Få mennesker er heldige nok at trekke i Bhutan. En af dem er Bart Jordans, der har vandret et utal af ture i det lille kongedømme i Himalaya. Han har desuden boet i landet i 4½ år og skrevet guidebogen Trekking in Bhutan. Vi har talt med ham om, hvad det er, der fascinerer ved Bhutan.
Få mennesker er heldige nok at trekke i Bhutan. En af dem er Bart Jordans, der har vandret et utal af ture i det lille kongedømme i Himalaya. Han har desuden boet i landet i 4½ år og skrevet guidebogen Trekking in Bhutan. Vi har talt med ham om, hvad det er, der fascinerer ved Bhutan.
”Bhutan har altid været en drøm. Tilbage i 1980’erne guidede jeg meget for et engelsk firma i Pakistan og Nepal, og jeg spurgte igen og igen, om jeg kunne komme til Bhutan. Det stod som et Shangri La, et lille paradis, hvor der ikke kom mange turister. Men det var også dyrt. Eksklusivt. Jeg hørte, at naturen skulle være overvældende. Mere end 70 procent af landet er dækket af skov. Der er mange bjerge, som aldrig var blevet besteget.
Jeg kom til Bhutan for første gang som guide for et hollandsk firma. Det var i 1994. Det var fantastisk. Jo flere ture, jeg tog på til Bhutan, jo bedre blev det, og så fik jeg muligheden for at flytte til Bhutan via min kone, som arbejdede for Danida. Det var i 1999. Vores børn var 2½ og ½ år, så vi flyttede til Bhutan med en stor container og julegaver til fem år. Man kunne ikke købe noget som helst i Bhutan dengang. Vi var der i 4½ år. Nok de bedste år i mit liv med masser af tid til at udforske og guide vandreture i hele kongedømmet. Jeg forelskede mig endnu mere i Bhutan.”
Ånder i naturen
”I buddhismen i Bhutan kigger man meget på naturen. Der er ånder i naturen. Er du landmand, og ligger der en stor sten på din mark, så kan du ikke bare lige flytte den. For der kan være nogle ånder i den. Hvis du vil flytte den, så skal du have nogle lamaer ud og recitere bønner.
Du kommer også forbi huse ude på landet, hvor der ligger massevis af spirit catchers. De ligner tennisketsjere. Hvis en husstand synes, at der er sket for mange dårlige ting – sygdom, ulykker, kvæg der dør – så tror man, det er på grund af ånder. Alt efter hvor mange penge man har, bestiller man så tre, fem eller måske syv munke, som kommer ud og reciterer bønner i en, fire, seks dage, alt efter hvor mange penge man har. I hver vindretning bliver der sat en spirit catcher. Så kan ånderne ikke længere komme ind i husene.
Man skal for øvrigt heller ikke råbe højt, når man kommer op i passene eller forbi nogle af søerne på trekkingture. Så kan ånderne komme frem.”
Guder på bjergtoppen
”Folk i Bhutan har et helt specielt forhold til bjergene. Der var en periode fra 1980’erne, hvor landet var åbent for bjergbestigning. Nepal tjener jo gode penge på tilladelser, og man skulle have en ekspeditionstilladelse til bjerge på over 7000 meter og til trekking peaks på over 6000 meter. De var en del dyrere end i Nepal, men der var store ekspeditioner.
Så kom der flere år med naturkatastrofer. Oversvømmelser. Høsten slog fejl.
Folk i Bhutan tror, at bjergtoppene er gudernes domæne. De mente, at det var på grund af de mange bjergbestigere, at der var så mange katastrofer. Så de gik til kongen og spurgte ham, om han ikke kunne se, hvad der skete. Naturkatastroferne var gudernes straf.
Kongen gav dem ret.
Så nu har der ikke været bjergbestigning i omtrent 25 år. I dag har Bhutan det højeste bjergmassiv i verden, som ikke er blevet besteget. Det hedder Gangkhar Punsum.”
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Vidt forskelligt fra Nepal
”Der bor 29 millioner mennesker i Nepal, som er cirka fire gange så stort som Bhutan. I Bhutan bor der 800.000 mennesker. Der er slet ikke så mange landsbyer som i Nepal, men der er en del klostre ude i bjergene, og store dele af landet er oprindelig skov. Bhutan er meget mindre opdyrket, befolket og besøgt end Nepal.
Jeg guidede en tur til Everest Base Camp i Nepal i foråret, hvor jeg talte helikoptere, der ofte evakuerer trekkere – The Khumbu Taxi, som man kalder dem – mellem Namche Bazaar og Lukla. Jeg stoppede efter to timer, da jeg havde talt 50 helikoptere.
Sidste år var der 4.300 trekkere i Bhutan, og mange af dem går kun dagsture.
I Bhutan er bjergsiderne meget stejle, og der er færre landsbyer. Mindre end 10 procent af landet er opdyrket, og der er ofte længere mellem lejrpladserne, end der er på trekkingture andre steder i Himalaya. Man skal tackle flere højdemeter, når man trekker i Bhutan.”
Gode treks i Bhutan
”At trekke i Bhutan er den totale oplevelse med få folk på stierne, den store og øde natur, de fredelige bjerge, befolkningen og religionen, som bliver praktiseret på en smuk måde. Bhutan er bare en særlig oplevelse.
Dagala Trek starter nær Paro, tager fire dage og slutter i Thimphu, hvor der er masser af kulturelle seværdigheder at besøge. Det er en superfin tur. I Bhutan kommer man hurtigt op over 4000 meter, og der skulle efter sigende være 1000 søer i Dagala-området.
Et andet kortere trek er Druk Path, som er et af de mest populære i landet. Det tager fire til fem dage og ligger mellem Paro og Thimphu. Man går på en højderyg, så i flere dage er der store udsigter til de helt store bjerge. Man kan endda se Kangchenjunga, verdens tredje højeste bjerg, der ligger på grænsen mellem Nepal og Indien. Det er fantastisk.
En lidt længere tur er trekket til Masagang Base Camp. Masagang er et bjerg på over 7000 meter. Det er en af de flottere ture, og man kan gå op til to pas og tisse ind i Tibet. Man må desværre ikke krydse passene.”
Snowman Trek
”The Snowman Trek er noget helt specielt. Det tager 26 til 28 dage. Jeg har været på turen 10 gange, men det er ikke altid, det lykkes at gennemføre. Der kan være dårligt vejr, snestorme eller jordskred. Første gang, jeg var der, var vi cirka 60 procent gennem turen, da breden på en gletsjersø kollapsede og sendte en stor bølge ned gennem dalen. Den ødelagde alt, så vi kunne ikke gå videre.
En anden gang blev jeg evakueret fra en stor snestorm lige før Laya, hvor man får nye forsyninger. Om morgenen var vores telte væk i sneen. Der kom en helikopter og reddede os, da vi hverken kunne komme frem eller tilbage.
Snowman Trek er fantastisk på grund af den kæmpestore natur med enormt meget skov, bambus, blomster og rododendron. Bjergkæderne ligger fra nord til syd, og man skal over 14 pas med et gennemsnit på 5000 meter. Det er som at gå tre Everest-treks i træk. Det er virkelig hårdt. Men også spændende. Fra passene kan man se tre dage frem i tiden til det næste pas. Og tilbage ned over området, man lige er vandret gennem.
Turen er lang nok til, at man går sig i form i løbet af trekket. Men også så lang, at man er træt mod slutningen. Der er kun mellem 100 og 160 mennesker, der går Snowman Trek om året. Man siger, at der er flere mennesker, der har stået på toppen af Everest, end der er mennesker, der har gennemført Snowman Trek.”
Prisen for drømmen
”Det koster 250 dollars om dagen at være i Bhutan. Der er dog vigtigt at vide, at 65 af de dollars er en skat, som går til hospitaler og skoler. Indirekte donerer man altså penge. For de resterende 185 dollars får man transport, overnatning, tre måltider om dagen og en guide. Man bliver hentet i lufthavnen, når man lander, og kørt tilbage, når man skal hjem igen. Bhutan har et meget seriøst, meget grundigt træningsprogram for guider. De ved alt om kulturen, religionen, klostrene og så videre.
Alle trekkingture i Bhutan foregår med telt. Der er også messetelte, toilettelte og masser af dyr; muldyr, eller yakokser højere oppe, til at fragte ens ting. Tænker man på de 250 dollars om dagen på den måde, så er det jo ikke helt vildt.”
Født i Holland, men boet i Danmark siden 1995. Flyttede i 1999 til Bhutan med sin danske kone og deres to små børn og boede der i 4½ år. Har siden 1984 arbejdet som freelance trekkingguide for bureauer i bl.a. Danmark, England og USA. Bart har guidet 125 gruppeture i blandt andet Himalaya, Karakoram, Hindu Kush, Iran, Alperne, Kilimanjaro, Etiopien og Marokko. Han arbejder desuden i Fjeld & Fritid i København. Han er forfatter til Trekking in Bhutan og medforfatter til flere andre titler fra forlaget Cicerone. Han arbejder nu på en ny guidebog om at trekke i Karakoram i Pakistan.
Trekking in Bhutan – 22 multi-day treks including the Lunana 'Snowman' Trek, Jhomolhari, Druk Path and Dagala treks af Bart Jordans beskriver vandreture på mellem to og 23 dage; fra de relativt lette til de strabadserende. Bogen indeholder desuden baggrundskapitler om at planlægge turen, pakning, planter, dyreliv, buddhisme samt tro og er fyldt med masser af ekstra info samlet gennem årevis af trekking fra folk i Bhutans bjerge. Bogen er på 320 sider. Tjek www.cicerone.co.uk.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS