Skåneleden

5 vandreruter

Hvad end du har en weekend, en måned eller et sted midt imellem til rådighed, finder du noget på Skåneleden. Det 1183 kilometer store netværk af stier er inddelt i 103 dagsetaper, der gør det nemt at planlægge en tur, der passer til ens behov.

Skaane.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 15. jul 2023
Læst af: 20131

Hvad end du har en weekend, en måned eller et sted midt imellem til rådighed, finder du noget på Skåneleden. Det 1183 kilometer store netværk af stier er inddelt i 103 dagsetaper, der gør det nemt at planlægge en tur, der passer til ens behov.

For at gøre det hele mere overskueligt er selve Skåneleden inddelt i 5 del-leder – strækninger, der byder på hver deres landskaber og kulturoplevelser.

Her er de 5 såkaldte del-leder på Skåneleden:

Kust-kustleden (SL1)

Kust-kustleden strækker sig over i alt 25 etaper, der dækker 370 kilometers vandresti mellem Sölvesborg i øst og Ängelholm og Båstad i vest.

På strækningen vandrer man i vildmark gennem Nordøstskånes store, fredelige skovsøer, hvor blanke skovsøer indbyder til pauser, dukkerter og overnatning i Telt eller hængekøje mellem stammerne.

Man har også mulighed for at opleve de dramatiske kystklipper på Bjärehalvön.

Find om Kust-kustleden 25 etaper 

Nord-sydleden (SL2)

Nord-sydleden er inddelt i 31 etaper og dækker i alt 325 kilometer fra Hårsjö mod nord til Trelleborg i syd.

På den nordlige del af ruten bevæger man sig gennem dybe skove, mens det åbner mere op længere sydpå, hvor man både vandrer i skove og mellem marker og landsbyer.

Som det oftest er tilfældet, når man vandrer i Skåne, vil der være godt med muligheder for at stoppe ved skovsøer.

Læs om Nord-sydledens 31 etaper 


Ås-åsleden (SL3)

Ås-åsleden er en smule kortere end de to førte leder med en samlet distance på 162 kilometer, der er inddelt i 14 etaper.

På alle Skåneledens ruter kan man selvfølgelig vælge at gå en enkelt etape eller flere dagligt og tilpasse ruten til ens eget niveau.

For det meste finder man en shelterplads for enden af dagsetaperne, hvor man kan overnatte i ly og læ, hvis der er ledigt. Ellers er der altid mulighed for at telte.

Ås-åsleden strækker sig fra Åstorp til Brösarp, og undervejs bliver landskabet ganske kuperet med dybe dale og høje bakkedrag.

Ruten går blandt andet gennem et af Sydsveriges vandrejhøjdepunkter, Söderåsens Nationalpark, der i sig selv er oplagt til en weekendtur.

Læs mere om Ås-åsledens 14 etaper


Österlenleden (SL4)

Österlenledens 14 etaper dækker i alt 188 kilometer i det sydøstlige Skåne. En god del af ruten går langs kysten, hvor der venter fredsommelige, langstrakte sandstrande og hyggelige, små fiskelejer.

Man drager sjældent på vandretur i Skåne, uden at der er strækninger gennem smukke skove, og så er der mulighed for at udforske Stenshuvud Nationalpark, hvor der er store udsigter ud over Østersøen fra bakkerne.

Læs mere om etaperne på Österlenleden


Öresundsleden (SL5)

Öresundsleden ligger stort set i Sjællands baghave, og der er nem adgang til ruten, der har i alt 19 etaper fordelt over 172 kilometers vandresti fra Utvälinge mod nord til Bulltofta i syd.

Ruten byder på stort set konstante havudsigter, og der er flere spændende naturreservater undervejs, der er oplagte at udforske

Læs mere om etaperne på Öresundsleden

Foto: Apelöga / imagebank.sweden.se

Find din næste tur her


Ruteforslag
Siljansleden

Siljansleden

Priser fra 595,-
Fællesture
Vandretur på Söderåsen

Vandretur på Söderåsen

Ruteforslag
Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Andre spændende artikler


Höga Kustenleden & Skuleskogen

Höga Kustenleden & Skuleskogen

Prøv Sveriges nye signaturleder

Prøv Sveriges nye signaturleder

Vandring i Söderåsen Nationalpark

Vandring i Söderåsen Nationalpark