Info og fakta om Bhutan
Hvornår skal jeg rejse til Bhutan?
Bhutan kan besøges året rundt, men det anbefales at undgå monsunperioden, der går fra juni til august.
Påregn dog at blive våd uanset hvilken periode du vælger. Klimaet er bedst i efteråret dvs. midt september til november, hvor himlen er klarest og man får de bedste view over bjergene. Grundet højden er det oftest koldt om natten - også om sommeren - sørg for at have udstyret i orden.
Bhutans historie
Med dets placering i Himalaya massivet, godt klemt mellem de to mægtige naboer (Indien og Kina), ligger landet næsten automatisk isoleret fra omverdenen.
Det er lidt usikkert hvorfra landet har fået sit navn, men Bhutanerne kalder selv landet Druk eller Druk-Yul, Tordendragens land. Ordet Druk stammer fra den buddhistiske religion.
Efter længere tids kampe mellem forskellige grupper blev landet, i det 12 århudrede, forenet under Lama Ngawang Namgyal. De efterfølgende lama'er fik mere og mere reduceret magt og 17 decmber 1907 blev landet forenet under Ugen Wangchuk, der grundlagde arvefølgemonarki i Bhutan.
I 1774 og 1865 indgik Bhuan en række aftaler med det britiske kolonistyre i Indien. I 1910 underskrev man så Punakha-traktaten, der gjorde at briterne ikke blandede sig i interne anliggender, men de var ansvarlige for Bhutans udenrigspolitik. Man har siden underskrevet en lignende traktat med Indien (1949). Siden er landet ligeledes blevet medlem af FN.
Landets nuværende konge, Jigme Singye Wangchuk blev kronet i 1972. Hans fader, kong Jigme Dorij Wangchuk bliver betragtet som skaber af det moderne Bhutan. I hans regeringstid blev der bla indført femårsplaner, en jordreform og det politiske apperat blev moderniseret.
I 2005 meddelte kongen, at han træder tilbage i 2008 når Bhutan afholder landets første demokratiske valg.
Den sydligere del af landet er forbundet til det indiske elnet, men 80% af landet har stadig ikke agang til el. For at råde bod på dette (og undgå de kæmpemæssige etableringsudgifter) har regeringen uddelt soceller til befolkningen i svært remkommelige bjerge.
De senere år har landet været præget af "spændinger" mellem de etniske befolkingsgrupper, især det nepalesiske
mindretal har været meget aktiv. Som modtræk vedtog kongen en række love, der skulle bevare de bhutanesiske
værdier, bla blev det tvunget at gå i den traditionelle klædedragt, tv-udsendelser fra Indien blev forbudte, turister blev nægtet adgang til de hellige steder og dzonga blev gjort til statssprog.
I 2004 forbød man al rygning udendørs og det blev forbudt at sælge tobak.
Bhutan er stærkt afhængig af Indien og næsten 93% af landets eksport går til Indien. Den bhutanesiske valuta (ngultrum) er da også låst til den indiske rupee i forholdet 1:1. De fleste steder (i byerne) kan de betales med indiske rupee.
Sundhed og sikkerhed
Generelt er Bhutan et meget sikkert land at rejse i. Ting som vold, tyveri og overfald finder stort set ikke sted. Eneste "farlige" elementer er ting afledt af ophold i højderne og landets smalle veje. Når du rejser til Bhutan, anbefales det at blive vaccineret mod Difteri, Hepatitis A, Meningitis, Rabies, Tyfus, Japansk hjernehindebetændelse samt Gul feber. Tjek dog med egen læge og på www.vaccination.dk (info om udenlands vaccination).
Rejsen til og fra Bhutan
På grund af sine storslåede og uspolerede landskaber samt den oldgamle tibetanske kultur er Bhutan et unikt rejsemål. Du kan kun tage på pakkerejser eller guidede ture i landet. Individuelle rejsende er ikke velkomne, og
landets infrastruktur er slet ikke gearet til den måde at rejse på.
Der er kun få veje, næsten ingen offentlig transport, ingen guest houses, overnatningspladser eller det, der ligner.
Man betaler 200 dollars om dagen i en form for afgift, når man rejser ind i Bhutan. Men så er der også betalt
for alt: hotel, mad tre gange om dagen, guide og transport. Regeringen allokerer de 70 dollars til skoler og
sundhedsvæsen, så på den måde er du med til at sikre landets befolkning gode forhold. Du kan regne med, at pengene havner det rette sted, da der stort set ikke er korruption i Bhutan.
Det eneste flyselskab, der flyver til/fra Bhutan er landets eget: Druk Air. Der flyves til Paro fra følgende byer:
Delphi & Calcutta i Indien. Bangkok i Thailand, dhaka i Bangladesh og Kathmandu i Nepal. Vær forberedt, at da der ingen konkurrence er, aflyser selskabet som det passer dem!
Trekking i Bhutan
Bhutan har meget at tilbyde trekkerne. Alt lige fra små korte ture til det, der er udkåret som "verdens hårdeste trek" : The Snowman Trek .Det går over 28 dage og har en meget lav gennemførelsesprocent, dels på grund af trekkets hårdhed og dels på grund af vejret i bjergene. Langt de fleste treks udgår fra Paro og starter bogstaveligt talt med, at man kører derud hvor asfalten ender!
Befolkning, kultur og religion
Bhutaneserne er meget venlige og imødekommende og smiler stort set altid og det uanset hvad der bydes dem.
Lidt groft kan befolkningen deles i 3 grupper:
- Sharchops, der betragtes som de oprindelige indbyggere og centreret i den østlige del af landet.
- Ngalop, der er efterkommere af Tibetanske emigranter.
- Den sidste gruppe (ca 1/3 af befolkningen) udgøres af diverse grupper med Nepalesiske rødder.
Cirka 2/3 af befolkninger er bønder, ca 4/5 har mere end 1 times gang til trafikeret vej og cirka halvdelen af disse har mere end en dagsrejse til en vej.
De er alle meget interesserede i at møde og snakke med fremmede, og da de har engelsk allerede fra første skoledag er der ingen problemer i den retning. Alle de skoler jeg var i kontakt med kørte parallel undervisning, dvs. der blev undervist i alle fag både på engelsk og Dzonga (den officielle sprog i Bhutan).
Befolkningen i Bhutan er stærkt troende og religion fylder utrolig meget i deres hverdag og den er synlig overalt. Overalt i bjergene ses bedeflagene, der via vinden skal sprede de bønner, der står skrevet derpå. Der er stubaer overalt og mange af dem har bedemøller, som man altid drejer på, når man passerer (gå venstre om, så man har højre side/hånd ind imod) - herved spredes de bønneskrifter, der er på bedemøllen.
En anden tradition er, at efter afbrænding af familiens døde, blandes asken med ler og der laves små figurer heraf. Disse placeres så ved de hellige stubaer. Rundt om i hele landet ligger der også spredt en masse Dzong (klostre), hvor mange familier sendes deres drenge hen som en slags munke-lærlinge. Her bor de under primitive kår og læser/beder det meste af dagen.
Disse Dzong er meget markante bygningsværk, der ligger i alle dominerende byer i landet. Dzong betyder fort og de ligner da også mere et fort end et helligt sted. Fælles for alle Dzong'er er: meget høje tykke mure, hvidkalkede vægge, et enkelt indgang, kæmpe gårdrum og et hovedtårn. Dzong'erne bygges uden tegninger og søm, hvilket man har praktiseret de sidste 500 år.
Bhutanerne besøger ofte de hellige klostre eller vandrer op til de hellige steder i bjergene. De er også meget
gavmilde og giver gerne bidrag til de mange klostre.
