I Argentinas Lake District spejler kegleformede vulkaner sig i klare bjergsøer. Elsa og Rasmus sætter ud på stierne i Lanin Nationalpark, da sommeren på den sydlige halvkugle går på hæld, og de har herlighederne for sig selv.
Nationalpark-rangeren går lidt ned i knæ. Strækker armen helt ud. Krummer pegefingeren som omkring en aftrækker og siger:
”Paf, paf, paf!”
Endelig går det op for os, hvad vores manglende spanske ordforråd har forhindret os i at forstå: Nationalparken er lukket på grund af jagt. Vi har ellers vandret i en dag og står med rygsækkene pakket ved indgangen til Lanin Nationalpark.
Planen er at vandre tre dage videre, men nu ser det ud til, at vi må vende støvlesnuderne den anden vej og luske tilbage til byen. Vi forklarer, så godt vi kan, at vi i går talte med rangerne på nationalparkkontoret i byen San Martin, uden at de har nævnt noget om jagt. Efter lidt parlamenteren indvilliger rangeren i at kalde hovedkontoret over radioen. Da han kommer ud igen, er der godt nyt:
”Tre dage – ikke mere! I bliver de sidste, der går ind i nationalparken i år,” siger han, vifter en pegefinger foran os og holder tre fingre frem på den anden hånd.
Senere koger vi ravioli til vores aftensmad ved teltet med udsigt ud over Lolog-søen og bjergene bag den. Vi er heldige. Vi har et gigantisk naturområde for os selv. Natten er så stille, at man nærmest kan høre træerne gro.
How to resolve AdBlock issue? 
