16 flotte billeder fra Bhutan

900 meter frit fald. Taktshang Goempa er Bhutans mest kendte Buddhist-kloster. Det ligger limet fast på bjergsiden, 900 meter over Paro dalen

Unge, kommende buddhistmunke i et kloster i Haa-dalen.

Nogle børn hopper elastik, akkurat som nordiske børn, i Haa-dalen.

Turister er sjove! Alle bare smiler og ler og tager godt imod besøgende i Bhutan.

Mægtige tinder skyder mod himmelen, og i dalene mellem ligger små landsbyer. Her fra Haa-dalen.

I det bhutanske folks underbevidsthed, er serferne fortsat stigmatiseret, som et folk af lav status. Det er mennesker, som aldrig kan udføre andre jobs, end hvad de og deres forfædre blev født til.

Det er en opfattelse, som også ligger dybt i serfernes egen underbevidsthed.

Korn er viktig. De fleste husstande i Bhutan er selvforsynende. De dyrker ofte hvede, rug og ris, afhængig af hvor i landet de bor. Desuden har de kvæg og/eller geder til at give mælk.

367 år gamle Wangdue Phodrang Dzong, hviler på en lille ås dybt inde i Bhutans bjerge.

Smale veje – men fantastisk udsigt.

Her nogle nepalesere i Bumtang. Bhutan er vældig bevidst om at værne om sin identitet. I 1990-tallet blev titusindvis af indbyggere med nepalsk afstamning tvunget til at forlade Bhutan, fordi de ikke kunne bevise sit statsborgerskab.

Konflikten omfatter nu flere end 100.000 flygtninge. Efter mange års forhandlinger med Nepal, er problemet fortsat ikke løst.

Middagstid for mennesker og dyr. Her fra landsbyen Mongar.

Buddhismen regerer. En ung munk forlader et kloster øst i Bhutan.

Bjergfest!  For at vores sjæl skal blive vant til de skabninger, vi møder lige efter at kroppen dør, holdes festivaler, hvor buddhistmunkene klæder sig ud som den ene beskytter efter den anden. 

I Saling er dette en vigtig begivenhed, og jeg var æresgæst og den første vestlige nogen sinde, som har sat sin fod i landsbyen.

To af Bhutans mange ansigter.

En mor har sit barn med sig på arbejde. Seks dage om ugen knuser hun sten langs en vej i Bhutan.