Trekking i Kenya

områder ideelle til trekking i Kenya

Der findes en række områder, der er ideelle til trekking i Kenya. Og her har Kenya spændende bjerge og skovområder

kilimanjaro.jpg
Skrevet af: Kim Hansen
Opdateret den 13. aug 2023
Læst af: 6900

Der findes en række områder, der er ideelle til trekking i Kenya. Og her har Kenya spændende bjerge og skovområder

Mt. Kenya

Der ligger lige på ækvator, byder på eminente klipper, gletsjere og toppe på over 5000 meter. Nogle toppe kræver regulær klatring, mens andre er tilgængelige for trekkere. Der findes alpine enge og eksotisk vegetation flere kilometer over savannen, og kigger du op mod toppene, svæver ørne rundt.

Der er både mulighed for at vandre rundt om de tre hovedtoppe Nelion (5188m), Batian (5199m) og Point Lenana, (4985m), eller for at give sig i kast med bestigningen af en eller flere af toppene. Et minimum af tid for sikkert at nå toppen af den lettest tilgægelige top, Lenana, er tre dage.

 

Elgon

Mt. Elgon

Denne takkede, udslukte vulkan rejser sig fra junglen nær på grænsen til Uganda. Trekking i området omkring vulkanen, der præges af tætte skove og vide heder, er en oplevelse, der inkluderer masser af dyreliv og oldgamle huler, hvor malerier dekorerer væggene, og flagermus flagrer rundt i gangene. Den mest berømte hule er Kitum. Her samles flokke af elefanter efter mørkets frembrud og marcherer gennem hulen og ind i bjerget i jagt på bjergets naturlige salte, som de slikker fra klipperne. At se det er blot et af mange vidundere i parken…


The Aberdare Range og Aberdare skovene

The Aberdares, er Kenyas tredje største bjergområde på op til 3999 meter på det højeste sted. National parken har masser af jungle, vandfald og mange gode trekking ruter. Her får man en enestående oplevelse af så forskellig natur som fra tæt afrikansk urskov til store heder med lyng. Nogle af Kenyas bedste trek er i denne park.

The Aberdares er også rigt på vandfald. De mest kendte er Nyahururu og Thompson's Falls hvor sidst nævnte er blevet et yndet stop for rejsende. Områderne nedenfor bjergene er tilmed ideelle at udforske på hesteryg mellem de krystal klare bjergbække som er fyldt med bækørred.

AberdareSkovene er specielt kendt for "treelodges" eller trætop-hoteller som ligger inde i parken, hvor der overnattes i skovens lysning med udsigt til et vandhul, der døgnet rundt tiltrækker skovens dyr. I dagtimerne kan ses bøfler, elefanter, antiloper, vandbukke og mange af skovens fugle.

I tusmørket og nattetimerne oplever man andre dyrearter, så som leoparder, næsehorn, genetkat og de store skovsvin (ikke mennesker). Og i natten kan man tit høre trægrævlingernes gennemtrængende kalden samt advarselssignaler fra skovens dyr, når et rovdyr er kommet for tæt på.

Blandt mindre kendte trekking og bjergområder er:


Loroghi Hills: Midt i hjertet af Samburu folkets land. Også et fantastisk trekking område med masser af vildt liv.

Western Highlands: Disse grønne højderygge er et sandt paradis for fuglekikkere og vandrere.

Shimba Hills: Er dejlige og kølige. Det perfekte sted når varmen er fugtig og man bare skal væk. Shimba Hills har ydermere en meget stor variation af fugle og dyrearter grundet klimaet.

Taita and Chyulu Hills: Højde drag I Tsavo National Park.

Mt Longonot: Kenyas store sovende vulkan

Andre spændende artikler


Over Baskerlandets bjerge

Over Baskerlandets bjerge

Heidschuckenweg

Heidschuckenweg

Et helt vildt projekt

Et helt vildt projekt