Vandring på Færøerne fra fast hytte

På vandretur med Opdag Verden

Grønne, sagnomspundne Færøerne byder på fortrinlig vandring. Med fast base i Torshavn vandrer vi dagsture ud i den store, rå natur, som vi stort set kun deler med søpapegøjerne.

DSC00072.jpg
Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Opdateret den 06. jan 2022
Læst af: 12084

Grønne, sagnomspundne Færøerne byder på fortrinlig vandring. Med fast base i Torshavn vandrer vi dagsture ud i den store, rå natur, som vi stort set kun deler med søpapegøjerne.

Jeg tænker straks tanker om mystiske eventyr-øer skjult i tåge og skyer, da flyet bryder gennem skydækket, og jeg ser Færøerne for første gang. Pludselig strækker enorme græssletter sig ud og op, hele vejen rundt om os. Allerede fra flyvinduet kan vi se de næste øer, der står som stensøjler indhyllet i tåge.

”Hold nu op, hvor er her grønt,” siger en fra gruppen, da vi træder udenfor for første gang.

Og hun har ret. Færøerne er farvet i en grøn, der er svær at finde andre steder. Til alle sider skyder bjerge op, dækket i smukt grønt græs, overdrysset med sprudlende, rislende vandløb. På vejen mod Torshavn kører vi zigzag imellem bjerge og kyster.

Færøerne består af 18 vulkanske øer, og de mere end 55 millioner år gamle fjelde ser ud som om, de er trukket ud af havet. Busturen i sig selv er en oplevelse, og uanset alder sidder næsten alle med ansigterne trykket flade mod bussens ruder. Hver eneste lille bid smuk natur bliver suget ind. Og det er kun en introduktion. I løbet af den næste uge skal vi til fods bevæge os ud i de færøske fjelde, på dagsture gennem naturen og historien bag disse pragtfulde øer.

I ældgamle fodspor
Det er mandag, og vi begiver os afsted lidt efter klokken 9. Transporten er nem, da alle bybusser i Torshavn er gratis. Efter en kort gåtur fra vores bosted, hopper vi på en bus og står af lige ved stien. Allerede i udkanten af Torshavn begynder fjeldene.

Vi følger en rute, som færingerne brugte, før vejene kom hertil. Dagens mål; Kirkeby. Bygden er et ældgammelt bispesæde, som er hjemsted for et af verdens ældste beboede træhuse. Den ældste del af bygningen stammer tilbage fra år 1000, og familien, som bor der, har levet i byen i 17 generationer. Husene i det gamle bispesæde har græstage, som betyder, at den lille bygd nærmest går i ét med naturen. Græsset får hustagene til at danse i vinden, imens vi nyder en frokost i de historiske omgivelser.

Vi går indenfor i Olavskirken, der med sine 800 år er landets ældste, og kigger på de vejrbidte ruiner af magnuskatedralen blot 10 meter ved siden af. Ude på havnemolen spotter vi en sæl i det kolde vand og nyder udsigten over til øerne Sandoy og Hestur, der skyder op fra havet. På vejen hjem går stien forbi en ældgammel talerstol placeret i bunden af et naturligt atrium midt i fjeldet.

Færøerne er der næsten ingen stier, men det er ikke svært at finde vej, da vi følger de ældgamle stendysser, der er nemme at spotte. Det er en hel speciel følelse at vandre gennem et landskab uden en sti. Man føler sig hurtigt som en del af den uberørte, færøske natur. Der er en frihed i det, da vi bevæger os imellem å-løb og græsbakker. De fleste dage følger vi disse ”varde-stier” og møder ingen mennesker. Netop dette giver en helt anden fordybelse i landskabet, da vi har det for os selv.

 

38829178 10217165582714560 Historiske udsigter
Dag nummer to bliver vi næsten mere trætte i smilemusklerne end benene. Efter en opstigning befinder vi os midt på en bakkekam med en vidtstrakt udsigt ud over fjeldene. Heroppe er det tydeligt at se klippernes lag og de utilgængelige dale, der ligger omkranset af lodrette klipper. Vi kan endda se tilbage på stendys-serne, der viser stien, vi lige har gået på.

Der går ikke lang tid, før en ny udsigt stråler; denne gang ned langs de stejle klippesider. Kort efter venter endnu en udsigt, og vi kan se den sidste del af dagens etape slynge sig ned langs en dyb dal. I bunden ligger en bygd med en strand ud til en fjord. I horisonten ser vi to enorme stensøjler ved foden af kystfjeldet.

Vores turleder, Kaare, samler os, og mens vi sidder og nyder den vidstrakte udsigt, fortæller han myten om Kæmpen og Kælling; to trolde, der blev forstenede i forsøget på at stjæle Færøerne. De var blevet sendt fra Island, og i nattens mørke bandt de et reb på toppen af klippen. Men Kællingen faldt, og midt i tumulten gik solen op og forstenede dem begge. 

Efter en nedstigning til den lille bygd Tjørnuvik, nyder vi dem i øjenhøjde inde fra bredden. En lokal strikkekone går straks i gang med at fortælle historier fra bygden, imens en herre med traditionel hovedbeklædning kommer løbende med vaffeldej. Inden vi ved af det, sidder vi og lytter til fortællinger og spiser vafler efter en hel forrygende dags vandring.

DSC00694Jagten på det farvede næb
En af de ting, Færøerne er mest kendt for, er lunderne. Og dem får vi også at se. Efter onsdagens korte vandretur ender vi i en by ved vestkysten. Herfra er der som en del af turen booket pladser på en sejlbåd. Vi sejler ud langs fuglefjeldene og oplever de gigantiske klipper på nært hold. Vi vugger af sted under enorme klippevægge, nogle gange helt ind i de små huler. Grotterne får igen Færøerne til at fremstå som en eventyrlig ønskeø, og vi diskuterer livligt, hvorvidt sørøverskatte ligger begravet i de små huler beskyttet af verdenshavets skummende bølger.

Pludselig piler nogle skikkelser forbi. Der er glimt af de små, farverige næb, lunden er kendt for. De er hurtige, og det kan være svært at få et flot billede. Dog fortæller Kaare os, med et glimt i øjet, at vi bare skal vente. Og sandt nok. Dagen efter sejler vi til en lille ø ud for Torshavn. Her vandrer vi op ad en sti, vi har kunne skimte fra Torshavn hele ugen. Et godt stykke inde drejer vi væk fra stendysserne og går væk fra ruten. Vi vandrer på tværs af øen og følger trofast Kaare. Vores belønning kommer hurtigt, da han peger ned på en afsats med en kløft for enden.

”Der skal vi spise frokost,” bliver der sagt.

Vi ser straks, hvordan lunderne sidder i flokke. Deres huler gravet ind langs kanten af en klippevæg. Her sidder de i små flokke blandt mallemukker og andre havfugle. Når de sætter af fra klipperne, basker de febrilsk med vingerne. De ligner en blanding mellem en lille pingvin og en kolibri. Der kommer en lavmælt summen fra dem. Vi finder maden frem og beskuer dem og deres færden. Under frokosten får nogen af os muligheden for at snige os helt tæt på uden at forstyrre og få nogle smukke billeder af de berømte fugle.

1ce434fb0bc4faccf6c6bffbFugle, fjeld og ferie
På turens sidste dag tager vi ud og ser det klassiske Bøssadalsfossen. Her løber Færøernes største indlandssø ud i havet i form af et bragende vandfald. Ved kysten står vi med ærefrygt og betragter de enorme bølger slå ind i klipperne. Det bliver endnu mere ubegribeligt, da vi begiver os op til Trældtinden, hvor det siges, at man i gamle dage smed udtjente trælle ud fra. Vi skuer ud over havet og kan hurtigt spotte bagsiden af de øer, vi fem dage forinden kiggede på fra Kirkeby, Hestur og Sandoy.

Det meste af ugen har vi sammen studeret det færøske dyreliv. Vi har ved hjælp af aftensnakke og et lamineret fuglekort lært at kende en del af dem. Faktisk er vi blevet så gode, at vi den sidste dag kaster om os med ord som kjover, mallemukker, tjalddur og små spover. Fuglelivet er rigt, og vi har god mulighed for at opleve det.

Om torsdagen så vi lunder, men gik også rundt om verdens største koloni af stormsvaler, der ligger på en ø ud for Torshavn. Den første dag blev vi skældt ud af en familie af tjaldur (eller strandskade, som den så kedeligt hedder på dansk), om tirsdagen mærkede vi, hvordan storkjoven, Færøernes største rovfugl, susede hen over hovederne på os, og om onsdagen kom vi helt tæt på mallemukkernes reder på siderne af de enorme kystklipper.

Trods Færøernes størrelse er der overraskende meget at opleve, da der sker noget nyt, i hver bygd vi kommer til. Man kan hurtigt føle sig lige så langt fra omverdenen, som man ville i de svenske og norske fjelde herude blandt de tårnende klipper. Færøerne har en ren mytisk tiltrækningskraft, som kommer til udtryk i det grønne græs, de vulkanskabte landskaber og de tågedækkede øer, der konstant dukker op og forsvinder i horisonten.

På blot en uge har vi formået at smage hvalkød, se ældgamle kirker, lære en masse fuglenavne, vandre i klipper, sejle langs kysterne, gå på opdagelse i små bygder, gå på sightseeing i Torshavn, spise frokost alene i fjeldene og nyde et dejligt varmt bad og en behagelig seng hver aften.

Alle disse oplevelser og flere til, bliver livligt gengivet til den sidste aftens fællesspisning. Vi har fundet en restaurant i den gamle del af Torshavn, hvor de modigste får lov til at tilføje smørstegt fårehoved til oplevelseslisten, da vi prøver traditionelle, færøske retter i tapasudgaver. Derefter smækker vi benene op og nyder den sidste rest af vandreferien og hinandens selskab med en fælles skål på Mikkeller Bryghus på den anden side af gaden. En passende ende på et fremragende eventyr.


DSC 0172

Den gode dagtursrygsæk

Færøerne er kendt for sit omskiftelige vejrforhold. På turen medbringer vi dagstursrygsække, som typisk er på mellem 15 og 30 liter. Taskerne er ikke tunge og indeholder kun det essentielle. I dem har vi:

• Madpakke
• Regnjakke
• Regnbukser
• Vand (ca. 1 liter)
• En langærmet trøje
• Lille Taske med førstehjælpsudstyr
• Tynde Handsker
• En varm Hue


Fast base og fællesskab

De færøske fjelde byder på en sjælden naturoplevelse, men da vi bor det samme sted på hele turen, er der også rig mulighed for at opleve Torshavn med den gamle bydel, kunstmuseet, den berømte kirkegård og de gamle forsvarsværker. l det lille centrum kan man udforske traditionelle restauranter, og det er nemt at gribe de andre turdeltagere under armen og prøve færøske retter som hval, fårehoved eller tørret kød.

Den faste base giver også mulighed for at springe en dag på stierne over og i stedet opleve byen, og om onsdagen kan man hvile benene og tage med på den smukke sejltur langs kysterne og efterfølgende spise sammen. At være samlet i Torshavn giver en fantastisk social tur, og du kan hver dag se frem til et varmt brusebad og en dejlig seng efter en dags vandring.

Jeppe Gabriel Spence

Jeppe Gabriel Spence

Jeppe Gabriel Spence har en forkærlighed for de lidt mere ekstreme vandreture og har bl.a. vandret den 3.550 km lange Appalachian Trail.

Andre spændende artikler


5 begynderfejl enhver vandrer bør undgå

5 begynderfejl enhver vandrer bør undgå

Småhemmelig kroatisk vandrerute udvidet

Småhemmelig kroatisk vandrerute udvidet

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this