Danskledet maya-ekspedition finder ukendte tempelbyer

De to 1.200 år gamle ruinbyer ligger i Guatemala

En dansk-guatemalansk ekspedition har opdaget to ukendte mayabyer, der begge blev forladt for omkring 1.200 år siden. Ekspeditionen blev ledet af mayaspecialisten og eventyreren Christian Lygum Christensen, der havde selskab af speleolog samt grottespecialist Torben Redder og Esdras Gill, og blev gennemført i samarbejde med arkæolog Jorge Chocon fra Atlas Arqueologico de Guatemalas.

ekspeditionen-maya.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 25. apr 2024
Læst af: 1647

En dansk-guatemalansk ekspedition har opdaget to ukendte mayabyer, der begge blev forladt for omkring 1.200 år siden. Ekspeditionen blev ledet af mayaspecialisten og eventyreren Christian Lygum Christensen, der havde selskab af speleolog samt grottespecialist Torben Redder og Esdras Gill, og blev gennemført i samarbejde med arkæolog Jorge Chocon fra Atlas Arqueologico de Guatemalas.

”Vi fandt El Triunfo sydøst for den gamle kongeby Machaquilà, der blev opdaget tilbage i 1958. Både den og El Triunfo er sandsynligvis blevet forladt af mayaerne omkring år 900 e.v.t. – en periode, hvor mange af byerne pludselig gik til grunde. Årsagen strides eksperterne stadig om. Var det en naturkatastrofe, klimaforandringer – eller en dødelig pandemi? Jeg hælder til det sidste,” afslører Christian Lygum Christensen.

I bedste Indiana Jones-stil drog ekspeditionen i sommeren 2023 gennem junglen bevæbnet med macheter og GPS-positioner. Mens uvejret rasede mellem bjergene, og brøleabernes skrig blandede sig med tordenbrag og hvislende lyn, sled de tre mænd sig frem efter det kort, der en fredelig forårsdag var blevet fremstillet hjemme på Christians gård i Jylland. Og pludselig lå den der – tempelbyen.

”I det åbne område kunne vi med det samme lokalisere de forskellige bygninger, som mayaerne havde opført i tilhuggede sten. Og så krævede det ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan præsterne og byens hersker har anråbt guderne fra templet på den 20 meter høje pyramide, mens undersåtterne med ærefrygt har fulgt sceneriet fra den ceremonielle vej,” fortæller Christian begejstret.

Foran pyramiden fandt ekspeditionen en ødelagt stensøjle, og syd for pyramiden udgik den 235 meter lange og 22 meter brede ceremonielle vej, der strakte sig fra øst til vest og endte ved en 168 meter lang platform. Platformen var forsynet med et 100 meter bredt trappeanlæg, der førte op til flere 12 meter høje platforme. De paladslignende stenbygninger på toppen ligger nu i ruiner efter mere end tusind års forgæves kamp mod junglen og tidens tand.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Trekking på Guatemalas vulkaner

Trekking på Guatemalas vulkaner

Tikal - maya-folkets tabte verden

Tikal - maya-folkets tabte verden

Vulkanvandring på Pacaya

Vulkanvandring på Pacaya