Velkommen!

Opdag Verden 93

Jeg sluttede mit 2020 med at tage på seks mikroeventyr i rap.

Bidstrup.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 31. mar 2021

Jeg sluttede mit 2020 med at tage på seks mikroeventyr i rap.

Seks små eventyr i skov, langs kyst og over fælled i det danske med overnatning i telt og shelter. Det var december og mørkt en stor del af døgnet; solen skinnede faktisk ikke et eneste øjeblik. Det regnede en smule. Blæste lidt mere. På et tidspunkt bankede der slud vandret ind fra siden.

Og fik jeg nævnt, at det var rigtig mørkt en stor del af døgnet?

Men det var stadig skønt at komme ud.

Det var eventyrligt og utrolig fint at vandre gennem knasende, gyldne blade på en dag, hvor vi bestemte os for ikke at vandre på stier, men kun uden for dem – vores eget lille benspænd for at give det lille mikroeventyr et lille tvist.

Vi fandt østers i Isefjorden og lod en champagneprop springe, inden vi spiste dem i let støvregn.

Bålet, der hver aften knitrede, var ekstra hyggeligt i kulden, og der var masser af tid til blot at sidde og stirre ind i flammerne. Tale. Lade tankerne vandre.

Vi brugte kortere tid på stierne og mere tid i lejren. Det betød, at der var tid til at gøre lidt mere ud af mad over bål. Og da stjernerne en enkelt nat tittede frem på himlen over os, og månen skinnede rund og fuld efter at have gemt sig over dynen af skyer, var det ekstra specielt.

2020 gik ikke, som vi havde forventet eller håbet, men mon ikke mange os oplevede mere af Danmark, end vi plejer?

Nu ligger et nyt forår foran os. Vi ved stadig ikke helt, hvordan 2021 kommer til at se ud, men vi ved, at der ligger masser af eventyr lige uden for døren i det danske og garanteret også lidt længere ud over landets grænser.

Der er masser af inspiration at finde på siderne her i magasinet: til at vandre fra kyst til kyst i Jylland og i vikingernes fodspor i Grønland. Til tre klassiske bjergruter uden for landets grænser. Til at opleve Islands vilde landskaber fra cykelsadlen og Nordnorges vildmark i kano.

Det er bare med at få lagt nogle planer.

God fornøjelse med det hele!

Tore Grønne

 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Når de mentale bjerge er højere end de fysiske

Når de mentale bjerge er højere end de fysiske

Kristina S. Madsen sætter verdensrekord på Kilimanjaro

Kristina S. Madsen sætter verdensrekord på Kilimanjaro

Interview: Ny podcast om danske opdagelsesrejsende

Interview: Ny podcast om danske opdagelsesrejsende

Log ind