Mine to studievenner har besluttet sig for at gå Tyrkiets ældste og længste vandrerute i sin fulde længde - det vil Fredrik og jeg ikke gå glip af, så vi går med dem på en del af turen, der byder på alt fra fantastiske stræk på stranden til hårde etaper i bjergenes fyrreskove.
Allerede efter de første par kilometer er jeg i gang med at fortryde, at jeg valgte bløde sko i stedet for støvler, at jeg pakkede så meget i rygsækken, og at jeg ikke er i bedre form. Fredrik og jeg skal gå sammen med Rieke og Asbjørn på en del af Lykia Yolu, også kendt som Lycian Way, og de to andre har allerede været i gang i over 14 dage. Fredrik og jeg har derimod kørt i bil i 14 dage for at nå til det sydlige Tyrkiet og er bagud fra starten – på form og på erfaring. Rieke har tidligere gået hele Caminoen, og Asbjørn har brugt sommeren på at vandre rundt i Nordøstgrønland for at lave målinger og tælle lemmingereder.
Selv har vi brugt sommeren på kontorarbejde, på at klargøre vores gamle bil til langtur og på at læse op til den sidste eksamen på vores bachelor. Rieke og Asbjørn fandt vi på en mørk bjergvej uden for den lille by Demre, der primært består af drivhuse. Vi grinede da vi mødtes her, 3000 km væk hjemmefra, for at tilbringe en del af hver vores rejser sammen.
