500 km på Hærvejen

Viborg - Nørre Snede ca. 75 km
Ubetinget smukt & nostalgisk
Det er forståeligt, at denne del af hærvejen er populær. Landskabet er ubetinget smukt. Jeg fandt undervejs ud af, at mine forældre havde holdt deres hvedebrødsdage her og var blevet viet i Dollerup kirke. At finde ud af, at min, desværre nu afdøde, mor måske havde haft nogle af sine bedste dage i sit liv her ved Dollerup Bakker, gjorde den del af turen til en nostalgisk rejse tilbage i tiden.

Nord for Vrads ved Sepstrup fik jeg besøg både af min kæreste, Mette, og den eneste hele regnvejrsvandredag på turen. Efter en overnatning ved Møllegårdens Bed & Breakfast gik vi sammen gennem det ene fantastiske natursceneri efter det andet. Mette blev hentet i Nørre Snede, og jeg fortsatte min tur sydpå.

Den varme sol er ved at forsvinde ned i Vesterhavet, mens frosten og en klar stjernehimmel står klar til at overtage.

Nørre Snede - Vejen ca. 85 km
Dagene tager hinanden i hånden
Jeg var nu kommet i så god form, at dagene og kilometerne begyndte at tage hinanden i hånden. Oppakningen var blevet trimmet undervejs, og jeg gik nu med 12-13 kilo inklusive mad og vand. Aftnerne og nætterne, for ikke at tale om morgnerne i teltet, var stadig kølige og periodevis med nattefrost helt ned til 3-4 minusgrader.

Heldigvis havde jeg nu fået en let dunlinersovepose.

Madrutinerne var også ved at være på plads også. Morgenmad bestående af en Flapjack, kaffe og vand.

Tidlig frokost: pitabrød, chorizopølse og ost.

Sen frokost: snacks, nødder, peanuts.

Aftensmad: frysetørret mad, kartoffelmos med stegt chorizopølse eller bacon. Eller opvarmet, ”cold soaked” risotto med grøntsager – risottoen med grøntsagerne eller andet ligger i blød i mange timer, hvorefter man kan spise det koldt eller varme det op.

Dag 19
Troldeunger & bueskydning
Den lille af troldene så bange ud, men gik alligevel direkte hen til mit bål og tissede på det, samtidig med at den rakte tunge ad mig. Jeg sad foran en lille gruppe børn og deres pædagoger, der havde fundet hen til det shelter, jeg havde overnattet i.

Jeg har gennem tiden lavet en del historiefortælling for børn, og af uvisse årsager fandt jeg mig selv siddende i solen, klar til at gå videre, med en gruppe forventningsfulde børn foran mig.

Jeg nød det lille sociale afbræk og gik efter troldehistorien opløftet videre mod Jelling og Vingsted. Der er noget andægtigt ved at stå i Jelling og se de runesten, der på en måde definerer Danmarks fødsel, som det kongerige og den nation vi er i dag.

Jeg dvælede lidt ved Jellingestenene og fortsatte gennem byen og ned forbi Fårup sø og nogle kilometer langs Vejleå til Vingsted. Selvom stien i ådalen er en lang cykelsti, ændrede det ikke ved naturoplevelsen. I Vingsted teltede jeg tæt på de historiske værksteder og lavede for en gangs skyld bål, som jeg sad ved, til det blev mørkt og koldt.

Qua min mangeårige deltagelse på det danske 3D buelandshold, og nu da jeg havde min bue med, besøgte jeg en af Danmarks bedste 3D bueskydningsbaner og brugte en halv dag med at træne her. 3D bueskydning henviser til de tredimensionelle dyreskiver, som man skyder på. Banen er lavet lidt som en golfbane med et antal varierende mål på forskellige afstande og vinkler. Det er min store passion og levevej ved siden af friluftslivet.

Min kæreste, Mette, gik med mig en forlænget weekend. Her er vi på et hurtigt visit på Himmelbjerget. Vores glade ansigter afspejler smagen af jordbærkagerne.

Vejen til Padborg ca. 111 km
En højere magt
Jeg havde nu været af sted i lidt over tre uger. Jeg mærkede en snigende fornemmelse af at glæde mig til at komme hjem og en tristhed over, at eventyret var ved at være slut. Inden Vojens kom jeg gennem nogle langstrakte skovstrækninger, hvor jeg fik et par af de oplevelser, som jeg kalder spirituelle.

Pludselige dybe fornemmelser af at være forbundet med alt – skoven, træerne og bladene. Øjeblikke, hvor jeg gennemstrømmes af en umiddelbar meningsfuldhed og glæde. Hvis der findes en kontakt med en højere magt, er det i sådanne øjeblikke, der er hul igennem.

En overnatning hos en barndomskammerat tæt på Kliplev skabte en del gode minder og en lang og hyggelig aften.

En del af ruten fra Vojens går ad grusveje og slutteligt gennem Bommerlund plantage, hvor jeg oplevede regnbyger for anden gang på hele turen.

Den 12. maj 2020
I mål med glæde og længsel
Turen gennem Bov i den nordøstlige del af Padborg gik så hurtigt, at jeg næsten ikke opdagede, at jeg stod ved den lukkede grænse til Tyskland. En forbipasserende tog et billede af mig, og et øjeblik efter hentede min bror mig og kørte mig til Kliplev, hvorfra jeg havde en togbillet hjem. Seks timer senere stod jeg og tømte min rygsæk ud på gulvet i min lejlighed i Kalundborg. De sidste 27 dage føltes uvirkelige.

Der gik nogle dage, inden jeg slap, hvad der føltes som et seriøst jetlag.

Jeg gik 500 kilometer langs de vilde og blæsende strande, skovene på den jyske ryg, gennem kongernes Viborg, Danmarks fødested i Jelling og til den sydlige grænse, der er skabt af århundredes politisk historie.

Jeg genforelskede mig i mit lands natur og mennesker.

Jeg oplevede at savne mine to store børn, Freja og Thea, og min kæreste, så jeg var ved at tage hjem.

Jeg sov under stjernerne og mærkede min barndoms Vestjylland, som skabte en dyb glæde og længsel i mig. Den glæde og længsel, der skaber eventyr og frihed.

I starten af Blokhus Klitplantage var det svært ikke at smile og glædes over de mange skønne og kloge ord på de mange malede sten, der lå langs stien.

Danmarks eneste langdistancerute – en testtur

Hærvejen er den eneste rigtige lange vandrerute, vi har i Danmark – en veletableret rute med den aura, som en langdistancetur efter min mening skal have. Historien strækker sig flere tusinde år tilbage. Fortællingerne, gamle som nye, er mangfoldige, så der er rigeligt at gå ombord i. Naturen er tilsvarende mangfoldig og viser et bredt og varieret billede af den danske natur og fauna. Menneskene og livet langs hærvejen varierer lige så meget som naturen.

For mig var turen også en testtur. Siden jeg var barn, har jeg samlet set overnattet i telt i mere end fire år. Men efter et langt og sejt sygdomsforløb og en stomioperation for 20 år siden har jeg, når jeg er af sted, måtte bygge nye rutiner op i forhold til hygiejne, pose- og pladeskift.

At være af sted en måned på hærvejen var derfor en god testtur i forhold til, om det kan lade sig gøre for mig at udleve en drøm om at gå USA’s Pacific Crest Trail. Det vil blive en stor udfordring, som jeg skal planlægge grundigt før jeg kaster mig ud i den, men drømmen er nu trukket lidt længere ned på jorden og lægger an til et ”go”.

Sværhedsgrad & udstyr

At gå alene, som jeg gjorde i en måned, og leve i sin rygsæk sætter krav til både udstyr og hoved. Udstyret skal være funktionelt og gerne let. Hovedet skal være parat til at fortsætte på de dage, hvor det ikke er særlig sjovt.

Min hærvejstur adskilte sig meget fra de to gange, jeg har gået på Caminoen; halvdelen af nordkystruten og hele Camino Primitivo. På hærvejen havde jeg min noget tungere turoppakning med, og jeg mødte næsten ingen andre vandrere; sikkert fordi det var tidligt på sæsonen.

På trods af, at selve vandredelen ligger i en ret let sværhedsgrad, oplevede jeg Hærvejen noget hårdere end Caminoruterne.

Hvis jeg skal fremhæve noget udstyr, der har gjort turen mere behagelig, har det været:

• Mine trailrunnersko: Topo Terra venture 2.
   
• Mit letvægtskogegrej: en 650 ml titaniumkop, en letvægtsgasbrænder og et ultra let, tyndt stykke titaniumfolie som vindskærm.
  
  
• Min nyanskaffede TLT Downliner: Til turens kolde nætter.
  
  
• Mit letvægtstelt på 840 gram: Mit kinesiske 3F Ultragear Lanshan 1 Pro Singlewall var lidt et forsøg inden et dyrere køb. Det fungerede fantastisk.

En gammel transportvej

Hærvejen er oprindeligt en gammel transportvej, der gennem tusinder af år er blevet brugt af handelsfolk, bønder, soldater, røvere og andre, som skulle transportere sig selv, kvæg eller handelsvarer ned og op gennem Jylland.

Vejen er oprindeligt et netværk af veje, der samles ved den store færdselsåre, nu hovedvej 13, der går op gennem Jylland og splitter sig op i to grene ved Års; den ene mod Vendsyssel og den anden mod Frederikshavn. Begge strækninger er ca. 500 km.

Den moderne Hærvej er en vandrerute og en cykelsti, som begge slynger sig gennem historiske og naturskønne omgivelser i nærheden af den oprindelige vej.