Vild vandring i Jotunheimen

Ikaros for begyndere - når overmod tager overhånd

Det er alfa og omega at have erfaring og det rette udstyr i bjergene. Nogle gange bliver det dog desværre skiftet ud med overmod og alt for ambitiøse planer. Men hvordan reagerer man, når man konfronteres med ens mangler på vej mod målet – og ovenikøbet kommer så slemt til skade, at man skal evakueres? Det her er historien om min helt egen højrute i norske Jotunheimen.

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence / Foto: Jens Jerichau Clausen

Opdateret den 25. jan 2023

Læst af: 7547

Der lyder en dyb skurren, da endnu en tonstung kampesten begynder at glide under min fod.

Jeg lægger mig hurtigt fladt ned og undgår at blive trukket med.

Kampestenen rykker sig en meter ned ad bjerget sammen med de omkringliggende blokke og falder så til ro. Adrenalinen pumper af sted, og for at berolige mig selv har jeg tændt mit kamera, som jeg snakker til, imens jeg langsomt bevæger mig nedad.

Jeg befinder mig på den stejle sydside af et af de mest afsidesliggende bjerge i Jotunheimen Nationalpark. For en halv time siden stødte jeg på en lodret granitmur på vej mod toppen af Austre Memurutinde og søgte derfor en alternativ rute op ad bjerget langs den sydlige side.

Pludselig rev en kæmpestor flad sten sig løs og klemte min højre ankel under sig. Jeg kom til skade. Og værst af alt var jeg helt og aldeles alene, lukket inde mellem gletsjere og bjergtinder, langt fra nærmeste hytte.