Kungsleden er legendarisk i sig selv, men oplevelsen og udsigterne når nye højder med en afstikker til toppen af Skierfe. Her fra åbenbarer Rapadalen sig i al sin vælde.
Med faste åretag glider robåden hen over fjeldsøen Laitaure. Vi er på kanten af Sarek Nationalpark i den svenske vildmark nord for polarcirklen.
Vi er på Kungsleden, den ikoniske nordsvenske Vandrerute, der bugter sig af sted mellem det bedste vores naboland har at byde på af imponerende fjeldmassiver, dybe blå fjeldsøer, skandinavisk ødemark og vidtstrakte skove.
Et par dage tidligere er vi tre venner, der lægger Kvikkjokk Fjeldstation bag os og vandrer ad stierne nordpå. Først gennem et vidtstrakt skovland, som af og til åbner sig op og giver os udsigt over de snedækkede, hvide fjeldtoppe og bjergmassiver i Sarek Nationalpark.
Her strækker nogle af Sveriges højeste toppe sig mod himlen. Rasmus og jeg har vandret knap 770 kilometer gennem fjeldkæden, siden vi for seks uger siden satte ud i Dalarna, så det er hyggeligt at få besøg af en ven hjemmefra. Per vil vandre etapen mellem Kvikkjokk og Saltoluokta sammen med os.
De første dage vandrer vi i skovene. Her er fine kaffepauser, masser af snak ved bredden af fjeldsøerne og udsigt over de snedækkede fjelde.
Om aftenen telter vi i skovene ved små søer eller nær en brusende flod og har bål på lejrpladserne, når dagens vandring er afsluttet, ud fra mottoet "med røg skal myg fordrives".
Først når man kommer over trægrænsen, går det op for en, hvor stort og vildt dette område egentligt er.
