Christoffer troede, at han skulle være single, vild og fri, men da han forelskede sig i en pige fra Baskerlandet, bestemte han sig for at give det nye forhold den ultimative test: 250 kilometer til fods gennem Baskerlandets bjerge på en hjemmelavet rute – med én kæreste, der aldrig havde været på vandretur tidligere.
Skrevet af: Christoffer Lange
Christoffer troede, at han skulle være single, vild og fri, men da han forelskede sig i en pige fra Baskerlandet, bestemte han sig for at give det nye forhold den ultimative test: 250 kilometer til fods gennem Baskerlandets bjerge på en hjemmelavet rute – med én kæreste, der aldrig havde været på vandretur tidligere.
Det var den første dag i maj og iskoldt. Vi sad indhyllet i skyer på bjergtoppen Aratz i næsten 1.500 meters højde og ventede en halv time på blot et lille glimt af noget udsigt. Det kom ikke. I stedet tog vinden pludselig til i styrke og rev i hue og hår, og det begyndte stille at pisregne, mens vi navigerede gennem skydækket, hen over bjerget og ned til skoven under skyerne. Vi tankede godt op på vand. Planen var at sove på Aizkorri, det næsthøjeste bjerg i Baskerlandet udenfor regionen Navarre. På toppen er der en lille kirke og et ubemandet refugie til fri benyttelse. Lige så pludselig, som vi før fik regn og blæst, sendte himlen nu lidt lys gennem skyerne. Vi kastede os ned på det grønne græs, som om noget karakteriser Baskerlandet, og hvilede for en stund. Da vi gik op mod bjergtoppen, begyndte det så at små-sne, og snart var vi atter svøbt ind i skyerne.
”Hvad fanden sker der, er det Skotland eller Spanien, vi vandrer i?!” tænkte jeg for mig selv.
Men nej, det er åbenbart bare Baskerlandet.
PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
© 2020 Opdag Verden ApS
