Bag om besynderlige Bhutan

Hvornår kom du første gang til Bhutan?
I 1994, da jeg skulle guide en gruppe. På det tidspunkt var det en kæmpestor drøm, der gik i opfyldelse. Næsten alle, der arbejder som trekkingguider i Himalaya, går rundt og drømmer om en dag at få lov til at guide i Bhutan, fordi det er så fantastisk et land – og selvfølgelig fordi, det er så få, der får muligheden for at opleve det. Årligt kommer der kun omkring 1000 rejsende til Bhutan for at trekke og kun 5000-7000 turister i alt. Så det er virkelig en unik oplevelse. Det er så øde, så uspoleret.

Det er vel de færreste i vores del af verden, der ved ret meget om Bhutan?
Ja, det er jo et land, der er omgærdet af en vis mystik. Når jeg rejser rundt andre steder i verden eller er herhjemme i Danmark, plejer jeg altid at gå rundt med et lille kort i min pung, så jeg kan vise, hvor landet ligger, når jeg fortæller om det. For folk kan som regel ikke lige umiddelbart placere det.

Hvordan er bhutanernes forhold til religion?
De er stærkt troende buddhister. Hvis for eksempel et stykke mark skal pløjes, og der ligger en stor sten midt på marken, der skal flyttes, så er det ikke nogen enkel sag, for måske er stenen fyldt med ånder og guder. Der skal holdes en form for religiøs ceremoni, hvor munke hidkaldes for at drive ånderne ud. Det er meget vigtigt at tænke på og respektere det forhold, bhutaneserne har til deres natur, når man besøger landet.
Det mest hellige for bhutanerne er dog bjergene. For nogle år siden blev der åbnet for bjergbestigning på nogle toppe i den nordlige del af landet, men det blev faktisk hurtigt forbudt igen, da lokalbefolkningen bad kongen om at stoppe det. Det gjorde simpelthen ondt på dem at se denne form for udfoldelser på de toppe, der var hjem for deres guder.

Hvordan er deres tro i forhold til for eksempel folk i nabolandene?
Det er en mere ortodoks form for buddhisme, der trives i Bhutan. Men det betyder dog ikke, at der er tale om masser af forbud, for det ligger jo ikke til buddhismen. Men den er mere oprindelig, hvis man kan sige det sådan. De tager generelt deres religion lidt mere alvorligt - dyrker den og udlever den mere.

Hvordan udlever de buddhismen?
De besøger klostrene og tager ud til hellige steder i bjergene. Og ellers sørger de for at lægge penge eller andre former for ressourcer i de mange klostre. For eksempel oplevede jeg på et tidspunkt, da et kloster, som lå et godt stykke oppe i bjergene, skulle sættes i stand, at folk hjalp til med at bære materialerne derop, så de kunne få nogle ekstra ’plusser i bogen’.
Mange holder også ceremonier i deres hjem, hvor huset skal 'renses' for ånder. Der hidkaldes munke, som opholder sig i huset i nogle dage for at drive ånderne væk. Der bedes stort set døgnet rundt og serveres masser af lækker mad – både for husets gæster og for ånderne. Der sættes bedeflag op hele vejen rundt om huset, tændes røgelsespinde og stearinlys, og hjemmealteret bliver shinet op i stor stil.
Ellers er det meget typisk, at ved hver eneste lille ting, der sker i deres liv, skal der en velsignelse til fra en munk, og en astrolog skal vurdere, hvornår det bedste tidspunkt er. Hvis de for eksempel står for at skulle åbne en butik, indvie et nyt værelse i huset eller lignende, så skal det velsignes.

Hvornår begyndte landet at åbne sig for omverdenen?
Det var først i 1974, da den nuværende konge kom til, at landet så småt begyndte at åbne op. Før det fik ingen lov til at rejse ind i landet. Men det var en meget lille åbning til at begynde med. I første omgang var det kun i den vestlige del af landet, man tillod rejsende, og senere bredte det sig så til den centrale del og videre.
I 1999 ville kongen give befolkningen en gave, og de fik lov til at vælge mellem en skattelettelse eller fjernsyn, og de valgte fjernsynet. Det var lovligt at have fjernsynsapparater før da, men kun til brug sammen med en video. Signalet fik de først i 1999. Nu er computerne så også ved at gøre deres indtog, og med internettet bliver der jo åbnet helt op.
Kongen har forsøgt at holde fast så længe som muligt for at værne om den bhutanesiske kultur. Han har jo kunnet følge med i, hvad der foregik i Nepal, Sikkim og Tibet, da der blev åbnet op.

Hvordan oplever man forandringerne, når man rejser rundt i landet?
Man oplever det meget i hovedstaden Thimphu, mens det går noget langsommere ude på landet. Men man får da nogle pudsige oplevelser af og til. For nylig var jeg for eksempel ude i en lille flække tæt på grænsen til Tibet, som man skal vandre i fire dage for at nå. Og så kom jeg til et hjem, der havde fjernsyn. Og ham, der boede der, havde også købt en dvd-afspiller! Så der er afgjort begyndt at ske ændringer i livsstilen.

Gør kongen noget for at forhindre den udvikling?
Nej, han har for længst erkendt, at han ikke kan stritte imod længere. Men der gøres stadig meget for at bevare den oprindelige kultur. Min søn gik i en bhutansk skole, da vi boede derovre, og her fyldte det kulturelle meget i form af buddhismens lære, morgensang og så videre. Der holdes også mange folkefester, hvor folk møder op klædt i folkedragter.

Hvordan er bhutanernes forhold til kongen?
Det kan siges meget kort: De elsker ham! Og det er der en god grund til. Både den nuværende konge og hans forgængere har været fantastisk gode til at tage sig af deres folk. Bhutanerne har fri adgang til skole og sundhedsvæsen, og der bliver i det hele taget sørget for dem på en måde, så de ikke har noget at beklage sig over.
Og så er han i den grad folkets konge. Han opholder sig i landet det meste af tiden. Hvor andre konger farer hele verden rundt og agerer diplomater, så bruger han sin tid i Bhutan. En sjælden gang i mellem måske afbrudt af en smuttur til Delhi eller lignende. Han tager ofte på trekkingture for at besøge de små landsbyer oppe i bjergene. Det samme gør i øvrigt en af hans fire koner, som jeg flere gange har mødt på mine vandringer.
I næsten alle bhutanske hjem finder man billeder af kongen og dronningerne ved siden af alle de buddhistiske ikoner.

Hvordan kommer jeg til Bhutan?
På grund af sine storslåede og uspolerede landskaber samt den oldgamle tibetanske kultur er Bhutan et unikt rejsemål. Du kan kun tage på pakkerejser eller guidede ture i landet. Individuelle rejsende er ikke velkomne, og landets infrastruktur er slet ikke gearet til den måde at rejse på. Der er kun få veje, næsten ingen offentlig transport, ingen guest houses, overnatningspladser eller det, der ligner.

Hvor meget koster det?
Man betaler 200 dollars om dagen i en form for afgift, når man rejser ind i Bhutan. Men så er der også betalt for alt: hotel, mad tre gange om dagen, guide og transport. Regeringen allokerer de 70 dollars til skoler og sundhedsvæsen, så på den måde er du med til at sikre landets befolkning gode forhold. Du kan regne med, at pengene havner det rette sted, da der stort set ikke er korruption i Bhutan.