniske vandrestier, der giver uanede muligheder for et vildmarkseventyr. Her er fire storslåede ruter testet, og budskabet er klart: WOW!

Sulphur-Skyline-hvil.jpg
Skrevet af: Sandie Munksgaard - Foto: Morten Bækgaard & Sandie Munksgaard
Opdateret den 04. mar 2022

De canadiske Rockies er indbegrebet af uovertruffen skønhed og et sandt eldorado for naturelskere med trang til storslåede oplevelser blandt himmelstræbende bjergtinder, smaragdgrønne gletchersøer og vilde dyr. British Columbia og Alberta er overstrøet med ikoniske vandrestier, der giver uanede muligheder for et vildmarkseventyr. Her er fire storslåede ruter testet, og budskabet er klart: WOW!

Vi begynder den blot otte kilometer lange tur ved parkeringspladsen til turistmagneten Miette Hot Springs i Jasper. Stien er bred og asfaltbelagt, og de første få hundrede meter passerer vi fine ældre ægtepar i søndagstøjet og vandrere i tennissko og klipklapper.

Terrænet ændrer hurtigt karakter, og den brede sti bliver grovere og snævrer ind, som vi gradvist bevæger os op mod de 1660 meters højde ved Shuey Pass Junction. Stien deler sig og præsenterer kort efter et klart udsyn direkte til den mastodont af en bjergtop, vi skal ende oppe på.

Folkemængden er reduceret kraftigt, som vi begynder den mere strabadserende opstigning gennem et snørklet skovterræn, hvor vi mest af alt føler os som myrer i en dansk nåleskov. Her er storslået. Intet mindre. Vi er omringet af himmelstræbende træer, fuglefløjt og idyl, og bedst af alt har vi ikke mødt nogle på stien i et stykke tid.

Vi begynder for alvor at kunne mærke solen fra en skyfri himmel, der bager ned igennem trækronerne og på den blottede sti. Gentagne gange får vi et grandiøst kig til den dal, vi lige er kravlet op igennem.

Træerne står tæt og ligner et frodigt græstæppe, der farver de nøgne bjergskråninger. Foran os venter de typiske zigzag-sving. Benene er tunge, da vi når toppen, men det glemmer vi hurtigt.

Rundt om os udfolder naturens lækkerier sig og tilbyder et 360 graders panorama af dimensioner. En bjergtagende udsigt over imponerende dale, et malerisk bjerglandskab og Fiddle River, der snor sig så langt, øjet rækker. Vi er på toppen. 

 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Lake-Agnes-DSC 0158Tehus-trek og gletsjer-luksus
Vi er draget til British Columbia og Alberta i det vestlige Canada for at udforske vandremulighederne og blandt andet prøve kræfter med de såkaldte Black Diamond Hikes – en række udfordrende stier, der tester både fysik og psyke og bringer én væk fra de værste turistmasser. Med den første succesoplevelse i bagagen, sætter vi kurs mod Canadas ældste nationalpark: Banff.

Det er tidlig morgen, og planerne er ændret. Vi har udskudt mødet med den næste diamant til i morgen og ser frygten i øjnene: en overrendt sti. Et af de mest populære hikes i the Rockies, Lake Agnes Teahouse-stien, starter lige her ved det canadiske ikon Lake Louise. En berømt tur – og berygtet for sin travlhed.

Ikke desto mindre har ruten pirret vores nysgerrighed, og vi forlader søbredden og finder starten af stien, som bringer os igennem tæt, subalpin skov nænsomt pyntet med mos lige så tykt som et solidt bjørneskind. Foran venter omtrent 17 kilometers uvidenhed, da vi kombinerer to ruter. Morgendisen falder tungt, og skoven er fyldt med lyde. Gamle træstammer knager, og vi er ekstra på vagt over for rislen og raslen i den tykke skovbund. Bærsæsonen er startet.

En lysende, spejlblank bjergsø, Mirror Lake, smiler til os og viser stolt sine bjergspejlinger, inden vi befinder os på en stejl, rustik trappe af træ, der fører os op til hovedattraktionen på stensætningen: det historiske tehus - Canadas højestbeliggende. Vi lader os friste af den hjemmelavede apple crumble, bananbrød og skoldhed te i det idylliske landskab, hvor Lake Agnes så smukt giver liv til et paradisisk vandfald.

Den kølige bjergluft er forfriskende. En bjergtagende udsigt over Lake Louise og Bow Valley møder os fra det lille shelter på toppen af Big Beehive. Vi er sluppet fra folkemængden ved at kravle op i 2255 meters højde, hvor dalende snefnug lægger sig side om side med svedperlerne på panden. På den anden side starter stien Plain of Six Glaciers.

Lake-Agnes-DSC 0201Plain of Six Glaciers Teahouse
Vi bevæger os langs en sejlivet moræne, blandt gamle stolte graner og lærketræer. På hvad der føles som et splitsekund, står vi midt imellem Mount Victoria og Mount Lefroys gletsjerdækkede bjergtoppe. Et sommerligt grønt og frodigt miljø med små, sarte, blå blomster er erstattet af gold og barsk, usødet natur. Her er råt og majestætisk.

Scenisk perfektion. På en stejl, ubarmhjertig skråning af nedfaldne klippestykker, der blev formet sidst gletsjer-dronningen Victoria avancerede, bliver vi belønnet med det bedste udsyn til Victoria og Abbot Pass – navngivet efter den amerikanske alpenist, Philip Stanley Abbot, som faldt i døden, da han som den første forsøgte at bestige Mount Lefroy i 1896.

Langt oppe ligger en stenkonstruktion fra 1922, Abbot Pass Hut, som i dag stadig har sit virke som shelter og tilmed er Canadas højestbeliggende historiske site. Trætte forkæler vi os selv med grøntsagssuppe, friskbagt brød og overdådigt lækker chokoladekage på det mindre kendte tehus gemt væk i skoven, Plain of Six Glaciers Teahouse – et af de ældste backcountry tehuse konstrueret i midten af 1920’erne.

En skueplads, hvor man jævnligt kan se laviner fra den skyggefulde veranda. Vi er blandt dagens sidste taknemmelige gæster. Her er fredfyldt. Ude i horisonten, i den anden retning, ligger Lake Louise og mæsker sig i dagens sidste gyldne solstråler. Otte kilometer væk.

Sulphur-Skyline---Toppen-afGrizzly-alarm i paradis
Det er stadig mørkt udenfor. Vores lille mini-camper triller søvnigt ind på parkeringspladsen til Moraine Lake. Fyldt med forventning til dagens 17 kilometer lange udfordring på de tre kombinerede hikes, Larch Valley, Sentinel Pass og Paradise Valley, nyder vi synet af den postkort-smukke sø fra toppen af en kæmpe stendynge, inden tourbusserne for alvor gør sit indtog.

Benene er ømme efter de sidste dages strabadser. Kort efter de første spæde skridt ind på stien, møder vi en ranger, der nægter os at fortsætte. Der er spottet grizzlybjørne på ruten, så man skal være fire vandrere tæt sammen hele tiden. Vi allierer os med et ældre ægtepar, der har besteget bjerge hele deres liv, og sætter af sted på den fredelige og ganske nemme tur op gennem skoven med de gamle Engelmann-graner mod Larch Valley.

Vi er omringet af flere niveauer af alpine enge dækket af tæpper af vilde blomster og kommer forbi små søer, der pletvist ligger spredt som små, svalende oaser. Solen brænder ubarmhjertigt i den tynde, klare bjergluft. Mellem de barske klippesider af Pinnacle Mountain og den frygtindgydende Mount Temple, ligger passet i 2611 meters højde.

Vi vover os over en bjergskråning dækket af et tykt lag is med en lille sti af fodspor hakket ind i den hårde, glatte is. Glider vi, går det galt. Flere vender om, og gør de det ikke her, luger den næsten vertikale stigning lige fremme på 200 meter ud i antallet af de modige.

Sulphur-Skyline-DSC 0103Terapeutisk stilhed
En udsøgt panoramaudsigt møder os, da vi forpustede når toppen. Ten Peaks-kæden i dalen stråler om kap i solen. Vi er fristede til at tage kampen op med en toptur på berømte Mount Temple, der strækker sig nonchalant mod skyerne, men i manglen på det rette udstyr, begynder vi nedstigningen til Paradise Valley.

Ét sekunds uopmærksomhed. Mere kræver det ikke, førend det vil gå grueligt galt. Knæene er ikke begejstrede. Der er ikke en decideret rute ned, den må vi selv finde, så vi kravler over kampsten og forsøger ikke at glide på rullestenene. Kombinationen af balance og godt fodtøj er alfa omega her.

Nede i dalen når vi stien, der skal føre os igennem Paradise Valley. Hjemsted for grizzlybjørne, der også vil nyde godt af paradisets fristelser. Bevoksningen er tæt, og øjnene søger konstant efter spor, der indikerer, at vi ikke er alene. Stilheden er terapeutisk og nervepirrende på samme tid.

De rislende bække, der stille snor sig gennem den imponerende dal, bryder kortvarigt stilheden, og Lake Annette får de skærpede sanser til igen at falde til ro, da vi møder en anden flok vandrere med tæerne i den iskolde bjergsø.

Sulten er begyndt at melde sig, så vi fortsætter målrettet gennem sidste del af den tætte skov, inden vi træder ud i lysningen for enden af stien. Med trætte ben, mætte sanser og et sind i ekstase stiller vi os i vejkanten med tomlen fremme. Om blot syv kilometer og en venlig sjæl i bil er vi tilbage ved søbredden og kortet, der skal vise vej til næste eventyr i Canadas vildmark.


Lake-Agnes-DSC 0220Lake O’Hara: En afstikker fra alfarvej

Lake O’Hara i Yoho Nationalpark er en mindre kendt smaragd i de canadiske Rockies, og derfor finder færre turister frem til dette lille, eksklusive paradis, der ligger næsten midt imellem de verdenskendte nationalparker Banff og Jasper.

Ikke desto mindre bydes der her på naturscenarier, som får selv den mest hardcore vandrer til at spærre øjnene helt op. Her er ruter nok til adskillige dage, og det anbefales blandt andet at kigge nærmere på de mange smukke gletchersøer i området såsom Oesa, Opabin, McArthur og O’Hara, som har den mest unaturlige blå farve, der skyldes aflejringer i det smeltede vand fra gletsjerne.

Kun klichéer passer til beskrivelsen af denne sø; den er et syn for guder. Er man i god form, og er eventyrlysten intakt, så anbefales det at prøve kræfter med den krævende rute Lake O’Hara Alpine Circuit på knap 12 kilometer.

Det skal dog bemærkes, at denne alpine rute kun er for habile vandrere, der ikke er bange for smalle stier og eksponerede højder. Der er ikke nogen anlagt sti, men i stedet følger man træpæle og markeringer lavet med maling, som fører en gennem skov, over stejle skråninger, igennem stenskred, over kampsten og ubeskyttede fremspring.

Når man når over trægrænsen og ud på de nøgne bjergskråninger, er man helt blottet for elementerne, og i dårligt vejr kan det udvikle sig til en ganske vovelig ekspedition, hvor mange krævende og ikke helt ufarlige passager skal passeres. Særligt på Wiwaxy Gap, som giver et enestående og majestætisk vue over området og et kig til blandt andet Cataract Valley og bjergene nær Kicking Horse Pass.

Ikke desto mindre er det alle anstrengelserne værd, når eventyret også krydres med idylliske søer, de sarteste wildflowers, alpine enge med rindende bække, spektakulære afstikkere til blandt andet All Souls Prospect, rustikke bjerghytter og friske bjørnespor.

Yoho er på Cree (det mest udbredte, indianske sprog i Canada) et udtryk for ærefrygt, og den følelse stifter man i allerhøjeste grad bekendtskab med på denne rute. Det er barskt, ubarmhjertigt og frygteligt fascinerende. 

For at komme til Lake O’Hara-området anbefales det at forsøge at få en af kun 42 dagspladser på bussen, da man ellers skal gå 11 km ekstra både frem og tilbage ad en mindre spændende brandvej. Dette skyldes et kvotesystem for at bevare det sensitive økosystem i området. Pladserne kan bestilles tre måneder i forvejen. Se mere på www.pc.gc.ca


Sulphur-Skyline-SortbjoernBjørnesikkerhed

De canadiske Rockies er hjemsted for både sortbjørne og Grizzlybjørne, og det er nødvendigt at tage sine forholdsregler, når man begiver sig ud i naturen for at vandre og campere. Første skridt er at sætte sig ind i forskellene mellem de to arter, da de har forskellig adfærd, som skal tackles forskelligt.

De gør begge alt for at undgå mennesker, men bliver de overraskede – og især hvis de har unger – så kan det hurtigt udvikle sig til en farlig situation. For at undgå unødig kontakt og skabe problemer for både sig selv og bjørnene, er der flere ting at være opmærksom på.

På mange ruter er det påkrævet at vandre tæt i grupper på minimum fire personer. Støj får bjørnene til at søge væk, og det kan være i form af både sang, fløjten, sporadisk råben, klappen i hænderne osv.

Særligt i tætbevoksede områder, rundt om sving, i områder med bær, på dage med vind og regn, ved søer osv. er dette særligt nødvendigt med jævne mellemrum, og endvidere også overalt ved daggry og kort før solnedgang, hvor bjørnene er mest aktive. Som en ekstra foranstaltning anbefales det også at have en bjørnespray hæftet i bæltestroppen, som kan bruges i yderste nødstilfælde.

Derudover skal man helst undgå at medbringe ting med duft, da bjørnenes lugtesans er formidabel. Er man på en backcountry-tur, så opbevar mad, affald, tandpasta og lignende i lufttætte beholdere og hæng det op i træerne i en god højde. Alternativt findes der flere steder bjørnesikrede containere til obligatorisk opbevaring.

Husk især at lave mad, spise og vaske op et godt stykke væk fra teltet, og skift tøj inden sengetid, hvis det lugter af mad. For masser af info om adfærd, regler osv., se www.pc.gc.ca


Lake-Agnes-DSC 0243Lyst til en udfordring?

Har man lyst til at prøve kræfter med krævende og længere backcountry-hikes af flere dages varighed, anbefales bl.a. Iceline Trail i Yoho Nationalpark (21 km) samt Skyline Trail i Jasper (44 km). Husk udstyr mod myg!

Til alle ture skal der medbringes godt med vand, fornuftig bjergbeklædning, mygge-udstyr osv., og derudover vandrestave til de indimellem lidt stride op- og nedstigninger og ispassager. Navigationsudstyr kan være nødvendigt på backcountry hikes i dårligt vejr til trods for, at ruterne er godt afmærkede.

Find din næste tur her


Ruteforslag
The Great Divide Trail

The Great Divide Trail

Andre spændende artikler


Interview med nordmanden Lars Monsen

Interview med nordmanden Lars Monsen

Vandring i Rocky Mountains

Vandring i Rocky Mountains

The Great Divide Trail i Canada

The Great Divide Trail i Canada

Log ind