12 tips til vandring i efteråret

Gode råd til bedre ture

shutterstock 1229614513 Pna
Det er magisk at tage på tur i efteråret. Der er færre mennesker på stierne og i shelterne. Farverne er fortryllende, og det dramatiske vejr giver forrygende muligheder for gode billeder. Men årstiden stiller også udfordringer – her er 12 tips til at komme ud i efteråret.


1. Vælg ruten klogt: Det blæser ofte om efteråret, og vi får jo altså også en del regn; hav det i tankerne, når du planlægger, hvor du skal på tur. Gem f.eks. den der kystrute, du har glædet dig til, og find i stedet en rute der går gennem skoven. Her er der mere ly, og du er beskyttet mere mod elementerne. Skovene er også enormt smukke i efteråret.

shutterstock_1229614513_Pna.jpg
Skrevet af: Tore Grønne - Foto: Pnature / www.shutterstock.com
Opdateret den 01. okt 2021

shutterstock 1229614513 Pna
Det er magisk at tage på tur i efteråret. Der er færre mennesker på stierne og i shelterne. Farverne er fortryllende, og det dramatiske vejr giver forrygende muligheder for gode billeder. Men årstiden stiller også udfordringer – her er 12 tips til at komme ud i efteråret.


1. Vælg ruten klogt: Det blæser ofte om efteråret, og vi får jo altså også en del regn; hav det i tankerne, når du planlægger, hvor du skal på tur. Gem f.eks. den der kystrute, du har glædet dig til, og find i stedet en rute der går gennem skoven. Her er der mere ly, og du er beskyttet mere mod elementerne. Skovene er også enormt smukke i efteråret.

2. Planlæg kortere distancer: Dagene i efteråret er korte. Planlæg dagsdistancer efter det, så du kan være fremme i lejren, mens der stadig er lys nok til at få sat teltet op, sanket brænde og sætte gang i maden.

3. Brug trelagsprincippet: Temperaturen skifter hurtigt, og trelagsprincippet med et isolerende, svedtransporterende inderlag, et mellemlag til ekstra varme og et yderlag som skal mod vind og vejr kommer virkelig til sin ret i efteråret. Husk at have den varme pausejakke, skaljakken mod regn og vind, hue og handsker liggende let tilgængeligt i rygsækken.

4. Husk noget at sidde på: Weekenden kan sagtens byde på sol, men husk, at jorden stadig kan være våd, og stierne mudrede. Pak evt. en siddepude eller en let foldestol til pauserne og lejren.

5. Tag en tarp med: Tarpen er perfekt til kaffepausen, hvis det regner, og til lejren om aftenen, hvad end du mangler noget at sidde under, eller den skal spændes over teltet, hvis himlen åbner sig.

6. Lad der være lys: Det gør lejren så meget hyggeligere på de lidt lange efterårsaftener i lejren, hvis du f.eks. har tilføjet en lyskæde eller en lanterne til udrustningen. De lyser meget bedre op i teltet eller shelteret end pandelampen.

7. Husk ildstålet: En druknet lighter eller pjaskvåde tændstikker kan sætte en trist stopper for lejrbålet. Pak et ildstål – så er du sikker på at kunne få ild. Du kan også købe vandtætte tændstikker og stormtændstikker.

8. Få hjælp til bålet: Det kan være svært at få gang i bålet, hvis brændet er halvvådt. Er du ikke en erfaren bålmester, så tag lidt hjælp med i form at sprittabletter, optændingsblokke, et bålstarts-kit eller lignende. Det sparer frustrationer og sikrer et dejligt varmt og hyggeligt bål.

9. Spis snacks og mad med et højt fedtindhold: Det tager længere tid at fordøje. Det betyder, at kroppen arbejder længere tid med det og holder dig varm længere.

10. Pak en let aftensmad: Det er hyggeligt at lave lækker mad på tur, men har du ikke et stort palads af et telt, hvor der er plads til madlavning, kan det være en god ide at have en pakke frysetørret eller hjemmetørret mad med. Det er nemt og hurtigt at tilberede, hvis vejret ikke arter sig og du skal søge tilflugt i telt eller shelter.

11. Husk underholdning: De kortere dage betyder mere tid i en (mørk) lejr. Husk bogen, podcasten eller et spil, så der er noget at få tiden til at gå med på de lidt længere aftener i lejren.

12. Forkæl dig selv: Efterårsvejr kan være smukt, men det kan også være surt. Husk derfor at pakke noget ekstra lækkert, hvad end det er den varme kakao, lommelærken eller kagen. Det gør bare det hele lidt bedre.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Vandretur i Grækenland

Vandretur i Grækenland

25.000 km på USA’s stier

25.000 km på USA’s stier

Vandretur i Sverige: 3 dage på Vildmarksleden

Vandretur i Sverige: 3 dage på Vildmarksleden

Log ind