Udstyrstest

Jetboil Stash

Jetboils letteste til dato

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 22. jun 2022
Læst af: 3769
Karakter fra test

Stash er et nyt kompakt brændersæt fra Jetboil; deres letteste til dato. Sættet består af en titaniumbrænder, en gryde med låg og en fod til gasdåsen (stabilizer) samlet i et kompakt design.

Jetboil Stash fylder ikke mere end 13 x 11,2 cm sammenpakket, hvilket må siges at være minimalistisk, når sættet også kan indeholde en gasdåse på 100 gram og en ekstern lighter. Og ikke nok med at det er kompakt, så vejer det også kun 200 gram, eksklusive gas, hvilket er minimum 40% lettere end andre af Jetboils sæt.

Den medfølgende gryde er en 0,8 liter FluxRing-kasserolle med måleenhed indvendigt, låg og foldbart håndtag, som også virker som lås, så indholdet ikke falder ud af gryden, når den er pakket sammen.

Det er yderst sjældent, at man ser en varmeveksler på en letvægtsgryde, hvilket er en rigtig god detalje, da det sparer en masse på brændstoffet og udnytter vægten bedst muligt.

Selve brænderen er i titanium, hvilket gør den både let og stabil. De fleste brændere har i dag indbygget en tænder, men det har Stash ikke, så du skal have strygestål eller en lighter ved siden af. Generelt er brænderen meget enkel, og dens output er heller ikke på mere end 1320 watt. Effekten siger noget om, hvor stor en gryde, der kan benyttes effektivt, og hvor hurtigt den kan varme indholdet op. Stash kan koge 0,5 liter på 2,5 minutter, hvilket ikke er det hurtigste på markedet.

Jetboil Stash
Anmeldelsen

Brænderen har ikke en særlig vindskærm, hvilket er noget af det, man ikke får i et brændersæt, der er letvægt. En gang imellem har jeg dog savnet en form for vindskærm, da gryden ikke låses ned på brænderen eller andet, så flammen kan godt blive påvirket af vind.

Hvad kan det bruges til?
Brændersættet kan bruges til at lave kaffe, varme vand til frysetørret mad, og hvis man strækker den, også til en gang havregrød. Det er også muligt at bruge andre gryder og pander ovenpå selve brænderen, men det er ikke verdens kraftigste brænder, så man skal altså ikke i meget større gryder, før der ikke er effekt nok.

En rigtig fin detalje, Jetboli har fået med i Stash, er, at man kan tilkøbe et stempel, der passer til grydens bredde og med hul til stemplet i låget, så det er muligt at lave stempelkaffe. En luksus og en vane, der er svær at komme af med, når man først har prøvet det.

Jetboil Stash er altså et let og kompakt brændersæt uden det helt store hokuspokus; det er blot en gryde og en brænder. Der er ikke den store forskel fra selv at sammensætte et let brændersæt med en lille gryde/kop og en løs brænder i cirka samme vægtkategori. Stash skiller sig ud, fordi alt kan samles let i gryden inklusiv en gasdåse, og du dermed får alt samlet i ét let produkt, med alt hvad du behøver og gode detaljer.

Redaktionen anbefaler

Jetboil

Stash
Pris: 1349,-

Bedømmelsen

Jetboil Stash er til dig, der vil have et kompakt system, der let kan pakkes sammen med både med gas, fod, brænder, ekstern lighter, gryde og låg. Brændersættet fungerer godt til at pakke i den helt lette rygsæk, hvor vægt betyder meget, og der blot skal koges vand til kaffe eller frysetørret mad.
7/10: Gennemarbejdet og lækkert
Kompakt, bred gryde, lav vægt på kun 200 gram for hele sættet (ekskl. gasdåse), 100 gram gasdåse passer ned i, varmeveksler under gryde.
Ingen piezotænder, ingen vindskærm, effekten på brænderen er ikke til meget andet end at koge vand i en lille gryde.

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Jetboil Stash
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Jetboil Stash ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this