Vandring gennem Vestjylland

Danmarks vilde dyreliv
Miljøet varierede meget på vores vandretur. Vi gik gennem områder af fugtige, mørke nåleskove, store græsarealer med mindre vandhuller, afsvedne hedeområder med spredt vegetation og langs de forbløffende lange grusveje, som gennemskærer naturen på kryds og tværs.

På grund af den store variation i miljøet findes der mange velkendte repræsentanter fra Danmarks vilde dyreliv. I flere tilfælde havde vi nærkontakt med større dyr. Mest overraskede blev vi en sen eftermiddag, da en ræv pludseligt befandt sig mindre end 15 meter fra os. Vi havde solen i ryggen, og vinden havde en god retning. Da ræven var blændet af solen og desuden ikke kunne lugte os, sad vi ganske roligt i 20 minutter og betragtede det smukke dyr gå på musejagt i det høje græs.

Under resten af vandreturen så vi mange typer vildt. Den smukkeste oplevelse havde vi en sen eftermiddag på heden lidt før solnedgang. Vi kom vandrende igennem en samling småtræer, sagte småsnakkende, og da vi kom ud på den anden side så vi os omgivet af en flok råvildt, der forskrækkede sprang op og forsvandt over et bakkedrag. Selv for disse meget vagtsomme dyr kan nysgerrigheden overvin¬de frygten, idet dyrene i flugten flere gange stoppede op for at vende sig om og se på vore mørke silhuetter bag sig.

Når man er i området, kan det anbefales at lede efter dyrespor. Ofte findes de meget store og karakteristiske spor, som Danmarks største jagtbytte, kronvildtet, afsætter. Er man heldig, kan man se kronvildtet selv ved højlys dag.   

Besøg i natten
Undervejs overnattede vi på mindre teltpladser. Disse pladser er angivet på kortene. Det er ikke lovligt at overnatte uden for de angivne pladser. Det var køligt om natten, og solen gik meget tidligt ned. De mange timers mørke tvang os til at opholde os meget i teltet, og aftenen gik med obligatorisk hygge som kortspil og vittigheder.

På andennatten begik vi en stor fejl. Efter aftensmaden var vi så trætte, at vi ikke kunne overskue at vaske op i mørket og valgte at lade opvask og madrester ligge til næste morgen. Vi faldt i søvn ganske kort tid efter. Efter mindre end en time ankom den første nysgerri¬ge nattegæst. Vi blev vækket af  lyden af raslende plastikposer akkompagneret af en sagte grynten. Vi forsøgte at bestemme, hvilken dyreart der var tale om. Ud fra de luntende poter blev vores bedste bud en grævling. Da dyret blev lidt for nærgående (faktisk var det på vej ind under yderteltdu¬gen), valgte vi at tænde lyset og prøvede selv at lyde lidt farlige. Det hjalp, og dyret forsvandt i nattens blege måneskær.

Der gik dog kun ganske kort tid, inden vi fik besøg af den næste nattegæst. Ud fra lyden af dyrets skridt konkluderede vi, at der denne gang var tale om råvildt. Dyret var tydeligvis meget interesseret i lugten fra vores telt, men var mere forsigtigt, end grævlingen havde været.

Da vi vågnede næste morgen, fandt vi ud af, at vi lå lige ved siden af en dyreveksel. Det forklarede nattens besøg. Vores opvask fra aftenen før var spredt over et område på adskillige kvadratmeter.

Vi havde to telte med på turen. Vi sov i det ene og brugte det andet telt som opbevaringssted for tasker, mad og sure vandrestøvler. I løbet af natten havde der været “indbrud” i det andet telt uden, at vi havde hørt noget til det. Bunden af teltet var gnavet igennem, og der var kommet skovmus ind. De havde været målrettede, idet kun poserne med vores mad var gennemhullede. Inde i poserne havde de godtet sig med vores rugbrød, flødeost og kiks. Morgenmaden var væk, men heldigvis havde musene ikke fundet alle vores reserver. Humøret steg mange grader, da vi omgivet af dugbelagt græs og lyden af den roligt strømmende Lille Å skyllede reserve-morgenmaden ned med friskt vand.

Velkommen til Vestjylland
Vi havde en rigtig god tur og fik masser af naturoplevelser med hjem. Nok fandt vi ikke vores urfugl, men vi fik tre spændende dage præget af frisk luft, venlige mennesker og den sande vandrestemning. Vigtigst af alt var det måske, at vi fik slået fast, at man ikke behøver rejse til udlandet for at få en oplevelse, som den vi her har berettet om. Vi kan varmt anbefale enhver interesseret at gøre os turen efter.  

Urfuglen
Urfuglen er en sagnomspunden fugleart i store dele af Danmark. Fuglen er så sjælden, at der i biologiske kredse hersker megen tvivl om, hvorvidt den er uddød eller ej. Siden vi gennemførte vores vandretur, er urfuglereservatet ved Ørnhøj på baggrund af beslutning fra Ringkøbing Amt blevet nedlagt. Ifølge Naturhistorisk Museum i Århus er en endnu ikke bekræftet observation af en urfugl gjort sidste år i området omkring Vrads i Midtjylland. De lokale mener, at urfuglen virkelig er uddød, men enkelte personer påstår, at de har set eller hørt urfuglen indenfor det sidste år. Skulle en vandrer være så heldig at se fuglen, er Naturhistorisk Museum i Århus yderst interesserede i at høre herom. Fuglen, specielt hannen, er meget nem at genken¬de på sin prægtige fjerdragt.  

Artiklen blev bragt i Adventure World nr. 31 i oktober / november 2000